Må jeg se din tissekone, Kronprinsesse?
Sidste sommer lånte vi et dejligt sommerhus i Tisvildeleje, af nogle søde venner. Længere nede af vejen, boede også Kronprinseparret i nogle venners sommerhus. Jeg var højgravid med Sofus, det var stegende hedt og jeg var konstant tomatrød i ansigtet. Uma var, – også dengang, meget aktiv og man skulle hele tiden holde øje med hvad hun lavede, fordi hun kravlede på, og pillede ved, alt! Alt! En dag da jeg skulle ind i en lille butik på hovedgaden, for at finde en fødselsdagsgave til min far var Uma blevet væk. Hun havde gået ved siden af mig mens jeg kiggede på krukker og dimsedutter, jeg ser hende ikke men hører hendes stemme sige ‘Må jeg se din tissekone?’. Jeg vender mig om, og ser at hun er på vej ind under Kronprinsse Marys lange hvide sommerkjole. I forvejen var jeg ved at dejse om, fordi varmetrykket var ulideligt for en ret så tyk mavserund pige som mig. Og fandme så, om min datter ikke står og spørger en fremmed (Kronprinsessen!!!) og hun må se hendes tissekone. ALT mit blod i kroppen steg til hovedet, sveden randt ned af mig og i min forbavselse og pinlighed, vender jeg mig mod kassen og tager en hurtig beslutning – ‘Den tar jeg’. Mary derimod bukker sig bare sødt mod Uma, fjerner hendes hånd og siger noget lignende ‘Det må man ikke’, og smiler til hende. Og shopper videre. Jeg løber efter, jeg har fået krukken jeg (åbenbart) har købt til min far, i hånden, ud af butikken og flår Uma med i armen. Hun ser lidt chokeret ud og forstår ikke helt hvad der foregår. Da jeg kommer ud kan jeg trække vejret en lille bitte smule igen. For helvede da også, mand!
For at køle af går vi et par meter ned af vejen til Hansen is og køber den største sofiice jeg nogensinde har spist. Og næste morgen, hvor Mary går forbi vores lånte hus på vej til stranden, og hilser pænt godmorgen, gemmer jeg mig halvt bag hegnet.
