May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

MIN REJSE TIL AMSTERDAM + STEDER DU SKAL BESØGE I DEN FANTASTISKE BY

e4480aa2-674e-4d55-9dec-983bb3910c9f

6a53f299-de68-475e-95e4-2305b6edc781

Det er efterhånden et par uger siden at jeg var på kærestetur til Amsterdam, som nogle måske har set på min Instagram, @sydhavnsmor.dk. Noget jeg ikke gør mig ofte nok i, men som alle par med avl, burde dyrke for lige at finde tilbage til hvorfor man avlede børn med sin partner. Jeg har været der én gang tidligere. Jeg husker ikke helt hvornår, men det var med min mand, og før vi havde planer om at formere os. Siden da, har jeg gerne ville tilbage til byen som på sin vis minder mig om det hyggeligste af København – kanalerne, alle cyklerne, de fine byhuse, stemningen og masser af gode spisesteder. Alligevel er Amsterdam så meget anderledes end København. Et sted jeg må anbefale alle at tage til – igen og igen. For det er en by man ikke kan blive træt af, en by man komme billigt til. Norwegian flyver direkte, og du kan være heldig at få en returrejse for en plovmand – søg HER.

Flere har spurgt om jeg ikke ville lave en guide til byen, og jo det vil jeg da mægtig gerne, men dette indlæg bliver nok nærmere en lille fortælling om min rejse, og jovist – med nogle anbefalinger af steder jeg synes man skal besøge, hvis – eller når, man besøger den fantastiske by.

Læs også ‘De hotteste rejsemål i 2018’

52b836c8-4567-47f1-880f-c5da28a875d592bb5dd8-6e72-420a-9962-2ea0df8f74377abbeec2-ed7e-488f-a9a2-e31f14e03e393e8acc40-f158-43ec-8a40-3aee1bb14dbb

HVOR SKAL MAN SPISE OG DRIKKE

Vi ankom til Amsterdam sent fredag aften, og tog toget fra lufthavnen til centralstationen for fem en halv euro per mand. Derfra tog vi en sporvogn til Da Costakade, som ligger centralt i byen. Her skulle vi bo hos nogle venner. De havde booket bord på FLORA – en restaurant i et glashus i en hyggelig park, hvor de serverede mexikansk mad til rimelige penge. Jeg betalte ca. 700 kr for fire voksne, inkl. en drink eller et glas vin. Et hipt sted, hvor man skal bestille bord for at få plads. Maden var god, men simpel.

ALLE guider anbefalede at man skulle tage forbi Hummus Bistro d&a, og da min veninde, der bor i et kanalhus i byen Haarlem, et kvarter med tog fra Amsterdam sagde det samme, var jeg ikke i tvivl om at det var et must do. Derfor tog vi sammen med vores venner forbi den populære hummusbar for at spise hummus og falafler i store mængder. Det siges, at det skulle være verdens bedste hummus. Om jeg er enig? Jeg har smagt andre der er ligeså gode, og vil næsten vove at påstå at Føtex’ på dåse er ligeså god, men den var god 😉 Hvis du er en vegetar eller veganer og elsker hummus, så stik snuden forbi. Du betaler mellem 10-14 euro for en ret.

Bar Botanique var også på listen over steder vi skulle besøge. Et funky, ungt sted der serverer ret simpel mad som burger, pizza og lignende, men i lokaler der får dig til at føle at du sidder mit i botanisk have. Tag forbi stedet, hvis du ønsker at tage nogle flotte likeable billeder til din instagram 😉 – om dagen, vel at mærke, og for at smage deres skide gode frozen pina colada, ikke mindst! Priserne er rimelige.

Berry – vores vens faste morgenmadssted. Her spiser han ofte sin morgencroissant, bowl eller drikker sin kaffe eller smoothie. Igen et simpelt sted, i fine lyse og nye lokaler der ligger ud til en lille plads, som man kan nyde solen på, hvis den altså skinner. En lille morgenmads-menu koster 10-11 euro inkl. the eller kaffe.

Foodhallen – her fås masser af lækkert streetfood, alt fra tacos til sushi, vegansk tapas til fish’n chips. Priserne på mad i Amsterdam ligger generelt en anelse under prisniveauet i København, og udvalget er stort. Jeg synes det er et must-do at tage i Foodhallen. Du kan gå dertil fra det hele centrale Amsterdam på ca. en halv time. Stedet ligger i en gammel renoveret bygning, men minder en del om Tivoli Food Hall; moderne, ungt og cool. Lige ved siden af Foodhallen, i samme bygning, ligger der en mega sej Levi’s butik, hvor du kan gå ind og få syet dine bukser efter særlige ønsker og mål. Der hænger mange meter denim i alle tykkelser og nuancer ned igennem butikken, hvor også symaskinerne står fremme. En åndssvagt cool shop, som du helt sikkert skal droppe forbi efter at have sat dine tænder i en friturestegt fisk.

Skinner solen og er vejret dejligt, skal du stensikkert sidde med lamsebasserne hængende ud over kajen ved Waterkant – Amsterdams svar på Halvandet, hvor du kan spise og drikke med de unge. Über smart sted, som du ikke må misse hvis du gerne vil mærke den unge hollandske vibe.


46e59a23-7d6c-4349-8354-e87d0f499143 6db3d652-d13e-4139-85e1-3e6476fe6c970d7fb1f8-c62d-48c5-80ea-ecfe5de156449ee9735f-4759-4ef9-bb1c-f242e1d66e1d


HVOR SKAL MAN BO

Som udgangspunkt vil jeg sige, at du skal bo tæt på en kanal – gerne med udsigt til én. Området nær De ni gader og Jordaan er det hyggeligste område at tulle rundt i. Indre by minder om Strøget i København, dog en kende mindre beskidt, og selvom jeg har boet i Indre København i 10 år og knuselskede det så meget at alle mine venner kaldte mig en højrøvet snob, ville jeg ikke tilbage til K i dag. De sidste par år synes jeg indre København er blevet lidt tarvelig, meget turistet, meget beskidt, meget lidt charmerende. Det samme gælder gå-gaden i Amsterdam. Eneste grund til jeg var forbi, var fordi jeg svang mit kreditkort i Primark, hvor jeg fik høstet nogle flotte kjoler, buksedragter og bluser til meget få penge… Jeg fik desværre ikke købt nogle sneakers, men jeg har efterfølgende hørt, at Primark har de BEDSTE sneakers til ca. 100 kr. I’ll be back!

Tror en god pris for et OK hotel i Amsterdam ligger på ca. halvanden eller to tudser per nat. Hold jer tæt på De 9 gader/Jordaan, så I kan gå rundt i byen. Amsterdam er ikke uoverskuelig stor, så det bør sagtens kunne gøres. HER kan I søge efter gode priser (affiliatelink). HER kan I søge efter et last-call tilbud, hvis I rejser spontant. Nogle gange kan man finde lååååågsus hoteller der normalt koster KASSEN til få penge, fordi de ikke er kommet af med værelserne, og hellere vil have noget for værelserne, end ingenting. Blot et tip, jeg har fået af min veninde i rejsebranchen!

28cff291-55ea-4483-9dc1-72d1075070f3be9596d0-3240-4f9e-8565-320c083f0e9f6177ed5d-f600-4c5e-bb14-5cc340681b7d8efb6ba2-814a-46fe-aa9f-f3b2b834d56c

HVAD SKAL MAN SE

Anne Frank

Er du til historie? Så skal du selvfølgelig se Anne Franks hus. Det ligger i gå-afstand fra det centrale Amsterdam, ja det ligger faktisk centralt it self! Vi boede tæt ved begge gange vi har besøgt byen, og det er også et hyggeligt område at tulle rundt i.

Du SKAL selvfølgelig et smut på vandet – det siger sig selv, eftersom du er i kanalbyen! Du kan vælge at hoppe på en af de der turistbåde, som koster mellem 11-16 euro for ca. en time i kanalerne, hvor der er en mand eller kvinde der larmer med turist facts, eller du kan vælge at leje din helt egen båd, og sejle rundt i kanalerne selv. Vi gjorde sidstnævnte og det var fantastisk. Der er flere forskellige udbydere. Vi lejede en båd i tre timer, hvilket jeg vil sige er passende for at nå lidt rundt, for 180 euro i alt. Det er pricy men klart det værd. Det er også en god måde at få set alle husbådene, da de er ret lukkede fra land, men fra vand kan du se ind og vinke til folk der sidder og strikker på deres flydende altan.  Jeg har altid misundet hollænderne for deres husbåde, og drømmer selv om én i København, trods for jeg er ejer af dette hus ved vandet. Det er dog for dyrt, og efter at have set nærmere på de hollandske er jeg faktisk ikke længere misundelig. På de fire dage vi befandt os i den hollandske hovedstad, så jeg ikke én misundelsesværdig husbåd. De fleste af dem er meget tætte og lavloftede, gamle og slidte at se på. Ikke som de flotte nye, lyse der ligger i Københavns Havn. Det kan man jo glæde sig over, når man bor på 2. sal i Sydhavnen med udsigt til Pia Christmas Møllers stue.

Stranden

Det var nok ikke et valg jeg havde taget, hvis jeg ikke havde haft venner i Amsterdam. Men det var en rigtig god idé, at besøge Zandvoort, der er en strandby vest for Amsterdam. Du kan tage en bus fra Amsterdam til Zandvoort, men du skal være opmærksom på det er en tur der tager lidt over en time hver vej. Til gengæld rammer du en strand der er mere end 100 m. bred med flere gode strandbarer – fx Tijn Akersloot, hvor du kan få lækre smoothies, vin og mad til rimelige priser, imens du sidder og kigger ud over den flotte strand. Besøger du Amsterdam i mere end en weekend over sommeren, vil jeg anbefale jer et smut til stranden en dag for at flade ud.

Verdens bedste cookie

Jeg anbefaler at man tager et smut forbi Van Stapele Koekmakerij, der laver den bedste cookie ever. Jeg havde hørt om den, for det er også et must-taste i byen, men havde lagt det i glemmebogen indtil vi passerede den snævre gade hvor butikken med de berømte cookies lå. Jeg hoppede ind, betalte de 2 euro det koster for en cookie, og så hvor de unge piger stod og rullede dem, themselves, og nøøøøøøj jo, de var fandme gode. Så smut lige forbi og smag én selv, hvis I er på cookie-kanten! Når du nu alligevel er der, ligger The Lebanese Sajeria lige overfor. Her serveres hvad de lokaler en “snack” – en libanesisk pandekage med fyld. Jeg ville måske kalde det et hurtigt måltid, men uanset en madorgasmisk følelse som du skal opleve, ifølge de lokale. Jeg nåede desværre ikke selv at smage på byens bedste libaneser, så jeg må snart retur!

Ost!

Er du i Amsterdam skal du selvfølgelig spise ost – og købe ost med hjem! Der ligger et hav af gourmet osteforretninger i byen, og mange af dem har gratis smagsprøver der står fremme – ellers spørg efter en skive af de oste du synes ser spændende ud, før du køber dem. Butikkerne ligger nærmest på hver gadehjørne, og priserne her er ikke lave, men kvaliteten er også derefter!

Og halløj, det aller vigtigste er bare at traske rundt i alle de små gader, ved vandet, hoppe ind på caféerne, drikke en kaffe eller et glas vin, der i øvrigt kun koster ca 30 kr de fleste steder, hygge dig, spise en kage, smile til verden og nyde at du er på FERIE! GOD TUR!

 

 

Del på Facebook

6 kommentarer til “MIN REJSE TIL AMSTERDAM + STEDER DU SKAL BESØGE I DEN FANTASTISKE BY”

  1. Jeg er lige kommet hjem fra besøg i Amsterdam, men fulgte din anbefaling på instastory og vi kørte til Harlem – hold nu op en skøn skøn by og slet ikke så proppet som AMS(hvor vi før har set alt hvad der er at turistting) – vi kommer i hvert fald så meget tilbage til Harlem og napper så bare Primark i en anden by 😉

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top