May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Så rig bliver jeg (ikke) af at blogge

image

Den er klassisk, men alligevel vælger jeg at dykke ned i det. Et af de mest stillede spørgsmål jeg får, efter jeg har oprettet domænet her: Tjener jeg penge på at blogge, hvor meget og hvordan?

Det er om få dage et år siden at jeg var til middag hjemme hos Mia, hvor en flok tøser var samlet omkring et orgie af lækre retter, god vin og musik. Som aftenen sank ind blev jeg per opfordring lun på ideen, at starte en blog. Jeg anede ikke helt hvad en blog var. En dagbog? En guide? Et forum? Jeg ringede til min søster, som straks foreslog mig navnet Sydhavnsmor. Få dage efter var domænet mit, og siden da har jeg blogget som en gal om alt fra Kronprinsessens tissekone, overvejelser om hus-køb, en overset og i den grad upcoming bydel – Sydhavnen til sundere opskrifter. Jeg fandt nemlig hurtigt ud af at en blog kan være alt. For man bestemmer selv hvordan man griber den an, og den kan sagtens være personlig, uden at være privat. Sådan ser jeg min blog. Jeg er, som jeg tidligere har skrevet her, meget meget glad for at skrive og taknemmelig for at I er nogle stykker derude, som efterhånden er løbet op på 35.000 læsere pr måned, der gider at joine mig herinde. Det er lidt sjovere at være social, end at være mutters alene, trods alt 🙂

Som udgangspunkt er der ikke mange penge i at starte en blog. Og at man kan tjene noget som helst er jeg selv blevet gevaldigt overrasket over. Ikke fordi jeg synes det er mærkeligt, nærmere fordi jeg ikke vidste, at der var nogen der gjorde det. Pengene som en læst blogger tjener kommer fra samarbejdspartnere, bannerreklamer og affiliatelinks. Dvs. at hvis jeg takker ja til at lave et samarbejde, som jeg fx for nyligt har gjort med KIMOVI her, så betaler de mig for at skrive om deres produkt – ALTID med min uforbeholdne ærlige mening, for jeg vil ikke snyde hverken jer, eller mig selv, ved at lukke noget ud, som jeg ikke kan stå indenfor.

Reklamerne der ligger og lumrer bag teksten her (hvis du sidder ved en PC) får jeg også en lille smule for, samt hvis jeg linker til en shop, som har affiliatelinks. Det er ikke møj, der ryger ind ved de to sidstnævnte (og langt de fleste links jeg indsætter er heller ikke affiliatelinks – der står altid i indlægget, hvis det er), og jeg er altså heller ikke blevet rig af at blogge. Det svinger fra måned til måned hvad jeg tjener, og jeg føler mig bare enormt priviligeret og heldig, at jeg kan få lov til at tjene lidt penge på min store passion, som er at skrive og formidle <3

Alle kan starte en blog helt gratis, der findes flere blog-fora, men jeg kender ikke så meget til andre end Bloggers Delight, som jeg selv er i. Jeg vil kun anbefale alle der har lidt blod på tanden, til at hoppe ud i det – det er sjawt! 🙂 Hit me endelig, hvis du har nogen spørgsmål ❤️

Smækkys og god dag, venner! 🙂

Del på Facebook

3 kommentarer til “Så rig bliver jeg (ikke) af at blogge”

  1. Kære May, du er en fornøjelse at følge :O)
    Har du nogen gode råd til, hvordan man kommer godt i gang, hvis man godt vil blogge. Her tænker jeg på alt fra at få lavet en god hjemmeside til at få annonceindtægter. Er der links eller blogbibler, man kan få fingre i et sted? Eller hvordan greb du det selv an?
    Dbh.
    Pernille

    1. Hej Pernille, TAK <3

      Jeg startede min egen blog i Bloggers Delights forum. Det vil jeg til hver en tid opfordre andre til, da man kommer ind i et netværk, som i sig selv giver gode fordele for dig som blogger. Fx at dine indlæg ligger blandt andre blogs og derfor også får flere views. Dog er det svært for mig at guide ift. annonceindtægter. Der findes vist ca. 60.000 blogs i Danmark, og det er langt de færreste der tjener penge på at blogge. Jeg vidste ikke at man kunne (delvist) leve af sin blog, da jeg startede min. Og det var nu heller ikke min plan, da jeg fandt ud af det. Men så bød chancen sig, og nu lever jeg delvist af den, men det kræver en ret høj læserskare (som regel over 20.000 unikke læsere hver måned) før annoncørerne vil samarbejde. Eller sådan hænger det vist sammen inde hos BD. Måske anderledes hvis du ikke er inde i et blognetværk 🙂 Har en blogger 100.000 følgere og jeg 35.000 betales den anden blogger – med flest læsere oftest også mere for deres kampagner, osv.

      Jeg synes i første omgang mit bedste råd må være, at starte en blog fordi du ikke kan lade være. Fordi du brænder så meget for at skrive og formidle 🙂 Ikke for at tjene penge på en blog. Det kræver for manges vedkommende måske 30 timers arbejde eller mere om ugen, netværk, lidt held måske og ikke mindst nogen indlæg folk vil læse 😉
      Jeg ønsker dig alt det bedste med din blog – det er skide sjovt (og pisse hårdt somme tider), men jeg er selv så forbandet glad for at være sprunget ud i det. Så det blir du sikkert også 🙂 Knus May

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top