May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

BROCCOLI TOAST UDEN MEL, AF 4 INGREDIENSER – sydhavnsmor.dk

2017-01-25-13-28-08

Den florerer rundt på de sociale medier, denne grønne laben. Jeg er ikke den eneste der har fået smag for den, nok fordi at den smager vildt godt og hovedsageligt indeholder broccoli (og intet mel). Jeg bruger faktisk (toast)brødene til ALT – hver dag. Som erstatning for almindeligt brød. Det mest populære indlæg jeg har haft på sydhavnsmor.dk all time, er opskriften på mine grønne proteinboller, som kun indeholder 60 kcal stykket. Bollerne minder selvfølgelig om brødet her, men jeg synes at dette brød er mere ‘fast’ og lidt mindre ‘ægget’, end bollerne.

(Toast)brødet smager super godt, og tager ikke mere end 30 minutter at lave, fra start til slut, og så indeholder det kun de her 4 ingredienser (opskriften er til 2 personer/4 toasts) :

1 broccolihoved med stilk, ca. 450 gram 

3 æg

1 spsk Chiafrø

1 1/2 spsk Fiber HUSK, den gule

Evt. en tsk salt, og 1 spsk hampefrø (for at tilføre ekstra fibre)

Sådan laver du toasten / brødet:

Tænd ovnen på 200 C (almindelig).

Skær broccolien i mindre stykker og kør det til ‘ris’ i en foodprocessor. Derefter vendes broccolien i en skål med de øvrige ingredienser, hvorefter du lader dejen stå og samle sig i ca. 10 minutter. Herefter fordeler du al dejen ud på en bageplade – beklædt med bagepapir, og laver en stor firkant, i ca. 5-7 mm tykkelse. Og SÅ bager du brødet i ovnen i ca. 20 minutter. Men hold øje efter 15 minutter, for har på fornemmelsen at min egen ovn er lidt træt og doven 😉

Når brødet er færdigt, vender du det ud på et skærebræt, på bordet eller lign. og lader det dampe af. Herefter kan det skæres i 8 stykker – så har du nemlig nok brød til 4 stks toast/sandwich/burger eller hvad du vil bruge brødet til.

HVIS du vil have en rå-lækker toast ud af det, skal du bare knalde brødet i din toaster med noget fyld du synes om (jeg er fan af ost og dijon sennep), og gøre som du plejer, når du kører din cowboy’er stil! 🙂

2 stks toast med en skive ost i hver, tæller som et helt – og super sundt måltid for én person, og indeholder blot 365 kcal i alt. ! Så fyr den af ! 😉 

Reklame – jeg laver ret meget kage og mad, I ved. Når jeg står i køkkenet lytter jeg ofte til lydbøger på Mofibo – der ligger et HAV af bøger (læs mine anbefalinger til 13 kvindebøger HER) både i lydbogs- og e-bogs form. Jeg har fået en særlig kode: SYDHAVNSMOR som giver alle mine skønne læsere 30 dages gratis adgang til Mofibo – du opretter dig HER. Der er ingen binding <3 Koden kan bruges frem til d. 30. april 2019 🙂

Læs også: Sprød og proteinrig toast – uden mel

toast

Indeholder affiliatelinks

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top