SMÅ MENNESKER - STORE ORD! Om sindssyge og grænseoverskridende tanker...

November måneds seje far -Tobias Jarnvig

FullSizeRender

Tobias Jarnvig 28år, pædagog. 

I et forhold. Er far til sønnerne Marley på 4 år og Mio på halvandet. Bor på Frederiksberg C.

Hvornår ser du dig selv som den bedste far?

Jeg ser mig selv som den bedste far når jeg er 100% nærværende. Dvs. når jeg er mentalt nærværende i mine drenges lege, fortællinger, historier, oplevelser osv. Når jeg er tilstede med dem der hvor de er – og i deres højde! Det kan man selvfølgelig ikke altid være, men jeg kan mærke og se mine drenges glæde over at blive set og hørt når jeg ikke er igang med alt muligt andet oppe i mit hoved.
Dog føler jeg at der er en grundlæggende tvivl om man nu gør det godt nok. Men man gør det jo så godt som man kan ik´?

Beskriv dig selv med tre ord?

FAR, positiv, træt

Hvad er den største forskel fra livet uden børn – til rollen som far?

Den største forskel er nok spontanitetens og tidens forsvinden…puf, og væk var den! Eller helt væk er den jo ikke – men i visse sammenhænge. Jeg mødes ikke med vennerne til en øl i solen om eftermiddagen, som ender med at jeg prøver at finde min cykel i Kødbyen kl. 4 om morgen mere….eller det sker stadig en gang imellem men så er det planlagt.
Man har et ansvar derhjemme som er levende. Et ansvar som er oppe og igang senest 6.30 på en god dag. Et ansvar der er fantastisk -uden tømmermænd.

Hvordan ser en gennemsnitlig lørdag ud hjemme for dig?

Vi er tidligt oppe og spiser morgenmad sammen, derefter hygger vi lidt hvis ikke vi er på vej til et eller andet arrangement eller udflugt. Og kl. 11.30 er vi afsted til karate med den ældste. Resten af dagen står på leg, afslapning osv.

Hvad ville du gerne bruge mere tid på?

Venner! Jeg gad virkelig godt at have mere tid til dem. Da min ældste søn var omkring et år lavede jeg en madklub så jeg kunne få set de essentielle minimum en gang om måneden. Det var et godt træk!

Hvad gør en kvinde til en god mor?

Nærvær, omsorg, tid og kærlighed! For mig er det nok det vigtigeste! Jeg kommer tit hjem fra arbejde til drenge i ninjadragter og et hjem der er blevet skam pryglet i ninjaernes kamp samtidig med at der er lavet racerbane, hule, og leget med de der 100 bolde som vi syntes var et skide godt køb for 3år siden…
Men drengene er glade og hende den smukke har hygget sig med dem! Hun har sgu også lavet mad – mad som smager godt og som er sundt!

Hvordan bevarer man gnisten i et forhold når man får børn?

For mig er gnisten der konstant. Jeg har ikke følt at der skulle gøres noget ekstra for at bevare den.

Hvad har overrasket dig mest ved at få børn?

Hvor vild den kærlighed er man får for de børn. En kærlighed som bliver ved med at vokse! Jeg kan huske min kæreste og jeg sad og diskuterede hvad vi skulle gøre hvis vi ikke kunne lide det barn der kom ud… Hvad fanden gør man? – Man kan jo ikke proppe det tilbage.

Hvad er det mest fantastiske ved at være far?

Det er at se de små liv man har sat i verden vokse og udvikle sig!
Det lidt ligesom den gang man havde en tamagotchi, bare vildere!

Har du et par gode råd eller tips til kommende fædre?

To ord: eBay, Tamagotchi

Hvis du ikke fik læst indlægget “Oktober måneds mor jeg beundrer” kan du læse det lige her

Følg Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SMÅ MENNESKER - STORE ORD! Om sindssyge og grænseoverskridende tanker...