Indisk butter chicken med blomkålsris og glutenfri naanbrød

Yes, det her kan du spise med god samvittighed, trods for det indiske køkken er kendt for at være en kende snasket og kalorieindholdrigt. Jeg har nemlig lavet en Sydhavnsmorsk udgave af butter chicken med blomkålsris, i stedet for de traditionelle, og et naanbrød lavet på den glutenfri måde, uden mel. Det smager himmelsk, og er ikke svært at lave. Jeg vil dog råde dig til at lave en ordentlig portion med det samme, som kan fryses ned, så slipper du for at lave mad dagligt. Maden er perfekt til os til der spiser efter Sense-principperne – alle der godt kan lide god mad, der smager af noget. Retten er godt krydret, men er ikke stærk, så den er også meget børnevenlig. Ungerne i Sydhavnshytten er i hvert fald kæmpe fans.

Denne ret kan både serveres som en god middag (jeg serverede den til min fødselsdag) og som hverdagsmad. Og så er det jo hverken farligt eller ulovligt at lave en omgang almindelige ris til også, hvis man er til den slags.

Sense butter chickenSense butter chicken

Det skal du bruge til 4 personer

600 g. kyllingefilet

 

Til marinaden

3 dl græsk yoghurt

3 fed hvidløg

1 tsk stødt spidskommen

1 tsk stødt gurkemeje

1 tsk stødt koriander

1 tsk paprika

3 tsk garam masala

Evt. lidt cayennepeber (1/2 tsk)

Salt, peber

2 spsk citronsaft

1 spsk frisk fintrevet ingefær

 

Til saucen

2 spsk smør eller olie

2 dl pasatta – fås i Irma; det er meget fintblendet flåedetomat

1 hønsebouillon (smides i retten som den er)

2 dl kokosmælk, den fede (ikke light)

Salt, peber

 

Tilbehør

Blomkålsris – lav dem selv ved at bruge en foodprocessor, eller køb dem færdiglavede i en pose, i fx Super Brugsen

Friskhakket persille eller koriander

Naanbrød (glutenfrit)

 

Sense sund butter chickenglutenfri naanbrød

 

Sådan gør du

Kyllingefileterne skal skæres i store tern.

Mix alle ingredienserne til marinaden og hæld i en frysepose.

Smid kyllingestykkerne i, luk posen og ryst posen så kyllingen bliver godt sovset ind i marinaden.

Smid posen på køl i mindst et par timer, men gerne natten over.

Smelt smøret i en gryde, tilsæt kyllingen og marinaden. Sørg for saucen ikke koger, da vil den skille). Tilsæt passata, salt, peber og lad det simre i et kvarters tid.

Tilsæt til sidst kokosmælken og lad det koge op i et par minutter.

Spis! – sammen med blomkålsris og glutenfrit naanbrød <3

 

Det er en fordel at lave denne ret dagen før den skal spises, da den kun har godt af at trække, så får den mere fyldig og lækker smag. Når du laver retten kan du fx doble portionen op, eller gange 3, og fryse ned til andre dage når du ikke har tid til at lave mad. 

 

Sund sense butter chicken