May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Melfri chokolademuffin med rødbede – uden mælk og sukker

rødbedemuffin

Selvom man ‘kurer’ den pt. med LCHF-livsstilen i #frabuttettilbabe-eksperimentet, kan man jo godt være en god kollega og bage til de andre inde på Zeppelin 😉 Det gjorde jeg i onsdags, hvor jeg havde disse melfri rødbedemuffins – som er fri for mælk og sukker – med på job. Jeg havde pil’me lyst til selv at kaste mig frådende over chokolade-godten, som primært indeholder rødbede – og derfor, efter sigende, kan forebygge blodmangel og kræft, gør dit hjerte sundt, booster dit vægttab og fordøjelse, beskytter dit barn i mavsen hvis du har sådan ét, udskyder ældningsprocessen, forbedrer din udholdenhed og renser din lever… what’s not to lik? 😉 – men holdt mig fra det, selvom jeg ved hvor godt de smager. For når man spiser efter LCHF-principperne er ædelse under jorden desværre ikke lige sagen. Jeg bager nok en omgang igen i næste uge, hvor jeg i mit bikiki-bootcamp eksperiment, spiser efter min blodtype (dvs. helt vegetarisk) 😉

Opskriften på 10-12 muffins er:

400 g. rødbede

10 friske dadler, uden sten

4 æg

50 g. kokosmel (evt. lidt mere efter smag)

30. g kakao

1 1/2 spsk kokosolie

1 tsk bagepulver

1 spsk HUSK (kan undlades)

Kanel, lakrids-/vanillepulver og salt efter smag

Evt. 25-50 g. mørk hakket chokolade (70-85 %)

 

Sådan gør du:

Skræl rødbederne og riv dem på et rivejern ELLER i en foodprocessor som fx denne her. Dræn rødbederne for saft. Blend alle andre ingredienser sammen og tilføj rødbeden og blend videre til massen er jævn.

Fordel dejen i 10 (12) muffinforme og bag dem midt i ovnen i ca. 30-40 min. ved 170 C.

TIP: Sæt dem i køleskabet natten over, og server dem på en tallerken med en ske og en klat skyr med vanille. Det er knagme’ lækkert! Hver muffin indeholder 110-130 (sundere) kcal.

Prøv også disse sunde grønne proteinboller uden mel. Kun 60 kcal. pr bolle, keftedes – græske kødboller med ægte græsk salat og tzatziki og verdens nemmeste chokoladekage – uden mel og laktose. 

Del på Facebook

5 kommentarer til “Melfri chokolademuffin med rødbede – uden mælk og sukker”

  1. Når du i dine opskrifter skriver friske dadler, mener du så tørrede dadler (rynkede, bløde og brune) eller mener du faktisk friske dadler (gule, sprøde og hårde) ?
    Mvh Søs

  2. Laura Randrup Rasmussen

    Først og fremmest tak for verdens bedste opskrifter 😀👌🏼
    Kan jeg til denne opskrift bruge kokosfibermel i stedet for kokosmel? For er der ikke forskel? 😅

    1. Tak for det 🙏🔥kokosfibermel er en del tungere og binder mere end alm kokosmel så ved ikke om det virker helt på samme måde men prøv – mon ikke? 🙂

  3. Maria Louise Blichfeldt

    Tak for skønne opskrifter!
    Mine rødbede muffins er meget svampede indeni, selvom jeg har bagt dem i 1,5 time på 170grader…. skal de være sådan indeni? Eller gør jeg noget forkert? Har fulgt opskriften til punkt og prikke:-)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top