May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

På falderebet: 10 gaveideer til manden og kvinden (der mangler spænding)

urbanhigh

 

Det kan være skræmmende svært, at finde på gaver til sin partner in crime. I hvert fald hvis det skal være nogle gaver der batter lidt og viser at man faktisk har tænkt over hvad der gis’. Jeg elsker normalt at give gaver – og helst i sådan en gaveregn, så det virker ornli’ åndssvagt-overdrevent. Det er det bedste.

I år har jeg bare været spejlblank ift. hvad jeg skal donere til manden. Lige indtil nu. Derfor deler jeg lige ud af mine i-mega-sidste-øjeblik-ideer til alle jer (andre) der har det på samme måde som mig.

Well, når man er blevet mamma (og farmand) til dejlige krapyler er det sgu vigtigt at dyrke den der kærlighed – også til sin partner – not only the kids, engang i mellem. Derfor er flere af mine ideer til årets mandejulegave oplevelser, som man kan nyde, udfordres i, forkæles i, være skræmt fra vid og sans over osv. – sammen! Og et par andre…

  • Hvem for snøvsen slog bøvsen, har ikke altid brug for en afslappende oplevelse som fx. at komme i spa? Jeg synes Sofiebadet er en glimrende sted at folde sine unisex-håndklæder ud (der er fælles omklædning for ladies og gentlemen). Men fx Øbro-badets temabade og Frederiksberg Svømmehals kurbad byder også på fine faciliteter.
  • Et gavekort til en frokost/brunch – fx på Mad og Kaffe som jeg er overordentlig syg med. Den ligger på Sdr. Boulevard (Vesterbro), i København og laver den vildeste sammensæt-selv-hvad-du-lyster brunch.
  • Spa ophold overhavs-  i det luksuriøse (men til-at-betale) spa Ystad Saltsjöbad eller måske en længere tur til en af de billige(!), men gode spahoteller i Polen – eksempelvis Hotel Alma.
  • Tænk hvis du kunne flyve? Det kan du nu – I Copenhagen Air Experience. Min mand har faktisk allerede været ‘i luften’, så derfor ved jeg at det er en skide sjov oplevelse – både for manden, men også for den flyvske kvinde 😉 Det hedder “bodyflight” og under denne ud-af-kroppen-oplevelse, kommer du ind i en vindtunnel og bliver skudt op i luften og svæver frit. Ret cool!
  • Eller hvad med en VILD! klatre oplevelse på Holmen i Urban Ranger Camp? Verdens højeste “urban high robing”, kaldes det min svigerinde gav min mand og jeg i julegave – sidste år, men som vi stadig har til gode – og nøøøøj jeg glæder mig (se billedet for oven -det er derfra!). I en højde af 50 meter (shiiiat!) skal man gennem en forhindringsbane af den vanvittigste art. Man skal dælme være modig og det ved jeg slet ikke om jeg er. Er du? Men jeg glæder mig som et lille barn til at udfordre mig selv med en oplevelse for livet.
  • Jeg lavede, under min kandidat, feltarbejde i Meyers Madhus på Nørrebro. Jeg deltog i en del Meyers madkurser, bl.a. bage -og italienske. Jeg var ‘i felten’ som antropolog, men det så ud til at de der deltog hyggede sig og lærte lidt om bagning og god mad. Måske var det ideen til din partner – og dig selv?
  • En bog er heller aldrig helt af vejen (eller er den?) – fx om “Saltning og røgning”, om hvordan man selv bygger en ovn til kold – og varmrøgning (mænd elsker den slags?!) , “Aamands kryddersnaps” -opskrifter på 38 forskellige snaps eller Anne Hjarnøes “Syltebog” som indeholder en masse opskrifter på syltning af grøntsager, frugter og bær. Hmm… ku det være noget?
  • Orv! Whiskeyglas og en sej “Dollars”-karaffel klæder jo alle hjem med god smag 😉 – Jeg har endda lige set sådan et børge-sæt i Søstrene Grene. Det ka’ jo ikke være andet end piv-billigt så!

pibe

  • En sej pibe a la den fra “Inglorious Bastards! Den er fe’! Du kan købe sådan en (halvpebret) javertus fx lige her. Skal det være fint, skal det være fint!
  • Ikke alle, men mange mænd (og kvinder) vil i den grad sætte pris på en god flaske alkohol. Ikke en slavevodka, men en god flaske rom, whiskey eller måske portvinHerhjemme falder den slags altid i (rigtig) god smag – specielt sammen med ovenstående pibe 😉 Hvis ikke du kender meget til den slags dråber kan jeg anbefale de tre mærker og årgange jeg har linket til lige herover (markeret med lilla). Du kan jo evt. hælde indholdet fra flaskerne i “Dollars”-karaflen (og ja – selv ryge piben og læse en af ovenstående bog-forslag inden du donerer gaven videre til din mand (eller kone). Bare et (lidt lumst) forslag.

Håber du er blevet inspireret og har du selv fået en hamrende god ide til en gave du bare må dele med os andre, så vil jeg elske at du gør det 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

 

 

 

 

 

 

Del på Facebook

1 kommentar til “På falderebet: 10 gaveideer til manden og kvinden (der mangler spænding)”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top