May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Om hvordan jeg lynhurtigt tabte mine overflødige graviditetskilo

Jeg elsker mad. Jeg er mere en rigtig mad-spiser end en desserttype, selvom jeg heller ikke takker nej, hvis der bliver serveret is og vafler til dessert.

MEN når man to gange har taget 17 kg på (fordi man var gravid) og ikke baaaare lige tabte dem så hurtigt og naturligt anden gang som første – ja, så må man sgu til, at takke nej til isen & vaflerne for en periode og glæde sig over, at alle de andre der spiser is & vafler tager på, imens jeg bare sidder dér og slanker mig.

Jeg har prøvet, at tabe mig flere gange. De der 5 kg, der bare lige skal sidde og bule ud de alt, alt forkerte steder. Men efter at jeg havde fået Sofus, sad de ligesom bare fast. Fordi jeg fortsatte med, at falde i flødebollefælden. Og spiste for store portioner.

Jeg havde hørt om dem alle. Prøvet dem alle. Slankekurene. Flere proteiner, flere grøntsager, ingen stivelse, ingen sukker osv. Igennem hele møllen. Men pludselig røg de der sidste 5 kg, for at nå ned på min før-graviditetsvægt. Og lige her vil jeg fortælle i korte træk, hvad der virkede for mig:

Til morgenmad spiste jeg:

En smoothie lavet af:

  • 3 håndfulde skoldede bær
  • 3 håndfulde frisk spinat
  • 1 æble, gerne med skræl
  • 1 øko citron – hele baduljen, minus det hvide indenunder skrællen
  • 3 spsk skyr

Blend hele balladen og drik det.

  • Spis en lille håndfuld mandler til og
  • drik en stor kop (urte) the uden mælk ved siden af.

Til frokost spiste jeg:

  • Et stort stykke kylling, fisk og somme tider en bøf/hakkebøf
  • GRØNNE grøntsager ( som spinat, broccoli, blomkål – I know, det er ikke grønt men.., squash…) ca. 200-300 gram
  • 1/2 avocado
  • 3 spsk olie (fordel evt. med aftensmaden)

Til aftensmad spiste jeg:

  • Det samme – minus avocadoen (og evt. olien) som til frokost.

Du KAN også bytte kødet ud med to æg OG du kan også for at skubbe endnu mere til de skide kg, kaste en omgang frokost/aftensmad portion i dig – i stedet for en smoothie – om morgenen, hvis du er en ægte kødgris. Jeg vil dog anbefale, at spare på kødet og skrue op for æggene så vi kan værne lidt om vores klode – vores børn og os selv, og tænke på, at vi skal holde lidt igen med, at putte alle de dyr i vores kroppe.

Super enkelt og nemt at holde sig til den mad man må indtage – selv med en familie, synes jeg. Man kan jo lave til en ekstra til aftensmad og selv spise resterne dagen efter.

Efter 3 uger havde jeg tabt mig 5 kg. Og hold da børgesen, en fest jeg havde! Dét måtte da lige fejres med en flødebolle eller to.

Har du prøvet at tabe dig? Hvad virker godt for dig?

Del på Facebook

8 kommentarer til “Om hvordan jeg lynhurtigt tabte mine overflødige graviditetskilo”

  1. 5 kg på 3 uger?! Hold da magle, det er hurtigt! Ammede du stadig?
    Jeg skal tabe mig lidt – er egentligt af med graviditetsvægten (1. barn – bliver det sværere? Oh god), men mit udgangspunkt var ikke så godt, så nu mangler der lige en 4-5 kg før min BMI er inden for normalområdet. Så det er dejligt med lidt inspiration. Tør bare ikke gøre det for hurtigt af hensyn til mælkeproduktionen… Tak for god blog!

    1. Jep 5 kg på 3 uger. De første to-tre ryger hurtigt den første uge 🙂 Jeg ammede ikke nej, og du har ret, hvis du ammer skal man i hvert fald ikke gå ned i kcal ift dagligt indtag. Selvfølgelig kan man spise sundt og nærende og undgå stivelse osv som binder vand og fedt og på den måde måske alligevel (langsommere) smide lidt. Jeg lever stadig af den der smoothie til morgenmad, for jeg elsker den 🙂 Og TAK for dine søde ord <3

  2. Kører du strengt lowcarb diet High fat eller Palle eller de ovenstående opskrifter noget du selv har fundet frem til?

  3. Maj Halkjær

    Hej May 🙂

    Hvordan gør du med citronen? Skræller den eller… Hvilken olie bruger du? Tak for inspiration!

    Kh. Maj

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top