Må jeg se din tissekone, Kronprinsesse?

Cykelhjelmshelvedet

FullSizeRender

Alt taget i betragtning, ser jeg mig selv som en god mor. Jeg vil gå gennem ild og vand for mine børn. Æde en lort, hoppe fra 5 meter vippen (og 10 hvis det sku være). Blive på 2. sal for altid, uden at rejse mere, eller se andre mennesker igen (altså med undtagelse af, netop, mine børn).  Ja – alt det for mine børn. Men nogle gange glipper det så alligevel…

Jeg ved fandme ikke hvad der sker for mig, i mit store hoved! Jeg har to børn som jeg skal passe på, mange mange år endnu, før de bliver sluppet løs og selv kan klare sig. Alligevel vælger jeg , til trods for, at jeg faktisk har en cykelhjelm, at køre uden. Hver evig eneste dag!

Forrige år, kørte jeg med den tre dage i streg, igennem Valby parken. Til Hvidovre hvor jeg arbejdede. Jeg bandede og svovlede på vejen over, om nogle skulle se mig. Se det store, sorte æggehoved! Jeg tog hjelmen af, 100 meter før jeg ramte jobbet. Hvor er det bare pjattet af mig, altså!  Og selvom jeg ved, at det er total meningsløst og åndssvagt, så tar jeg den ikke på!

‘Mor du skal ha hjelm på’, siger Uma, hver gang vi skal ud at cykle. ‘Du har glemt den’. Og så svarer jeg ‘Ej, hvor er jeg fjollet, nu har jeg glemt den igeeeen. Øj altså’. Nogle mennesker dør, fordi de ikke har hjelm på og andre blir hårdt hjerneskadede. Hva’ fanden sker der for min forfængelighed? Jeg har et kæmpe ansvar! Så tag det dog Mor! Om jeg ligner en idiot når jeg cykler, er sgu da bedre end at være en idiot!

I Sverige, er det en lov, at cykle med hjelm. Egentlig en god ting, mener jeg. Men det gør de danske politikere ikke (eksempelvis Bondam). Han mener, at det får folk til at fravælge cyklen og tage bilen i stedet.

Hvad tror i?

   

9 kommentarer

  • emil

    Tag hjelmen på hvis du mener det er det rigtige at gøre, og lad være hvis du vil, men lad for guds skyld være med at foreslå love og regler. Tag ansvar for dig selv. Jeg har ikke brug for at du tgaer ansvar for mig gennem regler og bøder. En svensk undersøgelse slog fast at det er i yderst få tilfælde at en cykelhjelm redder liv. Men signalværdien ved en lov om cykelhjelme, som i Sverige, fortæller os at det er farligt at cykle. Og det får folk til at tage bilen istedet. Så tag din hjelm på, hvis du vil, og lad være med at fortælle mig om jeg skal. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sydhavnsmor

      Emil, det er helt op til den enkelte ja – ligeså vigtigt, er det også at huske at køre så pænt (både som cyklist og chauffør), at man ikke er til fare for andre. Uanset hvor meget vi passer på – er det altid pisse farligt, at begå sig i trafikken.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    May… På med den! Min søster blev kørt ned i en v. Svinge ulykke… Hun har det fint fordi hun havde hjelm på… Hjelmen lignede noget udefinerbaret! Køb evt en af de der der ligner en hat…. PÅ MED HJELMEN!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sydhavnsmor

      Åh så grusomt, godt hun er ok, din søster! Ja på med hjelmen. Mange tanker og klem

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Hej smukke. Bare på ned den. 😉 Hvis uheldet er ude og der ikk lige er nogle i nærheden hvem skal så tage sig af de små når du nu ligger der med hovedet smurt ind i blod.
    Jeg er væltet med Mila, det sidder dybt i mig stadigvæk. (Mig uden hjelm). Det burde være et krav!!!!!!
    Første gang jeg tog min på, blev jeg helt pinlig da jeg kørte forbi en folkeskole…. en folkeskole. Hihi.
    Håber du har det godt. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linn

    Cykelhjelme er og bliver mega grimme og derfor burde det vedstages ved lov at alle enten skal bære cykelhjelm eller køre max 5 km i timen. Jeg stemmer for det første, så vi kan fylde byens gader og stræder med deforme og enorme æggehoveder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Kære søde mor May

    Du tager cykelhjelmen på fordi:
    – din hjerne er kønnest, når den har et helt hoved udenpå
    – du er et fremragende, konsekvent eksempel for dine børn
    – fordi det er så trist, hvis dine børn skal se din hjerne ligge splattet ud over kørebanen (min mor er bedemand! – har begravet en mor, som det skete for)
    – fordi du beslutter dig for, at det er sejt, at være en mor, der ser ud over den forfængelighed!

    Kom – på med hjelmen 😀

    God weekend
    Nanna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sydhavnsmor

      Nanna, det lyder helt åndssvagt uretfærdigt med den mor! Og selvfølgelig er det hen i vejret, at køre uden hjelm – netop pga. alle de kloge begrundelser du remser op. Jeg vil forsøge, at overbevise mig selv om, at det ikke kun er mig det hele handler om – og tage den store cykelhjelm på næste gang jeg skal ud på cyklen. Tak for din gode kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Må jeg se din tissekone, Kronprinsesse?