Kan jeg overleve denne Corona-tid?
Jeg har, som mange andre danskere, en enkeltmandsvirksomhed. Det betyder at jeg ikke er ansat af nogle, og ikke har nogle ansatte. At jeg bare er mig. I Corona-tiden, hvor alt lukker og slukker, og ingen firmaer lægger op til samarbejder. Ja… så sidder jeg lige her i Sydhavnshytten og bliver fattigere og fattigere.
Jeg tjener så at sige ikke en krone i denne periode. Eller i hvert fald nok ikke på bloggen. Og eftersom jeg – eller ingen andre ved – hvor længe denne lukning af alt varer ved, ved jeg heller ikke hvornår der kommer penge i kassen igen. Det er noget lort. Men sådan er det. Og der er ikke så meget at gøre ved det. Jeg kunne bande og svovle og være skide muggen. Men hvad nytter det? Der er ingen der kan gøre for det, og der er ingen der reelt ved hvor store konsekvenser det har for os ALLE sammen! Ikke bare jeg, og mit bette firma, men du, naboen, din søster i Sønderjylland og jeg. Hele banden.
Jeg har dog oprettet et gruppe-kostvejledningsforløb, der starter mandag og kører i 8 uger. Man får kostplaner, byttelister, adgang til lukket FB gruppe, og personlig vejledning over mail en gang ugentligt hos mig, plus min e-bog med kager man kan spise dagligt med god samvittighed. Der er plads til max 10 og stadig et par få pladser, hvis det kunne lokke. Prisen er 999 kr. Jeg glæder mig til at hjælpe en flok motiverede kvinder til at smide de kilo – én gang for alle <3 (Skriv til kostvejledning@sydhavnsmor.dk hvis du vil være med!).
Hvor længe mon?
Indtil nu er planen at holde skolerne, institutionerne og de offentlig ansatte mm. lukket de næste par uger. Men hvis man læser eksperternes vurderinger vil det tage måneder før denne krise er ovre. To uger er simpelthen ikke nok. Selvom vi følger – som vi SKAL (stop nu med at gå på café og hygge-bæl lattes, og stop nu med at mød dine venner fordi du har et behov for at socialisere dig) regeringens anbefalinger vil der formodentligt i midt-slut april være flere hunderede tusinder danskere der er smittede med Corona, hvilket vil give gevaldige problemer i sundhedssektoren (og ja – økonomien). Men hvis vi ikke følger anbefalingerne nu vil det blive værre end det. Og kan vi virkelig risikere det?
Jeg bliver så ked af det…
Jeg bliver så fandens ked af det, når jeg vader forbi den lokale café i Sydhavnen og ser mennesker sidde og hygge sig med en avis og varm kop kaffe. Jeg synes det er topvigtigt at støtte de små virksomheder i en svær tid som denne, men ikke ved at stikke den skråt op for Corona og alle dem det har store konsekvenser for. Fordi vi synes vi fortjener at forkæle os selv i denne isolationstid. Forkæl i stedet dig selv med take-away og god samvittighed.
Det er mere end vigtigt at vi holder os så meget vi kan indendøre – i egne hjem. Det er ok at kramme og kysse børn / mand/kone – hvis de ikke viser tegn på at være syge. Men drop at kram vennerne du møder på gaden – eller over kaffen på caféen :/
At vi ikke mødes med vennerne, har for mange ‘legeaftaler’ og ikke skider hul i at aflyse familiearrangementer osv. er VIGTIGT! Uma fylder 8 år næste uge og havde inviteret alle pigerne fra klassen til fødselsdag. Weekenden efter skulle hele familien samles til kage, boller og mad – og imellem disse arrangementer har hun fødselsdag, hvor planen var at tage ud at spise. Det hele er selvfølgelig udskudt til denne tid er ovre, og det er forsvarligt og klogt at mødes igen. Barnet vil nok ikke forstå det – hun vil blive ked af det, men jeg er sikker på hun vil se tilbage en dag, og glæde sig over at vi tog det alvorligt. For andet er selvfølgelig helt hul i hovedet. I stedet får hun lov til at æde is til morgenmad. Det er spiller da også 😉
Jeg peger ikke fingre ad andre, eller synes jeg er et bedre menneske. Men jeg synes det er helt utroligt at folk stadig valfarter i Zoo (og står i tykke, fede tætte klumper foran indgangen), tager på café og hygger osv. i stedet for at tænke sig om. At tage ansvar, passe på de svage – som ikke udelukkende er de ældre, men også børn, unge og voksne med gigt, astma og andre sygdomme, som vi måske ikke ser… men som vi ved mange har, og derfor også er i en særlig risikogruppe og kan rammes hårdt af Corona. Måske du ikke selv ved om dine lunger er stærke – måske den rammer dig. Helt ærligt – vi hører ikke om andet, og alligevel er der et hav af mennesker der stikker Corona en finger. Folk dør af det.
Hvordan kan vi være ligeglade med andre mennesker? Jeg forstår det ikke. Jeg VIL ikke forstå det. Om jeg selv bliver en fattig Sydhavner nu er ikke mit største problem – mit største problem er at hvis vi ikke tager det alvorligt NU så vælter vi hele det velfærdssystem Danmark har bygget på benene gennem de sidste mange år, som vi kan være pavestolte af. Så står vi ikke ligeså stærke på den anden side, fordi Danmark er blevet lagt ned, og har svært ved at komme på benene igen. Det er det vi må og skal forstå. Selvom det kan være skide svært, fordi vi er vandt til at få det vi peger på, at kunne alt, at være forkælede og leve i en verdensdel – et land, som har ALT og tilbyder ALT. Vil vi have lyserødt eller lyseblåt guf på vaffelisen?
I dag, i morgen og nok også de næste måneder kan vi ikke vælge. Jo guf kan vi stadig få. Men vi kan ikke vælge om vi vil i Tivoli, i svømmehallen eller på diskotek. Og jeg tror det er sundt at vi for en stund ikke kan vælge. At vi mærker hvor svineheldige vi er i vores hverdag. At vi lige kan stoppe op og tænke ‘hey, det kører sgu da meget godt’, at vi åbner øjnene – og sætter pris på det vi HAR og dem vi har. I stedet for at brokke os, og synes vi bliver snydt for en masse. Vi behøver ikke hamstre, der er gær og wc-papir til hele banden. Men vil vi gerne tørres i røven om nogle måneder, så er det måske også en god idé at indse, at vi skal tage det her alvorligt og #staythefuckhome så vi ikke forlænger- og forværrer det hele yderligere. Den er gal nok.
Pas nu på hinanden NU – med afstand – med omtanke <3
Kys fra Sydhavnen!
