Sprøde og sunde chips af søde kartofler - Sydhavnsmor.dk

ER SUKKER SÅ SKIDE FARLIGT? – SYDHAVNSMOR.DK

img_0360

Nope, det er hverken for at være hellig eller for at at sige at du skal stoppe med at indtage sukker nu. For jeg sidder selv i skrivende stund og kører Toms guldkarameller indenbords, som jeg seriøst er giga fan af, har lige slugt to glas rødvin og glæder mig til at smovse masser af søde sager i morgen til jul (dette indlæg er nemlig tastet d. 23. december). Det er bare for at vise hvad dælen det der sukker (nu jeg konstant smider opskrifter op – UDEN det – på SYDHAVNSMOR.DK) er for noget stads.

Jeg har længere nede linket til en spændende dokumentarfilm som viser hvad sukker egentlig gør ved vores krop.

Sandheden om sukker

Som en slags forberedelse til at blive far går Damon Gameau i gang med et eksperiment: Efter at have levet sukkerfri i tre år starter han en diæt bygget op på “sunde” prefabrikerede madvarer. I løbet af 60 dage skal han hver dag spise det australske gennemsnit på 40 sukkerknalder, men disse skal kun komme fra normal mad som brød, yoghurt mm. På den måde ønsker han at vise hvor meget sukker vi får i os dagligt, uden at tænke over det.

Det høje sukkerindtag får umiddelbart indvirkning på Gameaus krop, og efter 60 dage er resultatet seriøst skræmmende. Med hjælp fra Hugh Jackman, Stephen Fry og en gruppe forskere viser han også hvad en sukkerholdig diæt har gjort med befolkningen i aboriginerlandsbyen Amatas sundhed og befolkningen i Barbourville, USAs tænder (og det er sgu barske løjer!). THAT SUGAR FILM edderdylme en interessant dokumentar – som alle bør se – om hvordan sukker påvirker hjernen, leveren og hjertet hos os mennesker.

Så sir jeg ikke så meget mere end: ENJOY, venner  – og se den HER 🙂

Og ha’ en sweet dag!

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprøde og sunde chips af søde kartofler - Sydhavnsmor.dk