May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Februar måneds mor jeg beundrer – Marie Lundt

Marie Lundt, 35 år og cand. pæd.

Mor til Marley på 4 år og Mio på 22 måneder. Bor på Frederiksberg.

 

marielundt 

Hvad laver du til dagligt?

Jeg er nyuddannet cand.pæd. og leder efter et arbejde. Lige nu består min dagligdag meget af huslige gøremål, hygge med mine drenge og at tjekke jobportaler.

Beskriv dig selv med tre ord?

Vedholdende, empatisk og temperamentsfuld

Hvem beundrer du mest?

Jeg beundrer egentlig mange mennesker. Dagligt beundrer jeg min kæreste for hans tålmodighed, både i forhold til drengene og ikke mindst mig selv.

Hvor er dit ynglings hænge-ud-sted i København?

Jeg tror faktisk ikke, at jeg har et specielt yndlingssted, men hvis det er med mine børn, så gerne et sted, hvor man kan få kaffe!

Uden børn, ja så elsker jeg at mødes med en veninde på Tante T på Vesterbro og spise brunch og drikke en Coconut Honey Chai. Og lige få styr på verdenssituationen. Ikke fordi det er så ofte, at det sker, men når det sker, kommer jeg hjem med et skud ny energi.

Hvilket sted er din yndlingsdestination?

Min far er medejer af et dejligt hus i Spanien, og det er mega lækkert. Det ligger i en lille hyggelig landsby uden mange turister og har den skønneste tagterrasse med flot udsigt og pool. Der glæder jeg mig til, at vi forhåbentlig skal holde ferie til sommer sammen med mine forældre, så der bliver rent faktisk tale om ferie 😉

Hvordan ser dit liv ud om fem år?

Jeg er generelt ikke så god til at planlægge alt for langt ud i fremtiden. Men én ting, der er rimelig sikker, er, at vi stadig bor på Vesterbrogade, da vi er meget glade for at bo her. Vi håber på at kunne købe loftsrummet over os, og dermed udbygge vores lejlighed.

Beskriv hvordan en gennemsnitlig lørdag ser ud for dig?

Vi er oppe og i gang ved 7-8 tiden. Jeg står som regel – eller altid – for morgenmaden. Gerne noget andet end den daglige skål havregryn eller grød. Og en stor kande kaffe til de voksne.

Så er der ofte lige en Ninja-karate-kamp, der skal afvikles eller noget LEGO, der skal bygges. Vi camper tit lidt inde på drengenes værelse alle fire, hvor vi leger, hører musik og drikker endnu mere kaffe.

Nu går den ældste til karate midt på dagen, og det er min kæreste, der står for at de kommer afsted til det.

Så hygger den mindste og jeg, inden han skal sove. Eller jeg triller en tur med ham.

Og så står den ellers på hygge om eftermiddagen, aftensmad, putte unger, og så er klokken pludselig otte, og så er vi ofte ved at være lidt brugte…

Hvad ville du gerne bruge mere tid på?

Jeg ville gerne se mine veninder lidt oftere, da jeg altid bliver fyldt op med ny energi, når jeg er sammen med dem.

Og jeg ville også gerne være bedre til at bruge mere tid på mig selv. Det er jeg lidt dårlig til, da jeg altid synes, at der følger dårlig samvittighed med, når jeg gør det.

Hvad er det allerbedste ved at være mor, og hvor ligger den største forskel fra livet uden børn til livet som mor?

Det bedste er den kærlighed, der følger med. Både den jeg har inden i mig, som bare bliver større og større, men også den jeg, i hvert fald for det meste, får tilbage fra mine drenge. Den er uvurderlig.

Den største forskel må være tiden. Siden jeg er blevet mor, synes jeg tiden går ALT for hurtigt, og det kan være svært at følge med rent mentalt. Og forstå, at når børnene bliver et år ældre, ja – så gør jeg det faktisk også!

Og selvfølgelig spontaniteten, alt skal planlægges lidt mere end førhen.

Så er der alle de bekymringer, der faktisk følger med moderskabet. I hvert fald for mit vedkommende. Har drengene det nu godt nok, bare de ikke bliver syge, er jeg en god nok mor osv.

Hvad jeg ikke vidste, inden jeg fik børn, er, hvor ufattelig stor pris jeg nu sætter på en kop kaffe, alene med mig selv, i stilhed. Samt hvor vild luksus det kan være at gå på toilettet og rent faktisk få lov til at lukke døren, hvilket sker yderst sjældent! Der er på en eller anden måde altid et barn eller to, der sniger sig med.

Er der noget du gerne vil sige til de kommende mødre derude; gode råd eller kloge ord?

Lad være med Google alt, hvad der har med børn at gøre: Man bliver sgu bare helt forvirret!

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

 

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top