Fra festabe til rimelig rolig mamma

foto

For syv år siden var jeg single. Boede alene i min 70m2 lejlighed en sidegade til Strøget. Var studerende, greb muligheden hver gang den var der (onsdag til lørdag og somme tider lige søndag med), til at gå ud med venner, spise god mad og drikke (lidt for mange) drinks.

Jeg har nok aldrig været helt bleg for at prøve (lidt for mange) ting af, rejst hele verden rundt (mere eller mindre), svømmet med alligatorer i junglen og skulle igennem flere frøer før jeg fandt prinsen.

J-dag, 2008 møder jeg så Martin i en kæmpe brandert på min stam bar i Strædet. 7 år senere har vi to børn, fast ejendom osv… Og ja et langt mere roligt liv. At jeg skulle blive en stille og rolig mamma, havde mine veninder og venner nok ikke forudset.

Har jeres liv forandret sig meget efter I er blevet ældre og måske fået børn? Kan I stadig feste og leve, som da I helt unge?

Det gjorde jeg vist i weekenden, hvor jeg drak al for mange drinks og glas (flasker?) vin, faldt ned af trappen på Kongens Nytorv metrostation, på vej hjem kl 5 om morgenen fordi jeg ikke kunne styre mine stive stiletter, faldt i søvn på vej hjem i toget og lå og brækkede mig hele dagen efter indtil jeg måtte stå op ved aftensmadstid. Med et kæmpe blåt mærke på ryggen! Fy for fanden! Jeg gør det altså aldrig mer’ – det dér helvedes alko! Godt man er sådan en stille og rolig type.

Vand i nakken

foto

Jeg har været til mange navngivninger og dåbs fester. Mine egne børn er hverken blevet fejret ved det ene eller andet. Vi fejrer dem hver dag 😜

Da jeg ikke er religiøs, synes jeg det er forkert, at lade mine børn døbe. Og at holde en fest for mine børn har fået navne er da en glimrende mulighed for, at få set familie og venner, men det har slet ikke været på tale hjemme hos os. Trods for jeg ikke er bleg for at knalde en fest på benene, for at samle folk, sejle i vin og danse til Britney. Men det ville måske alligevel også være for meget til en navngivning?

I sommer var jeg til en fin dåb til en venindes barn. I kirken siger man, at man i helligåndens navn døber barnet, man tror på Gud osv.

Jeg spurgte min veninde om de døbte deres barn fordi de var kristne. Nej, svarede hun. De var ikke kristne, men de synes, at det var sådan en fin måde dåben foregik på, at det var smukt.
Det kunne jeg jo kun give hende ret i, trods for at jeg ikke selv ville gøre det samme.

Jeg har tidligere diskuteret med flere om det er rigtig eller forkert, at lade sine børn døbe hvis man ikke tror på Gud? Og det samme gælder jo også konfirmationen og det at blive gift en kirke. Det skal jeg såmænd ikke være herre over, hvad folk vælger. Men jeg synes det er en interessant diskussion – hvad synes i?

Er jeres børn døbt? Er I selv? Er jeres forældre/I religiøse, og synes I, at det er helt frit for folk at døbe deres børn i en kirke, hvis man ikke selv tror på de ting, man egentlig står og siger ja til? Jeg er bare nysgerrig ☺

😘

Når man kan høre en tysker skide

foto

Fra familie der sejler meget har jeg fået detaljerede beretninger om hvordan tyskere ( på rad og række på haventoiletterne) skider stønnede i kor.

Nu har jeg selv oplevet det. Var i byen i går med min (meget) gamle folkeskoleklasse jeg ikke har set i 20 (!) år.
På et tidspunkt skulle jeg på toilettet og så kommer det! Høøøøøm ahhhh iiiihhhh ihhhh IHHHH Prut plump, plask!!!! Og så lidt mere mmmmmm…

Ved vasken møder jeg en sød, velklædt tysk dame på ca 55 år. Rimelig bobbet op, total relaxed og glat i huden efter dén aftømning – nu klar til at indtage dessert.

Jeg går fra toilettet og overvejer om det måske det måske gir et ekstra lille let skub, at stønne igennem imens man skider?

Lort med æble på

foto

Jeg er klar over børn skal afprøve alverdens ting. I’ve been there! Men havde måske alligevel glemt hvad de kan finde på selvom jeg også har arbejdet med børn.
Sidste uge hentede Martin Uma i børnehaven. Han fik at vide Uma er begyndt at lege med de større børn som afprøver hende i alt muligt skørt. Fx. at hoppe over hegnet til børnehaven, sådan at hun stod udenfor børnehaven (moren gik i panik- bare hun nu ikke stikker af (for det har jeg oplevet før…). Men, at de havde fået hende til at trække bukserne ned –  og lægge en lort, midt på legepladsen! Og sætte et æble i. What The fuck???

Da Martin kom hjem og fortalte det, kunne jeg ikke lade være med at grine lidt (bag hendes ryg selvfølgelig!). Altså det er jo mega ulækker – specielt for den stakkels pædagog der skulle fjerne den, men hold kæft hvor har de unger god humor 😂😂😂🙈

Cykelhjelmshelvedet

FullSizeRender

Alt taget i betragtning, ser jeg mig selv som en god mor. Jeg vil gå gennem ild og vand for mine børn. Æde en lort, hoppe fra 5 meter vippen (og 10 hvis det sku være). Blive på 2. sal for altid, uden at rejse mere, eller se andre mennesker igen (altså med undtagelse af, netop, mine børn).  Ja – alt det for mine børn. Men nogle gange glipper det så alligevel…

Jeg ved fandme ikke hvad der sker for mig, i mit store hoved! Jeg har to børn som jeg skal passe på, mange mange år endnu, før de bliver sluppet løs og selv kan klare sig. Alligevel vælger jeg , til trods for, at jeg faktisk har en cykelhjelm, at køre uden. Hver evig eneste dag!

Forrige år, kørte jeg med den tre dage i streg, igennem Valby parken. Til Hvidovre hvor jeg arbejdede. Jeg bandede og svovlede på vejen over, om nogle skulle se mig. Se det store, sorte æggehoved! Jeg tog hjelmen af, 100 meter før jeg ramte jobbet. Hvor er det bare pjattet af mig, altså!  Og selvom jeg ved, at det er total meningsløst og åndssvagt, så tar jeg den ikke på!

‘Mor du skal ha hjelm på’, siger Uma, hver gang vi skal ud at cykle. ‘Du har glemt den’. Og så svarer jeg ‘Ej, hvor er jeg fjollet, nu har jeg glemt den igeeeen. Øj altså’. Nogle mennesker dør, fordi de ikke har hjelm på og andre blir hårdt hjerneskadede. Hva’ fanden sker der for min forfængelighed? Jeg har et kæmpe ansvar! Så tag det dog Mor! Om jeg ligner en idiot når jeg cykler, er sgu da bedre end at være en idiot!

I Sverige, er det en lov, at cykle med hjelm. Egentlig en god ting, mener jeg. Men det gør de danske politikere ikke (eksempelvis Bondam). Han mener, at det får folk til at fravælge cyklen og tage bilen i stedet.

Hvad tror i?

Må jeg se din tissekone, Kronprinsesse?

foto

Sidste sommer lånte vi et dejligt sommerhus i Tisvildeleje, af nogle søde venner. Længere nede af vejen, boede også Kronprinseparret i nogle venners sommerhus. Jeg var højgravid med Sofus, det var stegende hedt og jeg var konstant tomatrød i ansigtet. Uma var, – også dengang, meget aktiv og man skulle hele tiden holde øje med hvad hun lavede, fordi hun kravlede på, og pillede ved, alt! Alt! En dag da jeg skulle ind i en lille butik på hovedgaden, for at finde en fødselsdagsgave til min far var Uma blevet væk. Hun havde gået ved siden af mig mens jeg kiggede på krukker og dimsedutter, jeg ser hende ikke men hører hendes stemme sige ‘Må jeg se din tissekone?’. Jeg vender mig om, og ser at hun er på vej ind under Kronprinsse Marys lange hvide sommerkjole. I forvejen var jeg ved at dejse om, fordi varmetrykket var ulideligt for en ret så tyk mavserund pige som mig. Og fandme så, om min datter ikke står og spørger en fremmed (Kronprinsessen!!!) og hun må se hendes tissekone. ALT mit blod i kroppen steg til hovedet, sveden randt ned af mig og i min forbavselse og pinlighed, vender jeg mig mod kassen og tager en hurtig beslutning – ‘Den tar jeg’. Mary derimod bukker sig bare sødt mod Uma, fjerner hendes hånd og siger noget lignende ‘Det må man ikke’, og smiler til hende. Og shopper videre. Jeg løber efter, jeg har fået krukken jeg (åbenbart) har købt til min far, i hånden, ud af butikken og flår Uma med i armen. Hun ser lidt chokeret ud og forstår ikke helt hvad der foregår. Da jeg kommer ud kan jeg trække vejret en lille bitte smule igen. For helvede da også, mand!

For at køle af går vi et par meter ned af vejen til Hansen is og køber den største sofiice jeg nogensinde har spist. Og næste morgen, hvor Mary går forbi vores lånte hus på vej til stranden, og hilser pænt godmorgen, gemmer jeg mig halvt bag hegnet.