10 ting jeg skal i december – sydhavnsmor.dk

img_8043Selvom december bliver en sindssyg arbejdsmåned i Sydhavnshytten har jeg alligevel kulturelle planer for måneden, som selvfølgelig også inkluderer mini-avlet.

  • Det var  i går (november) at jeg drønede til Humlebæk med min mamma og besøgte Louisiana. Vi havde ingen planer om at se noget bestemt, og havde heller ikke orienteret os om hvem der udstillede, og til trods for at jeg synes udstillingen med franskkvinden Louise Bourgeois var vildt mærkeligt og deprimerende (hun havde et ret bøvlet liv) var det en sindssygt spændende og anderledes oplevelse, at se hendes ‘kunst’ og ikke mindst se filmen om kvinden bag. Kæmpe anbefaling!
  • I biffen og se Min far Toni Erdmann
  • I Det Kongelige Teater og se Alice i eventyrland med Uma
  • Tage ungerne med til gratis teaterforestilling med Teater Bliks: Hov (1-4 årige) d. 29. december kl. 15.00 eller 16.15 på Karens Minde Kulturhus i SYDHAVNEN
  • Se Bamsejul – gratis – også på Karens Minde d. 10. december kl. 10.30 for 1 1/2 årige og op
  • Til julefrokost med min gamle arbejdsplads Teatret Zeppelin (og selvfølgelig se alle deres gæste-julespil med barylerne), og bælle iskolde julebajere i Bådklubben Valby som jeg er medlem af, til deres julefrokost
  • Mega bage, fx disse vold-lækre og super nemme marcipanbrød uden mel og sukker
  • En smuttur til Asker og ønske min mormor på 98, fætre og onkel god jul (og købe fiskeboller med hjem 😉 )
  • Flytte til Taarbæk. Måske. Ej, jeg blev lidt vild over alle de dér huse (glas-paladser) da jeg kørte ad Strandvejen til Louisiana. Ku’ man låne et lille skur ved vandet et par dage (uden børn)? 😉
  • Finde en der gider lege julemand til jul. Overvejer om jeg selv skulle blive sådan én der lejer mig selv ud, når ungerne ikke gider fejre jul med os mere engang (SKER DET???). Jeg tror det er en djævelsk god business. Ville du leje mig? 🙂

Hvad skal I i december?

 

Læs også En personlig og anderledes julegave 

Sådan får du pæne og bløde fusser for en 5’er

Min fars kunst