Kærlighed til en campingdronning og en festlig farmor – og om at ryge sin første cigaret som 7-årig

IMG_0905

Min mormor er 97 år, og bor i Norge. Hun er en af de sejeste damer jeg nogensinde har mødt. Som 88 årig rejste hun med mine forældre, min søster Linn og jeg til New York og travede byen tynd, med ny hofte og fede sneakers. Hun klagede aldrig, men fulgte altid efter. Fra Lower East til Upper West. No problem.

For sådan er min mormor, og sådan har hun altid været. Viljestærk, nysgerrig og livsglad.

Trods for at hun bor ca. 1000 km nord for hendes børnebørn (mine børn), betyder de alt for hende. Den kærlighed der er mellem hende og ungerne er utrolig. Uma snakker ofte om oldemor, selvom de kun ser hinanden et par gange årligt. Det bånd der er mellem den ældre og unge dame, er utroligt. Og den lille mand. Altså Sofus.

Selv har min søster og jeg altid haft et særlig tæt forhold til begge vores bedstemødre og morfar. Oldeforældre har vi aldrig selv haft.

Vores farmor boede i Valby, tæt på hvor vi voksede op. Hun var min bedste ven, til den dag hun ikke var her mere. Da var jeg 13 år. Og knust. Nu, præcis 20 år efter har jeg hende stadig gemt – og alt andet end glemt- i mit hjerte. Det lyder muligvis lidt pladderromantisk, men hold da magle hvor har den omsorgsfulde kvinde, med den vildeste humor sat sine spor hos mig. Hun ga’ mig min første cigaret som 7 årig, fordi sådan en lille røgfyr skulle jeg da lige smageHun havde et hemmeligt slikskab hvor jeg guffede tysklandsindkøbte bolcher fra, selvfølgelig uden at mine forældre viste noget som helst om det voldsomme sukkerindtag jeg fik hos hende, når jeg var på besøg. Og hun holdt de vildeste fester i Rottehullet – festlokalet i kælderen, hvor der flere gange årligt blev skudt nogle ordentlige brag af, med lidt for meget alkohol i blodet hos de fleste (voksne).  Hun var mig. Bare 60 år ældre.

Forholdet til vores mormor var anderledes. Det skyldtes distancen mellem os. Men distancen distancerede os ikke. Fra jeg var fem år var jeg på tre ugers ferie i min mormor (og morfars – han var bare ikke så vild med strandlivet, og var der ikke så ofte) campingvogn som lå på en strand ved Larvik syd for Oslo. Min søster kom med nogle år efter. De somre, igennem 10-12 år på Oddanne Sand, har virkelig gjort nogle store indtryk. Der mødte både min søster og jeg venner for livet. Og min mormor var campingdronning på pladsen. Den ældste dame med den fineste plads – midt på stranden med udsigt over vandet og fjeldene. Meget u-dansk. Meget norsk.

Vi rå-åd fiskeboller på dåse i massevis, lærte at drikke ren sprit (af vennerne – ikke af mormor), blev alt for fulde og sked på et lille tøm-selv WC, der skulle slæbes gennem hele campingpladsen for tømning. Bvadr! Både min søster og jeg slæbte veninder med i læssevis op til mormor, og hun nød selskabet og forkælede os med rosinboller og varm kakao. Og et slag 500.

Livet på campingen var fantastisk, og når de tre uger var ovre glædede vi os til at komme retur, og blive forelsket på ny. I mormor, livet, alle de søde norske drenge (for hold da kæft de er flotte deroppe!), landskabet og de alt alt for dyre, forbudte cigaretter. Ja campinglivet var sgu’ den rene idyl.

Nu ser jeg det hele på ny – oldemor – bedsteforældre – Martin og mig – vores børn. Relationerne og kærligheden frem og tilbage er skide vigtige. Både for de gamle, men i den grad også for os og de helt unge.

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

 

 

Pool, paradis og pissebillig ferie

IMG_6635

Jeg har rejst meget men en af mine bedste ferier var for fem år siden. I Europa. Vi var en stor gruppe venner fra Australien, England, Danmark, Holland, Canada, Tyrkiet og Litauen der rejste til Malta. Et land jeg ikke kendte meget til før jeg besøgte det. Et lille land mellem Tunesien og Italienske Sicilien. Et utrolig smukt, roligt og dejligt land. Et land der smilede til mig så jeg smiiiilede tilbage.

 

Vi havde lejet et gammelt slot fra 1579 syd på øen, i Zurrieq. Bubaqra Tower. Slottet har alt hvad man har brug for – og mere til. Store fællesrum, stort køkken og mange værelser – syv dobbelt og tre enkeltværelser i tre af tårnene. Fuldstændig fantastisk. Og en turkisklar pool, kæmpe have med limetræer – og en giga sol der skinnede konstant! Blir det meget bedre? Hver aften holdt vi fest rundt kogeøen mens vi lavede mad, sang med grydeskeer, spillede på rivejern og fløjtede i vodkaflasker. Sådan på ægte Malta manér.

IMG_6760

Malta er immervæk et billigt land at opholde sig i. Martin og jeg betalte 5000 bananer per mand for hele pivtøjet – fly, leje af bil, udflugt på privat båd med privat skipper(løgsovs), mad, drikke osv. Og vi levede godt. Vi var svineheldige at have Simon med som tidligere har arbejdet med Jamie Oliver så han stod for BBQ hver aften og således blev vi fedet godt op. På den aller lækreste måde. Sådan at ens ansigt bare konstant var frosset fast i en happyface grimasse. Livet var lækkert. Livet var luksus.

 

IMG_6786

 

IMG_6721

 

IMG_6676

 

malta-hovedstaden-valletta

I Malta spiser man meget fisk, bader fra klipper & soler dagen lang. De lokale er rocker søde og de små byer er fine fine fine – det er et  MUST at besøge Mdina på nordsiden af øen (der er ikke langt fra syd til nord) hvis man rejser til Malta. Som du jo nok gør efter at have læst dette indlæg 😉 Høhø. Det er en antik gammel by som laver gudelækker varm kakao til London-priser. Yikes! Virkelig fin by – man føler at man er en del af en film når man trisser ned gennem de smalle gader. Man skal selvfølgelig også besøge hovedstaden Valetta der ligger så smukt ved vandet og kun har 6300 indbyggere. Jeg æææælskede Valetta (også isen – kender I den? Slurp!).

Har jeg lokket dig? Man skulle være et skarn’ hvis man ikke lige tjekkede slottet ud. Det er ingen reklame, men ren og skær et tip fra mig til dig. Fordi alle fortjener sådan en oplevelse, som det er at bo på Bubaqra Tower og føle sig som en for real livsnyder. Tænk man kan være sådan en lusksusgris’bas’ trods for at man som jeg ikke har særlig mange klejner at gøre godt med.

Tjek Bubaqra Tower ud her.

Info: Det koster ca. 30.000 at leje hele slottet for en uge inkl. rengøring i højsæsonen. Resten af året er det billigere. Der er plads til 17 mennesker, så hvis man splitter beløbet får man virkelig et unikt og luksuriøst ophold for meget få penge. Jeg kan kun anbefale det. Også med børn! Jeg skal snart tilbage!!!

 

Er vi snobbede eller uvidende?

7451337-

Vesterbro er den mest eftertragtede bydel i København. Klods op af Vesterbro ligger Sydhavnen. Muligvis Københavns mindst eftertragtede bydel.
Vesterbro er næst dyrest efter København K hvis man vil købe en ejerbolig. Sydhavnen er muligvis det sted du kan hapse en ejerbolig billigst.
Det hele handler om beliggenhed.
Priserne er steget de sidste to år i Sydhavnen men ikke i samme grad som på Vesterbro. Eller jo – på Sluseholmen er priserne også løbet løbsk og mange har tjent en million eller mere. Sluseholmen har vandet (Københavns kanal) lige udenfor deres dør. Det er virkelig lækkert! Og det trækker priserne og efterspørgslen på lejlighederne op.

Skællet mellem Vesterbro og Sydhavnen går ved Enghave station. På den ene side af stationen starter postnumrene med 16 og 17. På den anden side hedder de 2450.  Lejlighederne i vest koster det dobbelte af lejlighederne i syd trods for at de kun ligger 100 meter fra hinanden.

Er vi snobbede eller uvidende når vi køber på den rigtige side af stationen?

Da vi skulle flytte fra København K nægtede jeg hårdtnakket at kigge på lejligheder andre steder end København K og V. Østerbro var for pænt, Amager for langt væk (og jeg kendte ikke bydelen særlig godt), Frederiksberg var bare ikke København og Nørrebro bare ikke Vesterbro – hmm ja… det havde en god smag i munden. På Vesterbro er der alt som jeg satte pris på – gode cafeer, butikker, ikke mindst venner og så selvfølgelig min datters institution. Meeeen hvad med økonomios?

Jeg skrev speciale da vi rykkede ud af Kattesundet. Vi havde ikke fundet et sted at bo efter salget og måtte bo midlertidigt hos mine forældre på Sluseholmen. Og som månederne gik – gik jeg med. Jeg vadede hele Sydhavnen tynd sammen med Uma og fandt fantastiske grønne områder, legepladser, mennesker, oaser, haveforeninger og en kærlighed til bydelen. En bydel jeg slet ikke kendte til, men kun havde forestillinger om. Til trods for at jeg synes Sydhavnen – Kongens Enghave lød meget langt væk fra alt byliv og min vante gang, var det på mit (!) initiativ at vi rykkede til havnen. Sydhavnen. Vi fik et scoop af en fem værelses lejlighed smækfyldt med lys, varme, hyggekroge, højt til loftet, to altaner og RO! Og så tar’ det jo altså ikke mere end otte stive minutter at cykle hjemmefra til Vesterbro. Enghave station! Min postnummerforskrækkelse er forsvundet og hvem ved – måske en dag ender jeg med et endnu højere postnummer?

Jeg skal dog indrømme at jeg stadig har en kæmpe forkærlighed til Vesterbro (og resten af byen) og jeg har sikkert også en lille (usmart) hipster gemt inden i mig. Men hvem har ikke det?

Hvor meget betyder det mon for vores identitet, hvilket postnummer vi har?

En lille tur i spillehal 

slotshistorie

Noget af det der for mange kendetegner Sydhavnen er de mange spillehaller. Hva sker der også lige for dem? Hvordan kan de overleve? Jeg forstår det ikke! Jeg har overvejet at tage en spillecrawl en dag og tjekke det ud med de mest skumle venner jeg har. Men jeg ved ikke om der er nogle der er med på ideen. Jeg vil gerne snige mig ind
på alle de små bodegaer i området og bælle bajere og synge John Mogensen. Og når  Kromutter Tove & Preben der ejer tanken synger viser vil jeg synge med.

Joiner I mig?

10 facts om mig!

10398483_73165786202_6508698_n

Jep, jeg hører at det er et gammelt blogger-trick med 10 facts om sig selv, men her kommer de altså…

Jeg hed indtil jeg var ca. 19 år May med i. Altså Mai. Blev kaldt Mai Thai, hvilket jeg slet ikke kunne identificere mig med og skiftede navn da det var meget populært på det tidspunkt (og vist stadig er det). I dag ville jeg ik’ ha gjort det – til gengæld føler jeg mig som en May og ikke en Mai.

Jeg har været en værre festabe før jeg fik mand og børn. Og det var vist kun godt, jeg mødte Martin der fik sat mig lidt på plads så der faldt lidt ro over mig.

Jeg har siden jeg var lille altid ønsket at blive journalist. Og blev også spået som barn til at blive det. Jeg har skrevet for flere magasiner og en avis og er nu vild med at blogge og få aflastet hjernen.

Jeg er halvt norsk og er norsk statsborger. Så jeg kan ikke stemme i Danmark. Surt. Men det er efterhånden blevet så stor en del af min identitet, at jeg ikke vil af med det knaldrøde pas. Og så elsker jeg fiskeboller, leverpostej på dåse og den norske makrel i tomat.

Jeg har engang i Australien med min gode veninde Mathilde lært Richard Branson (stifter af Virgin Group, som jeg ikke anede hvem var dengang), at sige remsen Sim sa la bim bam bas a la dus a la dim. Jeg bildte ham ind det betød et eller andet på dansk. Noget lignende ‘Jeg vil gerne købe en avis fra din flotte kiosk, lige med det samme’. Han lærte det til sidst. Og troede på det.

Vil i mit hoved gerne have to- tre børn mere. Hvis de kom ud som tre årige. Men mit overskud siger jeg må gennemnyde de to jeg har. Jeg føler mig pisse heldig over at ha’ fået netop lige de to. Med sådan en lækker mand.

Er vokset op i Hvidovre. Og kommer (nok) aldrig tilbage. Sydhavn er min max grænse mod Vestegnen. Jeg er nu en Sydhavns- tøs⚓✌

Mit lykketal er 13. Samme tal har jeg boet i tre gange. Hvor jeg blev født, hvor jeg bor nu – og i København K i et bofællesskab, da jeg var i starten af 20’erne. Måske er 13 også et tal jeg elsker fordi det er lidt på tværs. Ligesom mig selv.

Har altid været lidt hård i det. Ikke hård negl typen men bare en der ikke tudede når jeg så katastrofer på tv, eller når veninderne badede i søer i biografen fordi vi så en trist eller romantisk film. Efter jeg har fået børn har jeg altid tårer i øjnene. Er blevet så fandens rørstrømsk.

Vil undelynme’ gerne være sporty. Jeg har gået til al slags sport – men kun én gang. Jeg satser stadig på, at der dukker noget op for mig en dag. Der er en mand/kvinde til os alle. Så må der vel også være en sport for os alle?!

 

Om at mæske sig i kød og animalske produkter uden at tænke over konsekvenserne

cowspiracy
Vi må passe på vores børn og kloden!  Jeg har lyst til at skrive en hel masse. Samtidig er jeg slet ikke klog nok på området endnu, til at skyde tal og statistikker på banen – men een ting ved jeg – og det er at vi alle sammen blir nødt til at overveje hvad vi putter i munden.

Vi æder dyr som svin. Bader i animalske produkter. Og jeg selv har gjort det og gør det (dog i meget mindre omfang nu) så jeg skal ikke være hellig eller dømme. Jeg håber bare,  at alle lige vil se ‘ Cowspiracy’, som gratis kan ses på Nexflix. Det er en drøn vigtig film som vi skylder os selv, vores børn og efterkommere at se!

Det vandforbrug vi bruger til at fremstille en enkelt, skide bøf til én burger svarer til to måneders brusebade! Er det ikke sindssygt? 

Spread the word og lad os forsøge at gøre en forskel for vores børns fremtid, skal vi ik’? Og jo – det hjælper, at vi starter selv. Er enige?

😘