September måneds seje far – Martin Greis-Rosenthal

Skuespiller – bl.a. Badehotellet, Krøniken og 9. april – og medejer af Paradis butikkerne i Hellerup, Holte og Charlottenlund.

Far til Emma-Mai 7 år, Esther Liv 3 år og August Levy 5 måneder

Gift med Katrine Greis-Rosenthal og bor i Taarbæk

Hvornår ser du dig selv som den bedste far?

I mit job ligger meget af arbejdet enten i udlandet eller på relativt skæve arbejdstider, så jeg kan mærke på min børn, min kone og mig selv, at jeg kommer tæt på den bedste udgave af min rolle som far (nuvel; stadig med plads til forbedring!), når jeg kontinuerligt er fysisk til stede, lyttende og deltagende i alle de små daglige mekanismer, som gør en familie. Så sker der gode ting. 

Beskriv dig selv med tre ord?

Impulsiv, passioneret og dedikeret.

Hvad er det bedste ved at have børn? 

Den selvfølgelighed der ligger i kærligheden til mine børn, og den altomsluttende følelse af at høre til og være noget for nogen. Det gør mig uendeligt blød om hjertet.

Må man opdrage andres børn – hvad er din holdning til det?

Det der med at opdrage andres børn er et minefelt, som jeg mener, man skal holde sig langt væk fra. 

Man er selvfølgelig mere end velkommen til at have en mening om andres børn og de respektive forældres opdragelse. Min erfaring siger mig dog, at den nu er bedst at holde for sig selv, da jeg altid kommer til at drage forhastede konklusioner uden at kunne orientere mig i den store kontekst, som den pågældende familie befinder sig i.

Hvordan ser du udviklingen i børnefamilierne fra du selv var barn til i dag? 

Det har jeg oprigtigt talt ingen ide om! Mindre velour- og batiktøj? Der bliver talt meget om stressede børnefamilier som et bevis på tidens sygdom, men til det er der vel kun at sige, at det skulle man have tænkt på den aften på hyrdetæppet, hvor champagnen smagte godt og bh’ens lås åbnede sig som ved et trylleslag. Det ER hårdt, usexet og et logistisk mareridt at have børn, men de 3,5 minut om ugen, hvor ungerne løber på væggene og udstøder infernalske lyde og du træt og mørbanket snaver din kone i gulvet i køkkenet, mens I indforstået om absurditeten i kaos kigger forelsket på hinanden, så er det sgu’ helt okay. 

Hvad gør en kvinde til en god mor?

Jeg har ingen opskrift, men jeg kan konstatere, at når jeg ser mine børns ufiltrerede kærlighed og hengivenhed til min kone og deres mor, så ser jeg en god mor. En mor som ikke er bange for at stille krav og være konstant i uvejr, og som samtidig altid er en tryg favn at vende hjem til og hvor kærlighed bor. 

Hvad overraskede dig mest ved at blive far?

Den selvfølge hvorved jeg smed ungdommelig selvtilstrækkelighed og overdreven fokus på karriere, penge og herlige mig selv over bord til gengæld for søvnløse nætter og fyldte bleer. 

Hvad er kvinder bedre til end mænd?

Generaliseringer er klicheer. Klicheer indeholder en bouillonterning af virkeligheden. Multitasking. Bare multitasking. 

Hvad er mænd bedre til end kvinder? 

Jeg ved, hvad jeg kan, og hvor jeg kan mærke mig selv som mand. For nogle måneder siden var vi i familiens hus i Sverige. Det ligger meget afsides ude i skoven ved en sø tre-fire kilometer inde af en skovsti. Esther, vores mellemste, er ude at køre på hendes løbecykel. Hun har fart på, hun vælter og skriger. Jeg går om til hende. Helt filmisk bryder lyset gennem trækronerne, mens hun kommer slingrende ned ad skovstien i hendes lille gule regnjakke med en krave af blod, der hele tiden bliver fornyet af nyt blod. Jeg løber over til hende og kan se knogle inde ved såret. Det er alvorligt. Jeg tager hende op, løber mens jeg presser på såret. Kalder på Katrine. Får sat August i autostol, givet Katrine et håndklæde til Esthers sår og kører i høj fart vores firhjulstrækker ud ad den bugtende og kuperede skovsti. Efter 25 minutters kørsel når vi til Karlshamn hospital. Reservelægen og de to sygeplejersker aner ikke, hvad de skal stille op. Giver hende for lidt smertestillende. Forsøger at sy uden bedøvelse. Hun skriger. Tisser i bukserne. Vi sidder på hende for at holde hende nede. Der er blod overalt. Det går ikke. Vi skal videre. Jeg sætter mig ind i en sygetransport sammen med Esther, vinker farvel til Katrine og bliver fragtet halvanden time til et nyt hospital, hvor de lægger hende i fuld narkose og opererer hende i halvanden time. Da den lille trætte krop endelig falder i søvn ved siden af mig om natten, indhenter dagen mig. Indtil da har jeg i hvert sekund af kaos bevaret roen, fokus og et overordnet overblik samtidig med, at jeg har været Esthers trygge favn midt i alt det fremmede og talt og diskuteret på svensk med læger og sygeplejesker en hel dag. Jeg er træt, overvældet men jeg mærker mig selv, midt i al skrøbeligheden, som uendeligt stærk, som en klippe og en far med brede skuldre som kan bære en familie.  

Hvis du har en fridag uden børn og kone – hvad bruger du den så på?

Jeg starter med at knibe øjnene halvt sammen og forsøger at huske, hvad jeg gjorde, før jeg fik børn. Det bliver altid til billeder af PlayStation og tømmermænd og en eller anden ungdommelig fornemmelse af frihed. Den forsøger jeg så efter beskub af efterleve, fordi jeg snyder mig selv til at tro, at jeg har savnet det. Sandheden er dog, at jeg efter ganske kort tid kommer til at kede mig helt ufatteligt meget og savne hverdagskaos sammen med min familie.

Har du nogle gode råd eller tips til kommende fædre?

Jeg så et hashtag på Instagram forleden, #dontgrowupitsatrap, skrevet af en familiefar. Det er en løgn. Det er ikke en fælde. Det er et altoverskyggende ansvar, nuvel. Et endegyldigt farvel til ungdommens grænseløse ubekymrethed. Men alt det betaler sig. Hop ud i det. Opgiv dig selv og egne behov og transcender til noget andet og større. #growupitsnotatrap