Jeg elsker at se jeres, men viser ikke mine egne.

Verdens nemmeste glutenfri cheesecake – af TRE ingredienser

Det bliver altså ikke meget nemmere end denne opskrift. Så skulle det da lige være verdens nemmeste (mel – og laktosefrie) chokoladekage, som kun er lavet af TO ingredienser, som også smager hiiiiimmelsk! Det er den samme japanske kvinde der står bag begge opskrifter og jeg håber snart at blive introduceret til endnu en nem og lækker kage, for jeg er vild med opskrifter der tager nul tid, er fri for mel og samtidig smager overdrevent lækkert!

Denne bløde cheesecake, består af TRE ingredienser. Jeg har nu lavet et par gange og synes helt klart at den smager bedst hvis den får lov til at køle helt af (gerne over natten) i køleskabet så den ’sætter sig’, og er kold før indtagelse. Så smager man nemlig meget bedre den hvide chokolade og smøreosten der er i 😉 Slurp! Der findes to former for cheesecake – den der laves uden brug af ovn, og så denne, der skal i ovnen 🙂

 

verdenssundestecheesecake

 

Opskriften giver kage til 4-6 personer og indeholder:

3 æg

120 g. hvid chokolade

120 g. smøreosten (fx Philadelphia – IKKE light!)

 

Sådan gør du: 

Tænd ovnen på 170 (alm.) C

Del æggene i blommer og hvider. Pas på at der ikke kommer blomme-rester i hviderne, så bliver de umulige at piske stive. Sæt hviden i køleskabet, imens du smelter den hvide chokolade over et vandbad.

Når chokoladen er smeltet, tilsætter du smøreosten, rører det sammen over vandbadet. Derefter tilsætter du de tre æggeblommer. Fjern massen fra vandbadet.

Æggehviden pisker du stiv, med et piskeris. Derefter tilsætter du 1/3 af hviden til chokolade-massen, rører rundt og tilsætter endnu 1/3 del af massen, til den er rørt godt ud og derefter vender du forsigtigt den sidste del af hviden i chokolade-massen.

Smør en bageform på 15 x 15, (brug en gryde), eller dæk formen med bagepapir, og hæld massen i formen. Slå formen i bordet, for at forhindre luftbobler.

Sæt kagen i ovnen i ca. 15 minutter. Skru derefter temperaturen ned på 160 C og bag kagen endnu 10 minutter. Tjek om den er færdig, ved at stikke en gaffel ind i. Den må gerne være lidt klæg indeni, men ikke decideret våd.

Tag kagen ud af ovnen og lad den køle helt af, inden du tager den ud af formen. Stil kagen i køleskabet (gerne over natten) og nyd den evt. med friske blåbær og/eller drys kagen med flormelis eller kokosflager. Mmm…

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

4 kommentarer

  • Inger

    Mona du kan købe hvid chokolade uden sukker i meny og hos de firmaer vi bestiller diabetesartikler hos men vær OB’s på at chokolade uden sukker indeholder mere fedt end den med sukker . Jeg ville beregne hvor mange gram kh der er i et stykke kage og lave den efter denne opskrift

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona Jensen

    Hej jeg sidder og savler over dine lækre opskrifter. Men jeg har diabetes2, så skal passe på mit sukkerindtag. Hvad kan jeg erstatte den hvide chokolade med i cheesecaken?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig lækkert når nu, sådan en som mig, elsker cheesecake, men normalt ikke kan spise det! Helt klart noget jeg skal laver her hjemme!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg elsker at se jeres, men viser ikke mine egne.