Der er ikke møj at si’ om de her glutenfri æblemuffins uden sukker andet end at de smager djævelsk lækkert, og er sygo nemme at lave! De kræver blot nogle minutter, en minihakker/(stav)blender og nogle sunde ingredienser.
Glutenfri æblemuffins uden sukker
Det skal du bruge til 12 stks:
200 g. mandler – hakket til mel i en minihakker
300 g. dadler (fra pakke) – uden sten
1 tsk vanillepulver
2 store æbler – revet på et rivejern
5 store æg
1 tsk bagepulver
1/2 spsk Fiber HUSK (kan undlades)
et nip salt
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 C.
Hak mandlerne til mel i minihakkeren. Fjern stenene fra dadlerne og hak dem også i minihakkeren eller blend dem med mandelmelet. Riv dine æbler på et rivejern og tilsæt resten af ingredienserne og fyld dine muffinsforme med dejen. Sæt dine muffins ind i ovnen og lad dem bage i 18-20 minutter til dejen ikke længere hænger ved gaflen, hvis du stikker sådan en bandit i.
Nu er de klar til at spises.
De er også gode – faktisk bedre – efter nogle timer i køleskabet.
Jeg har efterhånden lavet disse lækre muffins mange gange og de er virkelig perfekte til madpakken, som det sundere, søde indslag. Lav evt. en god røvfuld og frys nogle ned og tag dem løbende op.
Følg mig også gerne på @sydhavnsmor.dk hvis du har lyst – der deler jeg også opskrifter på mad og bagværk 🙂
Prøv også:
Bananmuffins af TO ingredienser, grønne slankemuffins og kakaomuffins uden mel og sukker.
Indeholder reklamelinks i form af affiliatelinks