En lille tur i spillehal 

Noget af det der for mange kendetegner Sydhavnen er de mange spillehaller. Hva sker der også lige for dem? Hvordan kan de overleve? Jeg forstår det ikke! Jeg har overvejet at tage en spillecrawl en dag og tjekke det ud med de mest skumle venner jeg har. Men jeg ved ikke om der er nogle der er med på ideen. Jeg vil gerne snige mig ind
på alle de små bodegaer i området og bælle bajere og synge John Mogensen. Og når  Kromutter Tove & Preben der ejer tanken synger viser vil jeg synge med.

Joiner I mig?

10 facts om mig!

10398483_73165786202_6508698_n

Jep, jeg hører at det er et gammelt blogger-trick med 10 facts om sig selv, men her kommer de altså…

Jeg hed indtil jeg var ca. 19 år May med i. Altså Mai. Blev kaldt Mai Thai, hvilket jeg slet ikke kunne identificere mig med og skiftede navn da det var meget populært på det tidspunkt (og vist stadig er det). I dag ville jeg ik’ ha gjort det – til gengæld føler jeg mig som en May og ikke en Mai.

Jeg har været en værre festabe før jeg fik mand og børn. Og det var vist kun godt, jeg mødte Martin der fik sat mig lidt på plads så der faldt lidt ro over mig.

Jeg har siden jeg var lille altid ønsket at blive journalist. Og blev også spået som barn til at blive det. Jeg har skrevet for flere magasiner og en avis og er nu vild med at blogge og få aflastet hjernen.

Jeg er halvt norsk og er norsk statsborger. Så jeg kan ikke stemme i Danmark. Surt. Men det er efterhånden blevet så stor en del af min identitet, at jeg ikke vil af med det knaldrøde pas. Og så elsker jeg fiskeboller, leverpostej på dåse og den norske makrel i tomat.

Jeg har engang i Australien med min gode veninde Mathilde lært Richard Branson (stifter af Virgin Group, som jeg ikke anede hvem var dengang), at sige remsen Sim sa la bim bam bas a la dus a la dim. Jeg bildte ham ind det betød et eller andet på dansk. Noget lignende ‘Jeg vil gerne købe en avis fra din flotte kiosk, lige med det samme’. Han lærte det til sidst. Og troede på det.

Vil i mit hoved gerne have to- tre børn mere. Hvis de kom ud som tre årige. Men mit overskud siger jeg må gennemnyde de to jeg har. Jeg føler mig pisse heldig over at ha’ fået netop lige de to. Med sådan en lækker mand.

Er vokset op i Hvidovre. Og kommer (nok) aldrig tilbage. Sydhavn er min max grænse mod Vestegnen. Jeg er nu en Sydhavns- tøs⚓✌

Mit lykketal er 13. Samme tal har jeg boet i tre gange. Hvor jeg blev født, hvor jeg bor nu – og i København K i et bofællesskab, da jeg var i starten af 20’erne. Måske er 13 også et tal jeg elsker fordi det er lidt på tværs. Ligesom mig selv.

Har altid været lidt hård i det. Ikke hård negl typen men bare en der ikke tudede når jeg så katastrofer på tv, eller når veninderne badede i søer i biografen fordi vi så en trist eller romantisk film. Efter jeg har fået børn har jeg altid tårer i øjnene. Er blevet så fandens rørstrømsk.

Vil undelynme’ gerne være sporty. Jeg har gået til al slags sport – men kun én gang. Jeg satser stadig på, at der dukker noget op for mig en dag. Der er en mand/kvinde til os alle. Så må der vel også være en sport for os alle?!

 

Om at mæske sig i kød og animalske produkter uden at tænke over konsekvenserne

Vi må passe på vores børn og kloden!  Jeg har lyst til at skrive en hel masse. Samtidig er jeg slet ikke klog nok på området endnu, til at skyde tal og statistikker på banen – men een ting ved jeg – og det er at vi alle sammen blir nødt til at overveje hvad vi putter i munden.

Vi æder dyr som svin. Bader i animalske produkter. Og jeg selv har gjort det og gør det (dog i meget mindre omfang nu) så jeg skal ikke være hellig eller dømme. Jeg håber bare,  at alle lige vil se ‘ Cowspiracy’, som gratis kan ses på Nexflix. Det er en drøn vigtig film som vi skylder os selv, vores børn og efterkommere at se!

Det vandforbrug vi bruger til at fremstille en enkelt, skide bøf til én burger svarer til to måneders brusebade! Er det ikke sindssygt? 

Spread the word og lad os forsøge at gøre en forskel for vores børns fremtid, skal vi ik’? Og jo – det hjælper, at vi starter selv. Er enige?

😘

Holy Moly! Det ville jeg gerne have vidst før jeg fik børn!

IMG_9258

Før jeg fik børn synes jeg at det så så hyggeligt og muligvis også en anelse rosenrødt ud, at være en familie. Hyggeligt – det er det satme, men rosenrødt er det oftest langtfra. Det er stjernehårdt at blive forældre. Jeg sir’ det bare. Helt ærligt, lige fra hjertet! Og det er det fordi, at man aldrig rigtig har en pause, der altid er et lille barn der søger ens opmærksomhed og fordi man blir så fandens følsom af at få sådan et lille kræ.

En af de ting der kom aller mest bag på mig var alle de følelsesture som jeg skulle gennem, som førstegangsmor. Man gik spændt og ventede med sin store runde mave, på dagen hvor barnet ville ankomme. Og hold da helt gøjser, hvor havde jeg meget adrenalin i kroppen, da vandet gik og jeg vidste at, ‘I dag skal jeg være MOR!’. Mor??? Shit, skal jeg virkelig være nogens mor??? Verdens vildeste følelse!

Fødslen og alt det der, var det jeg frygtede mest. Men, at man ville blive total lammet af usikkerhed, bange for ikke at gøre det godt nok, ikke elske nok osv. havde jeg slet ikke set komme. Så var fødslen lige pludselig ingenting i kontrast! Den der lille bitte klump jeg fik lov til at tage med hjem var MIN baby. Nå ja, ok, også min mands men… Og jeg skulle edder brand fisme’ nok sørge for, at dét barn skulle få det SÅ godt!!! Aller bedst! Ligesom alle andre mødre tænker om deres børn. Derfor sov jeg så ikke i et halvt år, fordi jeg lå angst for at miste. Angst for at det lille søde menneske som stjal min kærlighed mere og mere for hver dag der gik, skulle tages væk igen.

Det første de sagde på barselshotellet da vi ankom, var ‘Her er der en pjece om vuggedød. Læs den igennem og sikre jer at I ikke klæder baby for varmt på, sover sammen med baby, lægger baby sovende på maven, ryger cigaretter i et rum med baby…’. Jeg panikkede totalt.  Og sov ikke i seks måneder! Indtil min datter var stærk nok til at fjerne dynen fra hovedet selv, skubbe, sige fra osv. Holy Moly, det var ærlig talt, et rent helvede.

Ud over dét, skulle jeg også bekymre mig om at amningen gik af HT og den ellers nok så søde sundhedsplejerske gentog gang på gang, at jeg skulle sætte alle kræfter ind for at give mit barn min egen mælk. Jeg ved ikke, om det var fordi at jeg var tæske hamrende udslidt eller fordi jeg bare ikke producerede mælk nok, men jeg sad dér i sofaen i fem måneder i træk med babserne fremme, og prøvede alt jeg kunne. Men hun blev ikke mæt. Så hun blev hurtigt et flaske barn (som er IH SÅ ÅH, så forfærdeligt i manges øjne – og i sundhedsplejerskens). Anden gang, med min søn, accepterede jeg, at det var sådan. Hellere glade tykke babies end små fugleunger der sulter og græder hele tiden.

Og at børn larmer så satans meget, den havde jeg heller ikke lige tænkt på, inden jeg fik mine børn. Shiiiit det er vildt! Hvis det ikke er skrig og skrål, så er det træklodser der bare bliver tyret fra den ene ende af stuen til den anden. Lige ind i tv’et som smadrer og forældrene bliver sure og… forfra…

Det stopper nok aldrig med at overraske når man har børn. Her sidder jeg med to små børn på 3 1/2 og 1 år og som mange siger… ‘Bare vent til de bliver teenagere’. Oh Lord! Livet er en lang nervøs kropssammentrækning som vi forældre åbenbart skal igennem om vi vil det eller ej. Men nøj!!! Jeg gør gerne det hele igen og igen for at få lov til at have alle de gode dejlige oplevelser sammen med mine børn. For selvom de er kropumulige og skide irriterende (hver dag), så er de fandme også det bedste i hele verden.

Slut prut fra mig og ha en dejlig dag (med dine børn) muhahahahaha…

Fra Sydhavnen til Østerbro. Om fordomme, kærlighed, 1 års fødselsdag og god mad.


foto

Første gang jeg skulle besøge Guro og hendes dejlige søn Albert, fra min mødregruppe var jeg spændt. Jeg var relativ ny tilflytter i Sydhavnen, som jo er kendt for sit, ikke altid så pæne ry. Jeg kom fra København K, havde været i mødregruppe derinde, da Uma var lille. Og dengang, var jeg sådan set også spændt. Hvilke typer mødre, ville jeg komme i gruppe med, ville vi have noget til fælles osv.? Vi havde nogenlunde samme baggrund uddannelsmæssigt. Lærer, pædagog – begge med kandidater indenfor det pædagogiske område, en farmakonom, en jurist, en HR-arbejder og en musiker.

København K-mødregruppen hittede fra starten. Og jeg har stadig kontakt til flere af pigerne og deres børn.

Det samme gjorde Sydhavns-mødregruppen. Her var vi en blandet flok piger, med baggrunde som pædagoger, en lægesekretær, en journalist og en bio-kemiker. Helt helt, almindelig piger med stærke ambitioner, akkurat som dem i København K.

 

foto

I onsdags var jeg ude med to piger fra min Sydhavns-mødregruppe. Dem har jeg nu kendt i næsten et år. Jeg startede i min Sydhavnsmødregruppe, da Sofus var 3 uger. Og i dag bliver han 1 år. Det er så vildt!!!🎈🎈🎈❤😍 Vi er fem, ud af seks, der stadig ses. Nogle mere end andre, men vi holder sammen. Og nu var det på tide, at komme ud og blive luftet, snakke om alt andet end børn, drikke hvid – og rødvin i lange baner og spise god, lækker, italiensk mad.

Vi havde bestilt bord på Numero 64, på Østerbrogade, i anledning af The Italian Dining Week. Konceptet er en 4-retters middag inkl. dankvand for 240 kroner, pr. mand. Og vi blev lidt beduggede, fik talt alt det igennem man skal i en mødregruppe, når man ikke lige taler om børn. Fik spist os rullende runde, i al den gode mad. Lige præcis sådan en aften, man trænger til – flere gange om ugen (hvis man havde råd). Jeg føler mig super beriget, og heldig – over, at have mødt så mange dejlige piger i Sydhavnen.

 

Hik, hik og kærlighed fra mig til alle jer!🍷🍷🍷🙈

 

 

 

Om hvordan jeg lynhurtigt tabte mine overflødige graviditetskilo

Jeg elsker mad. Jeg er mere en rigtig mad-spiser end en desserttype, selvom jeg heller ikke takker nej, hvis der bliver serveret is og vafler til dessert.

MEN når man to gange har taget 17 kg på (fordi man var gravid) og ikke baaaare lige tabte dem så hurtigt og naturligt anden gang som første – ja, så må man sgu til, at takke nej til isen & vaflerne for en periode og glæde sig over, at alle de andre der spiser is & vafler tager på, imens jeg bare sidder dér og slanker mig.

Jeg har prøvet, at tabe mig flere gange. De der 5 kg, der bare lige skal sidde og bule ud de alt, alt forkerte steder. Men efter at jeg havde fået Sofus, sad de ligesom bare fast. Fordi jeg fortsatte med, at falde i flødebollefælden. Og spiste for store portioner.

Jeg havde hørt om dem alle. Prøvet dem alle. Slankekurene. Flere proteiner, flere grøntsager, ingen stivelse, ingen sukker osv. Igennem hele møllen. Men pludselig røg de der sidste 5 kg, for at nå ned på min før-graviditetsvægt. Og lige her vil jeg fortælle i korte træk, hvad der virkede for mig:

Til morgenmad spiste jeg:

En smoothie lavet af:

  • 3 håndfulde skoldede bær
  • 3 håndfulde frisk spinat
  • 1 æble, gerne med skræl
  • 1 øko citron – hele baduljen, minus det hvide indenunder skrællen
  • 3 spsk skyr

Blend hele balladen og drik det.

  • Spis en lille håndfuld mandler til og
  • drik en stor kop (urte) the uden mælk ved siden af.

Til frokost spiste jeg:

  • Et stort stykke kylling, fisk og somme tider en bøf/hakkebøf
  • GRØNNE grøntsager ( som spinat, broccoli, blomkål – I know, det er ikke grønt men.., squash…) ca. 200-300 gram
  • 1/2 avocado
  • 3 spsk olie (fordel evt. med aftensmaden)

Til aftensmad spiste jeg:

  • Det samme – minus avocadoen (og evt. olien) som til frokost.

Du KAN også bytte kødet ud med to æg OG du kan også for at skubbe endnu mere til de skide kg, kaste en omgang frokost/aftensmad portion i dig – i stedet for en smoothie – om morgenen, hvis du er en ægte kødgris. Jeg vil dog anbefale, at spare på kødet og skrue op for æggene så vi kan værne lidt om vores klode – vores børn og os selv, og tænke på, at vi skal holde lidt igen med, at putte alle de dyr i vores kroppe.

Super enkelt og nemt at holde sig til den mad man må indtage – selv med en familie, synes jeg. Man kan jo lave til en ekstra til aftensmad og selv spise resterne dagen efter.

Efter 3 uger havde jeg tabt mig 5 kg. Og hold da børgesen, en fest jeg havde! Dét måtte da lige fejres med en flødebolle eller to.

Har du prøvet at tabe dig? Hvad virker godt for dig?