5 fede ting i efterårsferien du kan lave med dine børn 

Vil du gerne lave noget anderledes med dine børn i efterårsferien, kommer jeg her med 5 tips til mulige GRATIS aktiviteter – pånær en enkelt:

Se København fra toppen af Christiansborg!

‘Udsigten’ er navnet på Tårnets udsigtsplatform på Christiansborg. Den er beliggende 44 meter over jorden og er det øverste niveau, du kan besøge i Tårnet. Herfra er der en storslået udsigt over hele København.

Det er gratis at besøge ‘Udsigten’. Adgang sker via indgangen i Kongeporten.

Tårnet, Christiansborg slot ,Prins Jørgens Gård 1, 1218 København

Kom på opdagelse i Laura Lima- den nøgne magikers værksted, på Statens Museum for Kunst og lav en tryllekunstnerhat!

Program for Børnenes efterårsferie på SMK:

Udstilling: Laura Lima – Den nøgne magiker
Gå på opdagelse i den brasilianske kunstner Laura Limas kaotiske værksted. Sidste chance: 18. oktober. Entré: Gratis

Skrammel og magi i Børnenes Værksted
Forvandl skrammel til skulpturer i Børnenes Værksted. Anbefalet: børn fra 3 år og op. 10. – 18. oktober kl. 10.30-16.30 (også åbent mandag i efterårsferien). Entré: 45 kr. per deltager

Børneomvisninger: Magi og hemmeligheder 
Tag med på en børneomvisning i Laura Limas kaotiske værksted og aflur magikerens hemmeligheder. 11. og 18. oktober kl. 13. Gratis entré.

SMK, Sølvgade 48-50, 1307 København K

Se nycirkus og lær selv at jonglere!

På Cirkusmuseet, i Hvidovre kan du hver dag frem til d. 16. oktober se nycirkusforestillingen (fra 5 år) ‘Den lille Cirkuskæmpe’ kl. 11. Jeg havde begge unger med – Sofus der blir 1 år på fredag og Uma på 3 1/2 og de grinede, klappede og var begge underholdt. Det koster en 50’er for voksne og er gratis for børn. I prisen får du også adgang til, at deltage i cirkusleg fra kl. 12.30 til 14.00. Her kan du prøve trapez og lære at jonglere osv. hvilket ungerne også var meget begejstrede for. OG du kan lave dine egne cirkusdyr, collager mm. i Børnenes kreative værksted. Alle matrialer er til rådighed.

Cirkusmuseet, Hovedporten 6, 2650 Hvidovre

På den børnevenlige cafe Sweet surrender på Vesterbro, er der aktiviter for børn hele ugen!

Programmet er:

ONSDAG d. 14. oktober

10.00-16.00: Leg og skab med PlayMais, Hama perler og andre kunst projekter
17.30-18.00: Børnesang – vi synger kendte børnesange og spiller musikinstrumenter

TORSDAG d. 15. oktober
10.00-16.00: Leg og skab med PlayMais, Hama perler og andre kunst projekter
16.30-18.30: Perlepladehygge – kom og lav perleplader med familien

FREDAG d. 16. oktober
10.00-16.00: Leg og skab med PlayMais, Hama perler og andre kunst projekter
17.00-18.30: Tegnefilm i børnehjørnet

Sweet surrender, Dybbølsgade 49, 1721 København V

Opera for børn – i Operaen

Kom og hør en lille operakoncert for børn og deres voksne d. 18. oktober kl 11.00,  om at være fuglefænger, operagænger, gode venner, ugode uvenner – eller kærester. Basbarytonen Simon Duus digter en fortælling over musik fra Mozarts Tryllefløjten og fremfører den sammen med operasangeren Sofie Elkjær Jensen. Det er gratis og sker i Operaens foyer.

Operaen, Ekvipagemestervej 10, 1438 København

Tømmermænd i Hamborg – om to mødre på tur og en miniguide til Tysklands næststørste by!

foto8Efter en weekend i Hamborg med en god veninde er jeg lige vokset cirka 10 cm. Hoooold nu kæft det var fedt, at være afsted – uden børn.
Bevares – de er det bedste jeg ved, men slap af hvor var det bare befriende at vælte rundt, i en stor by, uden stress, kigge præcis lige så længe i en butik man ville, uden at
ens børn hiver en i armen fordi de vil ud, eller at ens mand går bag en og sukker dybt, imens man piler rundt som en stresset gris.

foto6

Turen startede som en hver veninde tur skal starte – med er par glas vin i lufthavnen og en dele pizza på Gorm’s restaurant, en kort flyvetur og … en mistet pung med pas og nyhævede kontanter! Arhhh!

Vi boede midt i St. Pauli – et område af Hamborg, som svarer til Vesterbro! Der boede vi i en fin lille lejlighed på Susannenstraße, en gade fyldt med barer (som vi fik – alt for mange – cocktails på, hvilket vi fortrød dagen efter med tømmermænd), cafeer og klubber. Klart et sted jeg vil anbefale til enhver tid. Tjek airbnb for et (billigt) centralt sted, at bo.

foto

foto1Vi vadede byen tynd, i både høje støvler og sneaks, spiste Franzbrötchen – en Hamborg delikatesse, en slags croissant med kanel (haps!), solede i den fineste have med åer, botanisk have og den sygeste legeplads jeg EVER! har set. Kæmpe kæmpe kæmpe stor, med mange klatrestativer, rutschebaner, plastikbjerge, gynger – ALT! Typisk – to mødre på tur og så alligevel total vild over den legeplads! Hmm…

foto3Vi shoppede og shoppede – i Karolinenviertel (et sindssygt hyggeligt område) på Marktstraße – og spiste brunch på både Alex i centrum (en slags pavillion i vandet, i centrum) og Odas Apotheke i St. Pauli. Begge fine og specielt sidste sted, meget hyggelig (og billig!).

foto4

foto5Vi væltede gennem Reeperbahn, fyldt med stripklubber til både mænd og kvinder, unge og gamle. Stødte på en 15 mands gruppe pensionister, af begge køn på 80 år der skulle ind og se nøgne damer. Friskt! 👍Og spiste kager og mad i stride strømme. Eksempelvis Plaka, en hyggelig græsk restaurant med godt lammekød i St Pauli. Undgå for guds skyld deres mega magnum flaske vin, som er en ægte slave. Fy!

Og efter en søndag i Hamborg, med lukkede butikker-  undtagen på Hovedbanegården og i lufthavnen, kom vi hjem til København, efter et par timer på politistationen og en godkendelse af indrejse til DK uden pas. Gudskelov.

Det er fedt fedt fedt at rejse med en veninde, men det er også SÅÅÅ dejligt at komme hjem og se ens to unger og mand ligge i samme seng og boble 😍

Har I gode tips til Hamborg? 

Hvis man endnu har byen til gode, burde man tjekke Easyjet for billige rejser, droppe bagagen og kun have håndbagage med- så kan du komme afsted, for under 300 kr pr. mand retur. Du kan finde steder, at bo meget centralt, for 2-3 personer til omkring 500 kr. pr. nat og mad og drikke er yderst billigt. Spis fx. brunch for 75 kr., aftensmad for ca. 200 kr. for 2 retter inkl. en flaske husets vin, pr. mand. Jeg sir det bare – der er sgu ingen undskyldninger, for at lade være. Du vil ikke fortryde det! GOD TUR 😉 

 

 

 

 

Hvad vil vores børn tænkte når de vokser op – vil de synes, at vi er herre blærede?

IMG_4899Jeg har to tatoveringer. En på armen og en på foden. Don’t EVER do it – smerten på foden, var nærmest på niveau med mine fødsler. WOW!

Jeg har haft piercinger i næsen, læben, hånden, tungen og ørerne.

Jeg har også farvet mit meget, meget lange hår helt grønt og blåt – og klippet det af – og farvet det sort. OG haft Aqua-Sørens afblegede spikes. Hold nu scheisse, hvor var jeg smart!

Når jeg ser tilbage på hvad jeg har udsat min krop for af udsmykninger fortryder jeg det ikke. Heller ikke mine tattoos selvom, at jeg i dag ikke ville have fået dem lavet. Men jeg ville muligvis gøre det om. Droppe diverse huller i hovedet – og hånden, og droppe, at ødelægge mit meget lange hår. Sådan var det- og måske havde jeg så bare i dag, gået amok og fået opereret horn i panden osv. hvis jeg ikke havde levet den fuldt ud i mine ‘unge år’ (nu lyder jeg meget gammel 😳).

Så er det bare, at jeg tænker – hvad vil den nye generation – vores børn mon tænke om alt det? Vil det igen blive populært, at få piercinger på samme måde som det var førhen? Bevares, der er mange der stadig har det, men jeg fornemmer ikke den samme hype som tidligere?!

Et par af mine veninder fik også farvet håret lyserødt og grønt for nylig. Det blev rigtig smart og hipster agtigt. Mange røg med på bølgen, selv de ældre (på min alder 🙈). Så dét kom igen.

Men mon ikke vores børn vil synes, at tatoveringer er mega kiksede når de bliver store? ‘Jeg skal altså ikke have nogle tatoveringer. Det er total yt. Mine forældre har det. Naaasty’.

 

Min far den blege pornstar

For nogle år siden, rejste mine forældre med en stor flok venner til Senegal. For at bo i et vennepars feriehus. Da de efter et par uger skulle tilbage til København (og skulle flyve fra Gambia – som var den tætteste by med en lufthavn), var flyet forsinket – i nogle dage, og de blev indlogeret på et hotel i Banjul, indtil deres fly ankom.

Min far (nu en 62 årig mand) elsker at shoppe. Så han havde anskaffet sig et par nye, smarte badebukser til ferien. Farmand hoppede i badebukserne, en dag de skulle på stranden. Med en anelse blegere tan end resten af strandløverne, gik han glad og tilfreds med sine små badebuks’ mod vandkanten, gennem noget af et menneskemylder, mens min mor solede på et håndklæde.

Hun rejste sig fra håndklædet for at kigge ud på det fine hav og så sin mand (min shoppeglade far!) trippe rundt i vandkanten med skiften ‘PORNSTAR’ på bagsiden, af de nye fine badebukser. Hun vinkede og vinkede, men min seje far så hende ikke. Min mor synes vist både, at det var en smule pinligt, samtidig med hun synes, at det var alt, alt for sjovt. Min far, der ikke anede, at der stod noget (så kikset!) bag på hans nye smarte badebukser, blev rigeligt begloet af alle de lokale.

De kom aldrig på igen. Somme tider kan det være problematisk, ikke at læse – eller at overse, skriften på tøjet.

Og min far… ja han har fået endnu et par nye badebukser. Denne gang, uden skrift.

Her skal du tage familien med i weekenden! Det er helt gratis – og mega fedt!

fotoDet er ikke altid, at man som forælder synes, at det er for fedt, at smutte på legepladsen. Jeg ser ofte forældre på legepladsen (inkl. mig selv) stå med telefonen i hånden, mens ungerne løber rundt. Være fraværende.

MEN – hvis I endnu ikke har været i Valby Parken på naturpladsen SÅ vil jeg bare sige – gør det! Det er en rigtig god (weekend)oplevelse – for hele familien. Også de voksne! Her har man hverken tid eller lyst til, at være på facebook eller Google. Legepladsen er nemlig 25.000 m2!
FAMILYTIME😍

Prøv det! Tag bus 3a mod Valbyparken og stå af på sidste stop – så er I der! Eller tag toget til Sjælør st. og spadser til parken.

Adressen er:
Hammelstrupvej 41
2450 København SV

Ps. Valbyparken er er fantastisk sted generelt. Der er surfstrand, i 2018 kommer der strandpark, og så er der mange fine små haver, eksempelvis Rosenhaven, Havens bund og Vandhaven.
I de varmere måneder, er Café Rosenhaven i parken åben, hvor man kan spise mad dag og aften – og købe is (og skal man holde fest udenfor sæsonen, efterår og vinter – kan man leje, det fine sted for 3000 kr!).

OG så ligger en af Sydhavnens perler i Valbyparken – nemlig helårs Haveforeningen Kalvebod. Her har beboerne bygget sig smukke, fine træhuse. Lige til, at blive drøn misundelig over!

 

Har I været på naturlegepladsen? Og hvor vil I ellers anbefale nogle gode legepladser til børn (og voksne ;))?

Jeg er lidt forelsket i en (for) gammel mand

FullSizeRenderI går hørte jeg Peter A.G. spille støttekoncert for Mariakirkens brugere-  i Mariakirken, på Vesterbro. Det var fedt! Og selvom han er 62 år – altså lige så gammel som mine forældre, synes jeg edder smaskme’ han er pæn, mand! 🙈

Og så er han sej! Og vild. Og skør. OG har skrevet en sang, som jeg finder meget aktuel lige nu – læs den og og sig mig, om du er enig?

Danmark, dit indre ocean

Danmark, dit indre ocean
jeg bølger ud på din bølgende vandseng
som et silkelag’n.
Solskin på drømmenes altan
de drikker kaffe fra kaffemaskiner
hele formiddag’n.
Li’meg’t hvem du er,
li’ meg’t hvor du er,
så velkommen her.
Li’ meget hvem du er,
li’ meg’t hvor du er
så velkommen her.
Jeg kravler op i en stang,
til det hjul de engang kaldte storkered’n,
og råber:
Længe leve mangfoldighed’n.

Danmark, jeg flyver en tur,
jeg synes du hænger gevaldigt med næbbet
i dit fuglebur
Danmark, hør drømmens troubadur,
han vækker alting til live
med nærvær og omsorg som vækkeur,
/:Li’ meget hvem du er,
li’ meget hvor du er,
så velkommen her.:/
Vi sætter spejle i solen
til alle, der kæmper på skyggesiden
og råber:
Længe leve mangfoldigheden.

Danmark, det banker på din dør,
har aldrig set dig så selvisk og ensom
nogen sinde før,
Danmark, pas på du ikke dør,
du trænger til nogen der kysser din næse
og nulrer dine øer.
/:Li’ meget hvem du er,
li’ meget hvor du er
så velkommen her.:/
Vi sætter spejle i solen
til alle, der kæmper på skyggesiden
og råber:
Længe leve mangfoldigheden.
Let me hear you say: Yeah!
Yeah,yeah,yeah,yeah,yeah,yeah.

 

Peter A.G. 1986

❤❤❤

Ps. Vi (min gode veninde Nanna, min søster Linn og jeg) blev selvfølgelig nødt til at følge hele det kvindelige publikums eksempel, og få et sløret fanbillede med the Star himself;-)

😘