Jeg er vist det man kalder en shop-crawler - en værre tilbudshaj! ;-)

SUND SOMMER SNACK: “Bananburger”

babanburger5

Jeg har tidligere eksperimenteret med sunde snacks i forskellige former, fx DISSE glutenfrie romkugler, lavet af bønner, men med den syndige smag, og DISSE  sprøde grønkåls chips, med sour cream & onion. Nu nærmer sommeren sig, officielt hopper vi ind i årstiden om få uger, men varmen er her GUDSKELOV allerede, og det skal fløjtme’ fejres, med endnu flere sunde snacks. For selvom mit motto er “hellere lidt for meget, end lidt for lidt”, gider jeg ikke have mavebæltet til at flyde unødvendigt meget mer’ ud over buksekanten, end det gør i forvejen, nu vi snart skal til at flashe kødet offentligt 😉

Her er en af mine favoritter – som er virkelig nem at lave og nem at kværne. Og jeg tror du vil EEELSKE dem…

Det skal du bruge til 10 styks “bananburgere”: 

2 mellemstore modne bananer

peanutbutter ( brug lidt mindre end en 1 tsk per “burger”)

25 gram 70-85 % mørk chokolade

25 gram kokosmel

Runde tandstikkere (jeg bruger nogle af træ)

Sådan gør du: 

Skræl bananerne, skær dem i skiver af ca. 1 cm tykke. Put dem i køleskabet.

Imens smelter du de ca. 25 gram chokolade over et vandbad.

Tag banerne ud, fyld lidt peanutbutter på halvdelen af bananskiverne og sæt den anden halvdel af bananskiverne ovenpå. Sæt en rund tandstik ned igennem.

Dyp ‘burgeren’ i den smeltede chokolade og vend den i kokos. Stil på køl en halv time, til chokoladen er tør.

SPIS dem (ret hurtigt) – de er lækrest kolde! De smager voooold lækkert! Min søn på 1 1/2 –  og min datter på 4 grovæder, når de bliver serveret.

Hver ‘burger’ indeholder ca. 60 kcal.

Tip: Hvis du ikke spiser banan, kan du erstatte den med æble.

babanbuger4

bananbugeer6

 

 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er vist det man kalder en shop-crawler - en værre tilbudshaj! ;-)