May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Verdens bedste melfri vegetarpizza!

verdensbedstepizza

Jeg laver ofte denne pizza med blomkålsbund og i sidste uge lagde jeg et billede op af min italienske favorit på min Instagram – og har efterfølgende fået nogle forespørgsler på udførlig opskrift – den kommer her 🙂 :

Det skal du bruge til 1 pizza (nok til en familie på 2 voksne og 2 børn):

1 foodprocessor

1 mellemstort blomkålshoved (ca 400 g) – du kan også bruge et broccolihoved.

2 mellemstore/store æg

100 gram ost – du kan bruge alt fra resten af din Riberhus eller whatever, til revet cheddar, emmentaler eller lign.

Fyld (mit ynglings er følgende) :

1 stor dåse tomatpure

1 squash skåret i skiver på langs

Evt også 1 aubergine (skåret i ca 1 cm skiver og pre-stegt på panden i lidt olie)

1 dåse artiskokhjerter – eller bunde, skåret i mindre stykker

2 fed hvidløg

2 spsk oregano

1 styks frisk mozzarella

Lidt olie

Salt, peber

Frisk basilikum

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 C

Skyl blomkålen (eller broccolien) og skær den ud i mindre buketter. Smid det lidt efter lidt i foodprocessoren og kør det til ‘ris’. Tilsæt derefter 2 æg og 100 gram ost.

Voila! Dér har du bunden!

Find en bageplade og beklæd den med bagepapir. Hæld ‘dejen’ ud på bagepapiret og smør det ud i et tyndt, jævnt lag.

Fordel tomatpureen ud over hele bunden (som er lidt våd, så vær forsigtig, så der ikke kommer ‘huller’). Skær derefter squash og artiskok i mindre stykker og fordel ud over pizzaen (hvis du vil bobbe den helt op, så steg en aubergine i skiver på panden først – i lidt olie, og smid det også på pizzaen). Derefter river du den friske mozzarella i småstykker med hænderne og fordeler den over hele bunden, og drypper forsigtigt lidt olie ud over.  Derefter tilsættes lidt salt og peber, og pizzaen bages midt i ovnen i 15-20 minutter til bunden er sprød i siderne og osten er gyldenbrun.

Når pizzaen er taget ud af ovnen drysser du den friske basilikum ud over pizzaen og laver en lille olie – hvidløgsdressing som kan hældes over pizzaen, af et par spsk olie og et par knuste hvidløg. Tilsæt evt også lidt chili til dressingen, hvis du ka’ li’ det spicy 🙂

Jeg har lavet melfrie pizzaer tonsvis af gange og dette fyld er min favorit. Hvilken er din?

Del på Facebook

2 kommentarer til “Verdens bedste melfri vegetarpizza!”

  1. Har prøvet din bund idag men den blev ikke sprød, skal den ikke være det? Den smagte i øvrigt super godt 😊

    1. Den bliver mest sprød i kanterne, men jeg har også formået at få den sprød over alt flere gange, ved at lave bunden meget tynd. Var din lidt tyk måske? Ja den smager skønt 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top