Super sunde og "grønne" proteinbarer. Kun 90 kcal pr. stk - Sydhavnsmor.dk

5 steder du skal kende i Sydhavnen – Sydhavnsmor.dk

img_0705

Kahyt og Kaffe er Sydhavnens aller nyeste skud på stammen, når det gælder caféer. I den gamle bydel har vi både Rallys og HULA, i den nye ligger Riccos, og nu er der også åbnet en flydende café på en husbåd, på Skibsbroen tæt ved Fisketorvet. Og vidste du egentlig at Fisketorvet nærmest ligger i SV? 😉

 

img_0706

HF Musikbyen er et af Sydhavnens åndehuller hvor mere end 400 skure, huse, gamle tog – og skurvogne er plantet langs ‘lorteåen’, mellem frodige buske og blomster. Jeg storelsker at gå ture på de små stier i haveforeningen, hvor jeg er skrevet op til et lille skur/hus – som jeg håber på en dag bliver en realitet. Her hilser alle på hinanden, plaprer over hækken og skåler i solen på fællespladsen, ved den lille kiosk. Gå en tur i det hyggelige område, og slå røven i sædet på bænken ved kiosken, og bæl en bajer med det søde lokale folk! 🙂

 

img_0707

Fiskerihavnen er unik, anderledes og helt og aldeles et af mine yndlingssteder i København. Jeg har tidligere skrevet dette indlæg, hvor jeg anbefaler en af mine favorit caféer. Jeg holdt desuden også mit bryllup i en bådklub i Fiskerihavnen, med udsigt over vandet. Low-key, i sejlerstil, lige som min mand og jeg aller helst ville have det. Du kan læse om det her.

 

img_0703

Valbyparken snyder med sit navn – parken ligger nemlig ikke i Valby, men i Sydhavnen. Her i ligger naturlegepladsen, som er Københavns største – ja, naturlegeplads. Desuden ligger også Café Rosenhaven som serverer traditionel og god dansk mad om sommeren, både indendørs – og ude i solen, i haven. De sælger også kæææmpe store is, som hitter i min mave, år efter år. Klods op af parken ligger et af mine favoritsteder – Tippen. Stort fredet naturområde med lamaer, får og masser af havtorn, som man bl.a. kan lave marmelade af 🙂

 

img_0708

Mellem Teglholmen og Fisketorvet ligger det italienske supermarked Supermarco, som du også bør kende, hvis du har god(e) smag(sløg) 😉 Her kan du få ALT originalt italiensk spise og drikke, og bruge alt for mange penge, på lækre varer som du helt sikkert også vil have pænt optur over at kyle indenbords. Så skynd dig forbi, hvis ikke du allerede har været i Sydhavnens store gourmet-italiener-shop!

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Super sunde og "grønne" proteinbarer. Kun 90 kcal pr. stk - Sydhavnsmor.dk