May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Det var virkelig spontant, men hold nu kæft det er en god idé :)

Hvorfor altid være fornuftig? Jeg kan sgu godt lide det spontane 😉

I har måske læst om mine hede vinter-planer i dette indlæg? 😉 Nu er de gået i opfyldelse.

img_5810

En aften, jeg sidder gabt over min telefon i sofaen efter ungernes sengetid, skriver min mor i en SMS “Skal vi ikke rejse væk med ungerne i et par måneder?”. Hun er altid så idérig – på den absolut så positive måde. Jeg elsker hendes drømmende sind, jeg har selv arvet det, og lader mig egentlig kun stoppe af det økonomisk. Gør vi alle ikke det? Ikke desto mindre blev jeg straks grebet af tanken om at gøre det. Eftersom jeg kun arbejder for mig selv, og freelancer lidt ved siden af, har jeg muligheden lige nu – hvis altså jeg kan finde ud af at spare op. For ferier er jo ikke gratis  – og slet ikke med to unger 🙂 Jeg skrev, med min sunde fornuft, tilbage til min mor: “JO, for dælen! Vi gør det!!! Men hvad med bare en måned?”. Jeg gad sgu godt to, men det er også længe at være væk fra farmand og morfar – for de arbejder (fast) og kan ikke bare hive et par måneder ud af kalenderen.

Få timer efter modtager jeg et link med en rejse til Fuerteventura. En møg billig én. For 4. Et tilbud vi ikke kan takke nej til. Min mor foreslår, at vi lige smutter mod syd i december i en uge, hende, ungerne og jeg for “at tjekke ud, om det evt. skulle være dér, vi vil tilbringe en hel måned til vinter/tidligt forår?”. Få minutter efter er rejsen bestilt. Og vi skrider snart til (forhåbentlig) varme, en bungalow tæt på strand og direkte udgang til stor pool. Jeg glæder mig. Har aldrig været på Fuerteventura – har I? Jeg gider kun høre om gode oplevelser 😉

Planerne om en måned i et varmt land i de koldere måneder næste år er stadig aktuel, men slet ikke på plads. Vi aner ikke hvor vi skal tage hen, min mor vil helst ikke flyve for langt, og jeg kræver ikke meget andet end sol, kolde drinks og glade, søde børn 😉 Én af mine bedste rejseoplevelser (blandt mange – for jeg ELSKER at rejse, og prioriterer gerne at bruge (de fleste af mine) penge på det) var til dette pisselækre pool-paradis på et slot i Malta. Hvis du selv ønsker at lette rumpen og komme ud af verden, vil jeg anbefale dig at hoppe ind i dette indlæg og lade dig inspirere til rejsedestinationer til svimlende gode priser.

HVOR SKAL VI REJSE HEN MED TO BØRN PÅ TRE OG FEM ÅR TIL MARTS? GODE RÅD OG TIPS MODTAGES MED KYSHÅND OG KÆRLIGHED. TAK <3 🙂

img_6729

Del på Facebook

5 kommentarer til “Det var virkelig spontant, men hold nu kæft det er en god idé :)”

  1. Hej…
    Vi har gjort det til en tradition at være væk det meste af januar, det er det BEDSTE man kan gøre sammen som familie! Vi har for været på Sri Lanka (som jeg klart kan anbefale) og Sicilian (som var skønt men lidt for koldt i januar) og i år går turen til Marokko hvor vi også har fundet nogle åndssvagt billige billetter. Tillykke til jer med den gode beslutning 😁
    Kh. Line

  2. Jeg husker fuerteventura som røv syg så en uge er fint. Vi har været i Thailand flere gange og den længste 6 uger. Jeg ville lokke mor med derned. Det er billigt at bo. Altid varmt. Pg røv billig mad. De vasker dit tøj for ingen penge så i kan nærmest ta afsted med håndbagage. Pg der er en masse skønne ting at opleve. Thaierne elsker børn og børnene vil ha en fest på stranden om aftenen.

    1. Uh, dejligt med lidt positiv omtale af ferien vi allerede har bestilt 😉

      Men ja, er skkker på Thailand er super med børn. Har kun været det uden et par gange 🙂 Og Sri Lanka lyder også læks 🙂

  3. God ide med en uges ferie i december – lige meget hvor man tager hen, er det jo en selv der gør det spændende, sjovt, kedeligt, magisk 🙂 vi tager hvert år i jan/feb til Indien i den sydlige del – billigt, søde mennesker, både for børn og voksne 🙂

    1. Du har helt ret. Man kan altid seælv skabe en god ferie 🙂 Hsr kun besøgt Lanzarote og Tenerife før. Party- og “sports” ferier (La Santa da en veninde arbejdede der for maaaange år siden) 😉

      Men lige nu handler det bare om at vi fandt en super billig ferie som
      Vi ikke kunne sige nej til 😉 Og fortæl mig lige lidt mere om
      Syd Indien. Hvor tager I hen – er det nemt og billigt at komme til, trygt osv? 🙂 Kender ikke så meget andet ene Goa og havde en god tur men synes ikke at der var suuuuuper lækkert 😉 Det er jo ikke “rigtige” Indien som mange siger 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top