Sponsoreret
Vil jeg noget, så gør jeg det. I hvert fald én gang og så ser vi lige hvordan det kører derefter 😉 Yoga har jeg længe været meget interesseret i fordi jeg ved det er skide godt for kroppen, at man kan bygge ret mange muskler op (slapssvansen har brug for nogle), og fordi det lyder herre smart at sige at man er sådan en type der dyrker yoga 😉 Jeg er gået all in og fået fuldt outfit til min kommende yogatræning, og jeg synes jeg ser bedre ud end Even, Noora og William fra SKAM tilsammen, når jeg presser mig ned i mine nye yogatights + bluse – og cool-ass træningssko, og ligger der på min lilla yogamåtte og sveder til en hjemmevideo. Dét der irriterer mig lidt er egentlig bare at min krop ikke automatik laver øvelserne i mit smarte outfit fra Ellos‘ Yoga serie “Sence of karma“. Jeg tror på det. At jeg skal nå dertil hvor jeg helt af mig selv står og går i hundestilling, hilser morgensolen og alt det der. Der ER noget der trækker!
Min søster har i flere år dyrket CrossFit flere gange om ugen. Da hun startede synes jeg hun var psykopat og var sikker på, at hun kunne falde død om på stedet, fordi det var hamrende usundt at presse sig selv så meget. Pigen er en pind på 52-53 kg, der bærer rundt på traktordæk og alt muligt andet sygt (!!!). Jeg er ved at vænne mig til at det åbenbart er dét der hitter indenfor træning, og at nogen faktisk kan synes det er SJOVT??? at smadre sig selv helt igennem, svede mere end Volborg gjorde under armene, og synes det sådan ligefrem er lækkert at vælte om på et stengulv, stendød efter en time i en stinkende slagterhal. Jeg forstår det ikke helt, og så alligevel… går jeg og tænker – er DÉT mig? For jeg har ligesom aldrig rigtig fundet ud af HVAD der er mig, sådan indenfor sportsverdenen. Men nej… Jeg synes jo det er pænt hårdt bare at rejse mig fra sofaen for at hente choko-mandler i køkkenskuffen. Siden efteråret har jeg været medlem af en løbeklub her i Sydhavnen. Jeg har ikke været med de sidste par måneder pga. min mands arbejdstider (det er i hvert fald det jeg siger ude i byen), og SKAL med næste gang jeg får muligheden, for selvom jeg ikke ligefrem står og tripper i mine løbesko, for at komme udendørs, i den bindende kulde – og i mørket, så synes jeg altid at det er topfedt at være med i det sociale lag, hvor vi bakker hinanden op, og får brændt nogle marcipangrise af, imens vi griner. Jeg lærte jo at løbe i et stræk (i eget slowmotion tempo, vel at mærke) i sommerferien, da jeg varmede op til dette løb – og jeg var mere end pærestolt, mand! 😉 MIG (!!!) løbende længere end efter bussen, uden at få sidestik og crave cola, og kunne lide det? Dét havde jeg og andre sgu ikke troet. Men jeg gjorde det, og jeg vil så gerne blive ved… men jeg vil også gerne bygge nogle små Arnold-arme op, så jeg kan løfte mine max 20 kilos unger, uden at få krampe i mine blevrende mormor-arme, og derfor vender jeg her tilbage til udgangspunktet: ER DET YOGA (ja, ik?) ELLER CROSSFIT MUTTER-MAY SKAL GÅ EFTER? Eller må jeg bare erkende at jeg simpelthen bare er sofa-typen? Smid hjertens gerne jeres egne erfaringer min vej, så gir’ jeg kys, krammere og kærlighed når vi forhåbentlig ses.
Når nu jeg (nok) snart skal til at være sådan en rigtig yoga-type, synes jeg godt at jeg må baldre lidt ekstra bananer af på noget (mere) sportstøj, og er desuden faldet for nedenstående:
Og hvis I også synes sådan noget yoga dér er spændende, og at man ser godt ud i sådan noget tøj, så tjek lige det her ud. Mit eget kluns på billedet er denne top, disse yogatights og disse (løbe)sko. Virkelig behageligt og ikke mindst pænt, synes jeg. Og det er jo en ligeså stor del af det der trænings-noget, at man ser skide godt ud imens, har jeg ligesom forstået på det hele? 😉
