Om at føle sig for helt forkert (og lidt for stor) – sydhavnsmor.dk
I flere år mødte jeg en kraftig pige. Jeg husker tydeligt at folk sagde, “Nej hun er da ikke tyk, hun er bare kraftig bygget”. Når jeg så hende, kiggede jeg en ekstra gang og tænkte “Jo, de bukser sidder ganske stramt”. “Hendes hage er måske lidt større end den burde være”, og “hvorfor taber hun sig ikke bare?”. Det er mig selv jeg snakker om. Da jeg var pre-teenager var jeg på den gode side af frikadellerne, som man siger. Hellere lidt for meget end lidt for lidt (marcipan gemt i skabene og sådan, I ved 😉 ). Min far var lidt efter mig, af ren bekymring, hvilket resulterede i at jeg gemte slikket i mit ‘slikskab’. Når jeg ser tilbage nu, forstår jeg jo godt at han ville mig det bedste. Jeg synes bare han var streng, at (lidt) slik var begrænset til fredag. Jeg følte mig på en måde forkert i min krop, men vidste ikke helt at det var de ekstra kilo der gjorde det.
Jeg blev mobbet i folkeskolen. Jeg har egentlig altid troet at det var pga. mine runde kinder, men har senere fundet ud af at det var fordi jeg kom fra en familie der holdt sammen. Ingen skilsmisseforældre, ingen større ‘problemer’. Det gjorde alle fra min klasse ikke, og jeg var nok et usikkert og nemt offer, der blev kørt rundt med psykisk. Nogle gange var jeg ‘inde i varmen’ hos de populære piger, andre gange blev jeg frosset totalt ud, og grint af. Drengene var passive, og flere af pigerne var ikke med på mobbe-holdet, men det fyldte alligevel så meget i min (buttede) mave, at jeg ikke havde lyst til at tage i skole. Når jeg kørte hjemmefra, kørte jeg i stedet hjem til min farmor og bad hende holde det hemmeligt. Selvfølgelig blev hun nødt til både at snakke med mine forældre om det, og skolen accepterede jo heller ikke bare, at man ikke dukkede op. Så både kontaktbogen blev flittigt brugt, og nogle måske lidt mere alvorlige samtaler med lærerne blev holdt – også om mit fravær, som mine søde og gode forældre, ikke kendte 100 % til.
På en sommerferie hos campingdronningen, min mormor, skød jeg i vejret og blev slank over et par måneder. Det gjorde, at jeg efter sommerferien, da jeg vendte tilbage til folkeskolen, blev set med andre øjne. Mobberiet var ikke-eksisterende mere. Måske fordi jeg nu turde at stå frem, føle mig ‘normal’ og som de andre. Dér fik jeg samtidigt modet til at flytte skole, hvilket var den bedste beslutning jeg nogensinde har taget – bortset altså lige fra, at gifte mig med Martin og at få Uma og Sofus 😉 – For det slår alligevel ALT 🙂
På den nye skole blev jeg modtaget meget varmt af min nye klasse. Klassen og parallelklassen havde et fantastisk sammenhold. Jeg er dog, desværre, ret sikker på at der også foregik en slags mobning dér, uden at jeg lagde mærke til det. Men jeg ved fra et par stykker, at ikke alle følte at de passede ind. I dag er jeg stadig gode venner med mange af dem, selvom det knap er 20 år siden at jeg gik ud af folkeskolen.
Jeg har altid haft en yoyo-vægt, og har altid kæmpet med de sidste få kg. Jeg har nu en gennemsnitlig BMI og vil da indrømme det ikke ville gøre noget hvis jeg smed et par kg, men i forhold til sundhed og hvordan jeg føler mig, er det ikke et problem. Jeg irriterer mig over, hvis jeg har dobbelthager på billeder, mine arme ser tykke ud, min mave folder (flere gange) i en bluse, og sidedellerne bare ikke vil sidde indeni bukserne – men udenpå, og den slags. Ligesom så mange andre. Dét gider jeg ikke lægge skjul på. Men alligevel synes jeg, at vi i dag, mere end nogensinde før, har et ALT FOR stort fokus på (vores) udseende og vægt. På en negativ måde. Vi vurderer også enormt hurtigt andre. Og synes alt muligt om dem. Jeg har da veninder der kan finde på at sige “det ville fandme være pænt, hvis du tabte dig et par kg” eller lignende. Og jeg elsker dem for at være ærlige – for det meste, men jeg synes altså man skal flette næbet, hvis ikke man er blevet spurgt, for det sårer mere end man måske tror, når man går og “vurderer” andres udseende. Jeg synes vi skal passe os selv! Det klæder ikke alle at være super slanke. Det handler om at have det godt mig selv selv. Med – eller uden en blævrer-mave, og æblekinder. Og så kan vi med de gode runde kinder jo glæde os over, at det ikke er os der får de der dybe rynker, når dén tid kommer 😉
Mini mig fra dengang blomstret vest og servietter i håret var nytårs-mode 😉
