De fineste ting fra børneværelset

Elsker du som jeg at købe ting til hjemmet? Jeg har altid elsket det – både dyrt design, men også billige loppefund og dimsedutter fra fx Søstrene Grene. Før jeg fik børn, blev jeg vild som en makrel når jeg skulle til en ven(inde)s lille fis’ fødseldag, fordi der findes mange seje, søde og fandens fine og heftige ting til børn som jeg kunne stene helt vildt over. Og selvfølgelig lige lette ‘trykket’ og komme af med min trang til børneshopperiet, ved at ‘donere’ det til andre.

fik jeg selv børn og fanden slap løs i Laksegade. Det første jeg skulle investere i var (selvfølgelig) den klassiske junoseng – eller Lilleper seng som den også kaldes. Martin synes det var åndssvagt fjollet at kaste så mange penge efter en børnesengnår man kunne få en helt OK i IKEA,  til langt færre klejner. Men sådan er det måske ofte – at vi kvinder elsker at gå på jagt efter specifikke møbler og ting – til børneværelset, så snart vi får muligheden, er det ik?

Herunder viser jeg nogle af de ting jeg synes funker fantastisk på min datters værelse – som nu også er blevet min søns. De deler nemlig. Indtil de ikke synes det er hyggeligt mere og så får han sit eget.

 

PicMonkey Collage1

Venstre foto: Original Junoseng. Kan fx købes på dba. Den er lavet i en ny model; Kili barneseng i træ fra Sebra – til 5000 kr (!). Sengeranden i retrostoffer er lavet (efter egne ønsker) af den super dygtige CarlaViola. Puderne er fra Ferm Living – og fås nu i nye motiver, men samme form og størrelse til 230 kr. Opbevaringskasserne fra Sebra som du kan skimte til højre kommer i tre størrelser og fås i ‘pige – og drengefarver’ og koster en tudse. Dét er knagme dyrt, men de er altså gode til opbevaring af lego(duplo), togbaner, bamser – whatever!

Højre foto: Børneskateboard – gave fra moster der bor på Vesterbro (som har købt det der). Diverse klæd-ud-tøj og en gammel Hukit institutionsstol jeg har fået foræret på en gammel arbejdsplads. Du kan finde lignende på dba.

 

LYS! er så vigtigt for at skabe rammerne for et hyggeligt og rart rum – derfor er der også lidt fokus på lys i dette indlæg.

PicMonkey Collage

HEROVER: Øverste foto til venstre: Vilac Klaver i træ – fantastisk klang med 18 tangenter. Godt klaver for musikaske forældre og børn. Vi har nydt det (- og til tider forbandet larmen ;)) det meget. Det koster fem hundrede og en halvtreller, men er pengene værd efter min vurdering.

Øverste foto til højre: Gammel Ole Lukkeøje natlampe, der bruges som læselampe over min datters seng. Et arvestykke fra min fars barndom.

Nederste foto til venstre: Skildpadde – en natlampe som danner stjernehimmel. Vi bruger den når vi putter, så børnene kan ligge og kigge på de forskellige farver skildpadden kaster ud i rummet. Det skulle efter sigende være beroligende og mine børn elsker den. Skildpadden var en i 1 års gave fra underboen, men har set lignende til ca. 300 kr.

Nederste foto til højre: Svampelampe -lille paddehat fra Heico. Har samme effekt som skildpadden – den lyser svagt rummet op – så kan ungerne de farlige monstre, hvis de kommer 👻🙀👹🙈. Den koster lige over 300 kr.

Hvad er dine favoritter på børneværelset? – og synes du det er fjollet at bruge så mange penge på børneinteriør (og måske tøj) når det er en forholdsvis kort periode børnene gør brug af det?

Følg Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram 🙂

 

 

 

Mor i den bedste alder – hvornår er det?

PicMonkey Collage

Hvornår i livet er det egentlig bedst at blive mor – i 20, 30 – eller 40’erne? Mød her tre kvinder der bl.a. fortæller om fordelene – og ulemperne, ved at få børn i netop deres alder.

nana

 

Nana Maria Christensen, 26 år og pædagogstuderende. Mor til Oskar på 17 mdr. Forlovet, Amager.

 

Hvad er det gode og det mindre gode ved at blive mor i din alder? 

Jeg blev overrasket over at så mange spurgte om min graviditet var planlagt pga. min alder – og først derefter sagde tillykke. Det var meget mærkeligt for mig. Mange af mine gamle venner har ikke børn hvilket er en ulempe fordi vi ikke længere har så meget til fælles som tidligere. Men en fordel er også at jeg biologisk set har god tid, til at få flere børn.

Hvad beundrer du hos andre mødre? 

Jeg beundrer i den grad enlige mødre. Hold da kæft hvor ville jeg være udkørt hvis ikke jeg havde min mand ved min side. Og så beundrer jeg mødre der træner og kommer i form, spiser sundt og bare altid ser lækre ud.

Hvornår er du den bedste mor? 

Jeg tror generelt jeg er den bedste mor for min søn. Jeg er virkelig en god mor og ret så stolt af det.

Er livet som mor som du forestillede dig det inden du fik Oskar? 

Nej! Jeg ved ikke hvad jeg havde forstillet mig men det kom meget bag på mig at hele mit liv ændrede sig så drastisk. Jeg blev utrolig bekymret og meget mere træt end jeg troede var muligt. Jeg er blevet mere voksen i rollen som mor – og roligere.

Hvad brugte du meget tid på inden du blev mor?

Jeg hørte musik, så film og serier, hyggede mig sammen med min mand og opbyggede et socialt netværk op, i København. Jeg skrev også digte, hæklede, broderede forskellige kæledyr og spillede computerspil mm.

Hvad bruger du tiden på nu – når du får børne-fri?

Min mand, skolen, og så hygger jeg mig i vores hjem og laver huslige pligter.

mette

 Mette, 34 år og pædagog. Mor til Max på 1 år og bonusmor til Milo, 8 år. I et forhold, Nørrebro. 

 

Hvad brugte du mest tid på før Max kom til verden?

Jeg brugte rigtigt meget tid på veninder, jeg rejste og var en del i byen.

Hvilke fordele og ulemper synes du der er ved at få børn i 30’erne?

Jeg er glad for at jeg nød mine børne-frie tyvere hvor jeg gik i byen, rejste og sov så meget jeg kunne. Men jeg kan mærke at jeg gerne snart vil have et barn mere så jeg ikke bliver for gammel. Havde jeg været i tyverne havde jeg ikke haft travlt med nummer to.

Hvornår er du den bedste mor?

Når jeg giver mig tid til at være på gulvet med min søn; lege, kysse, kramme – og få ham til at grine.

Hvad savner du mest ved dit liv før du fik Max?

Jeg savner at kunne ligge på sofaen en hel søndag uden at skulle noget; spise, se serier og æde en masse slik.

Er livet som mor som du forestillede dig inden du fik børn?

Slet ikke. Jeg troede ikke at man kunne blive så forelsket i et andet menneske og jeg anede ikke at man kunne blive  træt.

dorte

Dorte Mølgaard, 45 år og uddannelseskoordinator. Alene med datteren Martha, 11 måneder. Nørrebro.

 

Hvad ser du som den største force ved at få børn i 40’erne?

Fordelen er, at jeg har ‘løbet hornene af mig’ Jeg har prøvet en masse; rejst en del og boet otte år i udlandet forskellige steder. Jeg er derfor ikke længere bange for at gå glip af noget.

Ulempen er for mit vedkommende er at det kan være svært at bryde rutiner og vaner – og at jeg derfor ikke lade være med indimellem at føle mig lidt bundet på hænder og fødder.

Hvad beundrer du hos andre mødre?

Deres ro, tålmodighed og mod på at kaste sig ud i en masse ting sammen med deres barn.

Hvad brugte du meget tid på før du fik Martha?

Jeg gik meget i biografen, til koncerter og i teatret. Og så fik jeg dyrket sport.

Bortset fra at være mor, hvad bruger du så mest tid på nu?

Som alenemor til en 11 måneder gammel baby har jeg indtil videre ikke brugt tid på andet end at være mor!!! Men jeg trænger til at komme tilbage i en god rytme og få dyrket sport.

Er livet som mor det du forestillede dig inden du fik din datter? 

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg forestillede mig. Men nej, jeg synes det er vanvittigt hårdere at tage sig af en baby end jeg end jeg troet. Det er jo utroligt hvilken udvikling børn både fysisk og mentalt går igennem, bare det første år.

Hvad er dine fremtidsdrømme?

 Jeg drømmer om at (gen)opleve en masse ting – og rejse, sammen med min datter. Jeg håber på at vi får et godt og tæt forhold til hinanden. Og så håber jeg også på at kunne bevare det gode forhold til hendes far og hans familie.

Jeg tror ikke at der findes en perfekt familie! Men jeg kunne da godt have ønsket at få flere børn – sammen med en mand, så jeg i dagligdagen ikke stod så alene med det. Og så Martha kunne få søskende. I det gode familieliv er der en god balance mellem job og familie, hvor man rummer hinanden trods skænderier og hvor man hjælper hinanden.

I følge Danmarks statistik er kvinder i 2015 29,1 år gamle når vi får vores første barn. De nybagte fædre er 33,6 år og gennemsnitsalderen for alle fødende er 30,9 år.

Følg Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

Derfor elsker jeg at skrive om obskure og ordinære hverdagsemner

may10

 

Jeg har altid holdt af at skrive; stile i skolen, pennevenindebreve som teenager og senere som skribent for diverse dame – og modemagasiner.

Når man er på barsel drejer det meste sig om baby, bleer, gylp, oprydning, træthed og for lidt søvn. Derfor er det rart også at have et andet fokus. Noget at gå op i som ikke udelukkende handler om børn – nemlig at skrive.

Flere har spurgt mig hvad der motiverer mig til at skrive herinde – og det er som sagt min passion for at fortælle og undersøge emner gennem skriverierne – også selv om det til tider er hverdags bussemandspilleri – for det er jo i den grad det dagligdagen handler om; helt basale små ting der i en større sammenhæng udgør vores hverdag.

Jeg elsker hverdagen og dens små finurligheder – dens spontanitet. Og jeg synes det er vigtigt at møde den med humor. Hverdagen er i sig selv dyb. Uanset om den handler om et skænderi, madlavning, opdragelse, søvnmangel, kærlighed og andre oplevelser og begivenheder i samfundet omkring os. Og så sætter jeg enorm stor pris på, når I kommenterer og giver jeres besyv med. Det er dialog der baner nye veje og kan gøre en forskel – for dig, mig og andre (håber jeg). ☺✌.

Ha en vidunderlig (hver)dag ❤🎉👻😘

Følg Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram

Haps haps de er ikke med snaps – men rom! Lækre og sunde romkugler!

linn2

 

Min søster Linn er glutenallergiker og eksperimenter meget i sit køkken – specielt med det søde. Jeg besøgte hende i fredags, hvor hun havde lavet himmelske romkugler – af kidneybønner (!). Ad, tænkte jeg først. Eller I ved… – jeg tænkte i hvert fald ikke at det lød særlig overbevisende. Men hold kæft de var gode! Derfor lokkede jeg opskriften ud af hende. Jeg spurtede hjem efter at have hentet unger i institutionen og knaldede hele massen i en stor pærevælling – ned i min nye foodprocessor og haps haps – hele portionen som vel rundt regnet gir 25 romkugler er nu i ungernes – og (primært) min mave.

Et lille tip er dog at lave dem dagen før de skal kyles ned i løgnhalsen, for så trænger smagen meget bedre ind og de bliver 100 gange så gode.

  • 1 dåse kidneybønner
  • 10-15 friske dadler
  • en god del usødet kakao (1/2-1 dl efter smag)
  • kokosmel (2-3 dl efter smag)
  • 2 spsk kokosolie
  • (glutenfrie) havregryn (2-3 dl – efter konsistens)
  • romessens – eller ægte rom til de frække

 

Hæld væsken fra kidneybønnerne og bland dem sammen resten af ingredienserne, minus havregryn. Blend hele massen i en blender eller foodprocessor og tilsæt havregryn efter konsistens indtil de kan formes i runde kugler.

Jeg rullede halvdelen i kokosmel og den anden halvdel i kokoschips. Du kan også – som min søster – rulle dem i frysetørrede hindbær, lakrids eller usødet kakaopulver.

I køleren med dem – helst over natten og så skal der bare guffes!

linn

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

Hvor fuld kan man egentlig blive af de der Anthon Berg chokoladeflasker?

 

may

 

Forleden overhørte jeg en samtale mellem nogle unge drenge omkring de 18 år her i Sydhavnen. De snakkede om “lækre damer” og om deres rimelig (efter min mening) skøre, grænseoverskridende men typiske for den alder, eskapader. Jeg har som drengene og de fleste andre teenagere også skulle afprøve en masse fjollede ting…

  • Forsøgt at drikke mig fuld i chokoladeflaskerne fra Anthon Berg. Selvfølgelig uden held, men med det resultat at jeg blev virkelig syg af en overdosis chokolade (i hvert fald ikke alkohol) og lå med opkast i flere dage efter.
  • Dystet i en æd-så-mange-cheeseburgere-du-kan-før-du-kaster-op konkurrence en nat efter en bytur med et par venner. På Burger Kongen. Vel at mærke for mange år siden (selvom jeg sikkert ku ha’ fundet på det nu også hvis bare jeg havde fået hældt nok indenbords). Jeg tabte. Kunne kun klemme syv ned, hvilket var al for lidt til at vinde. Og jeg fik (selvfølgelig) – igen, ekstrem kvalme.
  • Stukket en brugt(!) kanyle gennem huden mellem tommel – og pegefingeren for at pierce mig selv. Kanylen havde min veninde brugt forinden til hendes piercing (smart!). Først pressede vi kanylen og derefter en al for tyk (øre!)ring igennem hullet. Det svin-blødte og jeg fik den voldsommeste betændelse i hånden efter få dage. Min mor var tosset. Jeg var 16 år.
  • Har liiiige skulle teste om de der julekugler de sælger i Søstrene Grene nu også var så skrøbelige som de så ud til. Der stod jeg midt i butikken og klemte stille og roligt indtil den knuste i tusinde stykker i min hånd og der var blod ud over det hele. Fjols!
  • Spist cigaretskodder fra et askebæger fordi jeg i folkeskolen ville overbevise nogle udvekslingsstuderende fra Finland om at vi åd skodder i Danmark.

Åndssvagt!

Lad mig høre; hvad er det dummeste du har udsat dig selv for?

 

Når der ‘bankos’ for hårdt; At være fanget som pensionist i en yngre krop 

PicMonkey Collage

I forgårs kl. 18.59 var jeg jomfru.

Kl. syv – not so much. For sharp nitten blev min bankomødom taget.

500 unge mennesker var ligeså nysgerrige som jeg på hvad sørensen alle pensionister egentlig bruger al deres energi på?! Banko er FEDT – hipt, det nye og mega sjovt!

I nørrebrohallen åbnede dørene for “folkebanko” kl. 17.  Vi var der 17.30 – i god tid troede vi, men ud af de 500 pladser der var solgt billetter til fandt vi kun syv sammenhængende ét sted. Så populært var detRøven i sædet, hente mad ved tag-selv bordet der var fyldt op af enorme mængder kartofler, kød og salat. Hente de tre forudbestilte bankoplader der hørte med i pakken – mad og tre plader for 60 bananer. Ikke skidt, vel?

Præcis på slaget nimmer nutten startede første runde – én række, derefter to – og så til sidst pladen fuld. Sådan fortsatte det på repeat et par timer. Alle var dybt koncentrerede og bankomasteren var på pletten med alle de frække vendinger, sætninger og ord som “Hvad kommer efter TYVE? Det gør poliTI, Smør 40 (40), Gamle Ole (90), snotnæse (11), det farlige tal (13), det frække tal (6), røven (3), kaptajnen (1), nu ryster vi bøtten – nr. 17, av for katten – nr. 18” osv. Åh man kunne blive ved…

Jeg blev fra første sekund bidt af en gal hestesko og efter fire glas rødvin styrtede jeg op og købte tre plader mere som jeg på ingen måde kunne håndtere. Det flimrede for øjnene og jeg gik kold på alle de tal. For er du vimmer det går stærkt – og man skal nå at råbe banko (MEGET højt!) inden næste nummer bliver råbt op. Ellers er det bare bad luck.

Med Spændte skuldre, rødmossede kinder, vibrerende hænder og adrenalin i kroppen måtte jeg gå derfra uden en eneste præmie. Men med stor begejstring (hos hele venindeslænget) – for én fra syvmandsflokken vandt med fuld plade – en omgang massage.

Med håb om bedre held næste gang kommer jeg eddersafsusme tilbage! Og jeg heller ikke at DU skal snyde dig selv for en god spændende og i den grad nervepirrende oplevelse – så tag endelig med næste gang der er folkebanko i Nørrebrohallen!

 

Følg Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram