Sydhavnsmor

Vis os din børnevenlige bydel – Vesterbro

Amalie Bøggild, læge og 28 år.

Mor til Ejvin på 10 mdr og bor med kæresten Simon, på Vesterbro.

 

amalie2

Beskriv Vesterbro med tre ord.

Rummelig, livlig og glad!

Nævn tre af dine favorit-spots på Vesterbro? 

Det første – og måske også lidt kliché yndlingssted på Vesterbro er Skydebanehaven. Når man har en helt lille baby er det en dejlig oase at sætte sig i med en kop kaffe, og når min søn bliver lidt større vil jeg glæde mig til at tage på legepladsen med ham. Der er “kæmpe”, for vesterbro, altså, asfalterede arealer hvor børnene løber og cykler rundt og en legeplads.

En anden favorit er Enghave plads, her er der gode cafeer, hvor man også kan sidde ude under en presenning og nyde sin latte hvis barnevognen lige skal vugges engang imellem.

Min sidste favorit må være Kihoskh, som ligger på Søndre Boulevard. Her er vi nærmest dagligt og købe teboller, kaffe og kage.

 

Er der nogle ‘hemmelige’ perler som ingen kender til på Vesterbro ,men burde? 

Uha, den er svær. Jeg har boet på Vesterbro i to år, så det er begrænset hvor længe jeg har haft til at lære de hemmelige steder at kende.

Meeen. Vestre Kirkegård er en klar favorit. om den egentlig hører sådan rigtigt til Vesterbro kan måske diskuteres (Sydhavnsmor må lige flette ind her, at den faktisk tilhører Sydhavnen – hehe), men det er et fantastisk roligt sted at gå rundt både sommer og vinter, og det er spændende at kigge på gravstenene og de små haveanlæg.

Absalon er også en ny tilføjelse til favoritlisten. Jeg har kun været inde i kigge indtil videre, men det nye kulturhus på Søndre Boulevard serverer kaffe og boller hele dagen og har fællesspisning ved 18-tiden hver aften til billige penge. Desuden tilbyder de yogahold, bordtennisturneringer og så videre.

 

Hvad elsker du aller mest ved din bydel?

Jeg elsker alle de forskellige mennesker der færdes i min bydel. Det er dejligt at der er plads til alle, og at der er lidt farver på hverdagen. Jeg elsker at der både kan være gang i den, men også helt mennesketomt når man sniger sig ned at Søndre Boulevard en tidlig weekendmorgen. Og så elsker jeg at være så tæt på vandet – det er ikke noget de fleste tænker over når man siger man bor på Vesterbro, men Islands Brygge er lige om hjørnet.

Hvad gør Vesterbro specielt børnevenlig?

Mit all-time bedste tip er Baby-salmesang i Mariakirken – det er gratis og fantastisk godt drevet af to musikpædagoger og er en super aktivitet hvis man ikke ved hvad man skal lave som både er balsam for voksen- og børnesjæle. Ellers er butikken Hva Så helt fantastisk – her er der en sundhedsplejerske en dag om ugen hvor man kan komme og stille alle de dumme spørgsmål.

Der er mange gode små legepladser og parker, og mange ting at snakke om når man går på gaden. Og fantastisk mange vuggestuer og børnehaver at vælge imellem.

Er der nogle børnevenlige cafeer og restauranter som du vil anbefale andre at besøge på Vesterbro?

Sweet Surrender på Dybbølsgade 49 er virkelig en favorit. Det er sådan et dejligst sted at komme med børn, fordi der er plads og forståelse for babylarm og krummer på gulvet.

Af restauranter ved jeg at Mother i Kødbyen også er god til børn, pizzabrunch må da lige være noget for børn!

Og så er Meyers Deli på Gl Kongevej som jo er MEGET tæt på Vesterbro også en favorit, men det er liiidt snyd.

 

Hvor i København holder du mest af at være – når det ikke er Vesterbro?

Hvis jeg ikke opholder mig på Vesterbro er Christianshavn en klar favorit – der er jeg vokset op. Det er så dejligt at gå langs kanalerne og der er også gode cafeer. Jeg holder også meget af Østerbro, fordi jeg har gået i skole dér.

 

Hvad er de største kvaliteter ved Vesterbro – og hvad er de knap så gode ting?

Jeg elsker at der er gang i den på Vesterbro, men det er det samme som jeg også nogle gange bliver træt af. Af og til ville en rigtig stor vild skov i baghaven være virkelig fedt – men man kan jo heller ikke få det hele 🙂 Jeg kan godt lide at der stadig bor en masse på Vesterbro som har boet her i årevis før priserne på lejlighederne blev skruet helt op. Og at der er sådan et kæmpe udbud af cafeer og restauranter.

 

Kan vi ikke bakke op i stedet for at tale ned?

pædagogerseje

Jeg er uddannet pædagog! Da jeg fortalte omgangskredsen og de mennesker jeg stødte på undervejs i uddannelsesforløbet at jeg var ved at læse til pædagog var de gængse kommentarer “Dejligt der er nogle der gider at tage sig af vores børn”, “Hold da op, du ser sej at du orker det område” eller “Pu, det kunne jeg ikke gøre, respekt! – at stå og tørre røv på andre hele dagen”…

Jeg blev pædagog efter seks år inkl. en studiepause for at læse journalistik (Hum-Bas) på RUC og arbejde som redaktionssekretær/praktikant på et magasin/website. Hvorefter jeg vendte tilbage for at færdiggøre uddannelsen som pædagog.

I sin tid, da jeg skulle vælge uddannelse var jeg meget i tvivl hvilken retning jeg skulle gå. Jeg har altid skrevet – og holdt meget af det, men samtidig har jeg også brændt for de svage i samfundet. Derfor startede jeg på pædagoguddannelsen med et håb om at kunne komme i arbejde indenfor det social- eller specialpædagogiske felt. I min fritid skrev jeg for magasiner og aviser. Sidenhen har jeg taget en kandidat i pædagogisk antropologi og skrevet speciale om identitet.

Mange tænker (åbenbart), som ovenstående citater? At vi pædagoger er ‘sådan nogle der tørrer røv hele dagen, orker at være sammen med (larmende) børn…’, ‘GIDER at bruge vores tid på (andres) børn’- Really?

First of all: er det at være pædagog ikke ensbetydende med at man arbejder med børn. SELVOM det – efter min mening – er det vigtigste område af alle! Pædagoger findes næsten indenfor alle områder. Man bruger som regel ikke pædagoger på advokatkontorer, men indenfor alle sociale områder; dagtilbud, kommuner, døgninstitutioner, skoler, herberger, misbrugscentre, fængsler, mm…. mange steder! Men selvfølgelig har – og skal, en pædagog (for også at kunne forstå voksenpædagogik) have en grundviden om børn og de første år som er de år, der bygger grundstenen for hvem vi bliver senere i livet.

Og så undrer det mig – og gør mig også ked af på fagets og ikke mindst alle de mennesker det berører – som jo faktisk er hele befolkningen, i og med at alle har været børn og derfor er blevet passet på den ene eller anden måde og/eller er tæt på nogle der er – vegne, at det her område ikke får mere credit og anerkendelse fra folket – men også fra det offentlige!

Jeg har set det – alle de steder jeg har været: DER MANGLER VIRKELIG PENGE! I know, pengene bliver trykt og dem kan vi trykke løs af men de skal selvfølgelig være ‘virkelige’ for at de batter og gør en forskel. Og det emne har jeg tidligere været inde på i mit indlæg Hvornår har vi presset citronen nok?”, så det vil jeg ikke belemre jer med på ny.

Men fordomme skal jordes. Gøres det ved at skærpe kravene for optagelse på uddannelserne således at det bliver attraktivt og ‘sejt’ at komme ind på pædagoguddannelsen? Jeg husker nogle veninder sagde den gang vi skulle vælge studieretning, at de synes pædagogjobbet var spændende, men at der var mere prestige i at blive psykolog – derfor fravalgte de det og blev ‘selvfølgelig’ akademikere i stedet. Hvad skal der mon til? Well, jeg har selv læst videre og blevet akademiker, men det er ikke fordi jeg ikke vil være pædagog. Men fordi jeg ønskede endnu mere viden, jeg kunne bygge ovenpå. For at åbne døre og flere muligheder.

Der er mange der brænder for det pædagogiske arbejde. GUDSKELOV! Jeg kender mange af dem. Dedikerede pædagoger! For i vores lille verden er der virkelig mange der ønsker at yde omsorg og gøre en forskel for hvert enkelt individ. Men det kan være svært at holde gnisten og kampgejsten, når der hele tiden tales ned til én og skæres økonomisk på området. Det er vores børn vi snakker om! Vores børns hverdag!!! Men også de voksne mennesker, der ikke kan klare sig selv. Altså de små mennesker (børnene), der ikke kan bestemme om de vil sendes ti timer i institution om dagen – og de mennesker, der ikke klarer sig så godt som du og jeg. De bliver ladt i stikken fordi området og pædagoger ikke bliver taget seriøst. Det gør mig hamrende ked af det. Kan vi ikke bakke hinanden op i stedet for at tale hinanden ned?

Hvordan får vi mon vendt fordommene, om at pædagoger ‘bare’ er nogle der “tørrer røv”?

Hvis du vil læse mere Sydhavnsmor er du meget velkommen til at følge med på FacebookBloglovin’ og Instagram

Sydhavnen – sikke noget lort? #2

2014-07-19 15.22.24

For lidt mere end to år siden flyttede min mand, vores datter og jeg fra en lejlighed i Kattesundet i København K (hvor jeg har boet i 10 år) til en fremmed bydel for mig – nemlig Sydhavnen, eller Kongens Enghave som den også hedder. Fra fest & farver til Helvede ville nogle måske mene. Der var i hvert fald ikke mange positive bemærkninger da jeg offentliggjorde nyheden blandt venner og bekendte. ‘Jamen OK, det lyder da som et spændende projekt’, eller ‘Tør du godt bo derude? Er der ikke rimelig råt?’. I dag spørger folk mig ‘Er du egentlig glad for at bo der?’ – det skal man ligesom spørge om, når man bor i Københavns fattigste postnummer. Ja for helvede mand! Jeg elsker det!

Vi ville flytte da vi boede på 70m2, 30 meter fra Strøget – ikke det fedeste med en unge der konstant lå med røven i vejret i dybe vandhuller så snart hun så et. Og så alligevel? Men satme om jeg ville flytte til et andet sted end K – måske bare sådan ‘helt dernede’ ved Store Kongensgade eller lignende, hvor der var mere luft-  eller på Vesterbro. Længere væk var ikke på tale for mig. Efter at have kigget på de lejligheder der var til at betale i K & V, uden at der var noget der sparkede benene væk under os, faldt jeg pludselig over en lejlighed i Sydhavnen. Uark! Mine daværende fordomme om bydelen gjorde ikke, at jeg sprang med åbne arme og spredte ben ind i kampen om, at finde en bolig lige hér. Jeg kendte kun til området omkring Mozarts Plads og alle grønlænderne, der sad og sang Thomas Helmig, i kor. Synes grønlænderne var søde, men pladsen kedelig. Martin, min mand, hev mig med i Valby Parken som jeg svagt huskede i glimt fra mine branderter til Grøn Koncert i 00’erne på HF og tiden omkring; Pløremarker, fadøl og alt for høj, ikke særlig charmende musik. Men jeg blev sgu overrasket, over hvor stor, grøn og flot den park er! Mange små haver med roser, fine små broer over vandløb. Og en kæmpe fed naturlegeplads, selv jeg gad lege på (har altid synes legepladser var lidt irriterende). Dér blev jeg solgt til Sydhavnen!

To måneders istandsættelse i en fed – (billig – ja læs; 795.000 kroner for 93m2) lejlighed med højt til loftet og masser af hyggelige kroge – senere, bor jeg nu – med mine (nu) to yngler (vores søn kom til præcis et år efter købet) og mand, i den bydel, jeg aldrig havde troet, at jeg skulle bo i.

Nogle gange sker der bare noget når ens liv tager en drejning. Uden børn havde jeg nok ikke havnet i denne skønne bydel, som hver dag blomstrer mer’ og mer. Men hold nu magle, hvor er jeg glad for at jeg har fået øjnene op for endnu en spændende, varm kulturperle i København.

Er der nogle af jer, der er flyttet til en bydel/by/område som I aldrig havde regnet med, at I skulle ende i?

Vil du læse mere Sydhavnsmor, kan du følge med på Facebook, Bloglovin’ og Instagram 🙂

Fest-flashbacks på en højhellig lørdag

partymammakanstadig

Det er ved at være længe siden jeg orkede de der vilde byture hvor jeg endte i min seng, eller lige ved siden af, på gulvet, fordi jeg aldrig nåede helt derhen – kl. 10 om morgenen. Hvor jeg aften efter aften sad på den lokale jazzbar “La Fontaine” og høvlede gin og lime ned, sammen med bofællesskabet  jeg boede i på Badstuestræde, inden jeg fik min egen lejlighed i Kattesundet. Eller hvor jeg (sammen med Badstue-crewet) holdt “Mega meat-fester” for over 600 mennesker i vores city-lejlighed med kæmpe projector i gården, hvor Mary & Fredes bryllup blev vist – som så senere gled over i en mindre sober afdeling, nemlig i den grumme porno. Sidstnævnte vil jeg ikke stå til regnskab for. Den må drengene fra bofællesskabet tage på deres skuldre.

Den slags (vilde festivitas) kan og vil jeg simpelthen (næææsten) ikke mere. Kan fordi jeg helt automatisk falder i søvn efter tre-fire glas, eller mindre, vin – gerne inden midnat og vil fordi jeg hellere vil tortureres med hestespark end at face mine tømmermænd, som ja – er det værste jeg overhovedet kan komme i tanke om.

Men facebook er sådan en god gammel svinger og somme tider får man disse ‘reminders’, som fortæller, at det nu er så og så mange år siden, at man blev ven med den og den – og dælme skal man også sande, at man har været en rigtig (til tider voldsom) festløve, når billeder – hvor går i bro i limbo (den fik jeg i dag) og andre billeder, som disse herunder, dukker op.

partymamma

Når jeg genser billederne her, virker det som om at det var i forgårs at jeg var single, boede inde i byen og konstant holdt fester – ude i byen, eller hjemme i min lejlighed. Og alligevel er det jo et helt liv – eller faktisk to (mine ynglers) siden. Hvor meget der er sket på relativ kort tid er jo ret vanvittigt. Og jeg elsker udviklingen, for havde jeg levet det samme liv som jeg gjorde førhen havde min krop nok været rimelig utaknemmelig og en lille smule – meget, vred på mig. Og så selvfølgelig fordi jeg slet slet ikke kunne forestille mig et liv uden mine to krabater, der skaber glæde (og søvnmangel) hver evig eneste dag i mit kærligheds – men tider hektiske – liv, som mor til de to herrelækre unger.

Men det er nu meget rart at vide, at man sommetider stadig kan folde sig ud som lidt af en partymamma (som jeg tidligere har skrevet om her i “Fra festabe til rimelig rolig mamma”). Selvom det ikke er noget jeg kan blære mig med, at gøre særligt ofte.

Men intet behøver at gå helt tabt fordi tingene ændrer sig, vel?

I aften skal jeg bare være hjemme. Fornuftig – og mor – som jeg nu engang er. Og jeg glæder mig faktisk. Til bare at zappe rundt i dårligt TV, sove tidligt eller tømme skabet for resterne af konfekten.

Hvad skal I? Det er jo 2. juledag…

Og pliiiis fortæl mig om jeres (vilde?) forandringer fra livet som ‘alene’, til livet som mødre? Det kunne være sååå sjawt 🙂

Vil du læse mere Sydhavnsmor, kan du følge med på Facebook, Bloglovin’ og Instagram 🙂 

Havnet i havnen og rigtig glædelig juuuuu(h)uuul!

julemandenbåd

 

Jeg ønsker jer alle en rigtig god jul!

Selv er jeg havnet i havnen – igen. Men ikke i mit lokale (sydhavns)hood. Men billedet har jeg taget til en julefest i bådklubben, i Sydhavnen.

Jeg er havnet i en havn på Vestsjælland hvor min mand og hans familie kommer fra. Vi laver nemlig, som mange andre familier, sådan en hvert-andet-år løsning så vi får hygget med både hans dejlige familie og min…

Hva’ skal I?

Well, jeg ønsker jer alle en glædelig jul og håber I får en rigtig fin dag og aften.

Har I nogle specielle juletraditioner?

Her på Vestsjælland kan jeg fortælle, at der er tradtion for, at man hælder resten af den gode julesovs ned med chips. Man dypper simpelthen chipsene i sovsen og således går intet til spilde. Det er i hvert fald nyt for sådan en Sydhavnsmor som jeg.

Masse varme knus og kram i kulden fra May

Fra bymødre til forstadsfruer

 Line og Louise er gode veninder, tilbage fra pædagogstudiet. De er også familiemødre til hver deres to piger. Sammen med deres børn og mænd har de valgt at flytte fra byen – Line boede tidligere i lejlighed i København K og Louise i København NV – til forstaden Albertslund. Og blive naboer. Her kan du læse om glæderne – men også om det mindre fede, ved at blive forstadsfruer, om der virkelig er mere luft udenfor byen og om savnet til … tøsesjov og spontan shopping. 

linelouisefoto

Venstre: Line Schultz-Rose, socialpædagog og 36 år. Mor til Vigga på snart 4 år og Vilde på snart 2 år. Bor i rækkehus i Albertslund.

Højre: Louise Rasmussen, socialpædagog og 35 år. Mor til Camille på 8 år og Olivia på 3 1/2 år. Bor i rækkehus i Albertslund.

 

Hvad har for jer været det mest mærkbare ved at flytte fra (lejligheder i) København K og NV, til (rækkehuse i) forstæderne?

Line: Da vi flyttede til Albertslund, var vores yngste datter Vilde bare tre måneder. Jeg glædede mig til at komme ud til roen, mere plads og det lokale,  til at slippe for at okse op og ned fra 3. sal med to små børn, til at slippe for den håbløse trafik i byen og mange mennesker alle vejne. Alt det fik jeg indfriet med et fingerknips. Roen lod vente lidt på sig, da vi flyttede ind i et nybygget rækkehus, som ikke lige var blevet helt færdigt og vi til en start boede midt på en byggeplads. Men alt andet var som vi havde håbet.

At flytte ud af byen til et rækkehus, hvor vi pludselig næsten stod med hele villa, Volvo og vovse-pakken, gjorde det hele meget voksent, men egentlig ikke skræmmende.

Louise: Det mest mærkbare ved at flytte i hus har været mere søvn! At kunne sove længe på 1. sal, mens ungerne leger nedenunder lørdag morgen er priceless!!!

I København gik mine piger i institution i hver sin ende af byen. Her er der 500 m til børnehaven og 800 m til skolen. Snart kan den store selv cykle da der er stisystem hele vejen. Det var aldrig sket i København.

Og så har jeg fået mig en helt ny mand, der er blevet meget mere familiefar, fokuseret på alle hans piger og hvad der gør os glade. Han går pludselig op i et pænt hjem og kaster sig over det ene handyman projekt efter det andet. Det havde jeg aldrig troet om manden med 10 tommelfingre! Eksempelvis har han selv sat hegn/plankeværk op rundt om hele huset -og det er faktisk meget pænt, ha ha.

Og så har vi fået hund. Et dejligt ekstra familiemedlem som har givet os en fælles interesse som vi alle holder af og gør os til en bedre familie.

 

Er der noget I savner ved byen?

Louise: Jeg savner at gå en impulsiv tur ned gennem strøget. Og savner at gå ud og få en drink med en ven eller veninde uden at det koster 400 kr for en taxa hjem.

Jeg savner at kigge på mennesker og en god latte i Kgs. Have…

Det kræver ekstra overskud at komme ud af døren om aftenen og det er sværere at få arrangeret en date med manden, da ungerne skal på overnatning på sydsjælland før det kan lade sig gøre, eller vi skal køre efter min mand Mortens søster på Frederiksber.. Det blir lidt omstændigt, men vi får da heldigvis gjort det, når vi virkelig trænger!

Jeg stoppede med døgnarbejde, da jeg ikke fik særlig meget ud af mine fridage på hverdage længere. Når Morten var kørt med bilen, sad jeg her tilbage og endte med at være hende der holdt hjemmet rent. Og så kunne jeg ligeså godt tage på arbejde! I byen fik jeg meget mere ud af mine fridage. Og jeg elskede at tage helt ind til byen, mens alle andre var på job.

Line: Jeg nød det første ¾ år midt i alt det nye. Jeg stortrivedes på barsel og nød roen og tiden til min familie. Jeg hyggede mig derudover med at indrette huset og at lære alle vores skønne naboer at kende. Men så kom den første vinter, hvor alle trækker sig ind sin egen lille hule og de eneste mennesker jeg pludselig så i løbet af en dag, var min familie og mine kollegaer. Der gik det op for mig, hvor meget jeg faktisk savner byens puls. Selvom man mange gange heller ikke så andre mennesker end ens familie og kollegaer på en kedelig grå vinterdag inde i byen, så fik man alligevel masser af liv og en eller anden for kontakt til andre mennesker på turen til og fra arbejde, turen på legepladsen eller nede i Netto for at handle. Det savner jeg. Jeg savner bare lige at kunne gå ned på gaden og kigge på mennesker og drikke en god kop kaffe, at kunne hoppe på cyklen, når man skulle ud og mødes med folk og at alting var lige i nærheden.

Er der noget I er glade for, at slippe for, ved byen?

Louise: Jeg savner IKKE overboer og underboer, vejarbejde midt om natten, cigaretter i opgangen, at slæbe børn og varer op og ned af trapper… Men jeg savner byen!

Line: Jeg savner ikke trafikken i byen. At komme fra A til B i bil, nærmest lige meget hvor kort en afstand, tog jo min. 30 min. Jeg savner ikke trapperne til vores 3. sals lejlighed, det med at blive generet af meget tætte og skøre naboer og heller ikke at der som oftest er mange mennesker lige meget hvor man går hen.

Kan I mærke forskel på jeres børns trivsel – får de mon mere luft end før?

Line: Jeg ved sgu ikke om mine børn får mere luft end de gjorde inde i byen. Det tror jeg faktisk ikke. Men jeg forestiller mig, at det gør noget godt for deres trivsel, at vi i kraft af at vi bor som vi gør, om sommeren bare kan åbne vores døre og så er der legekammerater lige udenfor. Vi behøver ikke at arrangere noget med nogen, mor og far behøver ikke nødvendigvis at gå med og være barnepige eller legekammerat. I sommerhalvåret er der altid børn i alle aldre ud på den lille lukkede vej hvor vi bor. Der er altid enten nogen man kan lege med eller kigge på for vores piger.

Louise: Mine børn stortrives. Det er især mærkbart på den store. Men jeg har generelt udebørn og der er bare højere til loftet her, når de smutter ud og leger. Der er mindre irettesættelse, da der også er højere til loftet indenfor, når man ikke skal tage hensyn til andre i fx et lejlighedskompleks. De kan hoppe og trampe alt det de vil og når det blir for meget, ryger de bare ovenpå, hvor deres værelser er og der kan de lege i timevis.

Den store har venner allevegne i området og ofte legeaftaler flere gange om ugen.

Den lille har veninden Vigga (Lines store datter) længere nede af vejen som hun også går i børnehave og til dans med. De leger super godt sammen og elsker hinanden..

Hvad er fordelen for JER forældre, ved at bo i forstaden?

Line: Det ovenfor nævnte er helt klart en fordel. At vi som forældre ikke behøver at være igangsættere/arrangør af vores børns legeaftaler. Det er også en fordel, at det er et nybygget rækkehuskvarter vi er flyttet ind i, da alle andre også er børnefamilier og vi i kraft af dette har en hel masse til fælles. Det er også en kæmpe fordel at bo så tæt på to hold venner, som vi gør (bl.a. Louise og hendes familie). Vi kan hjælpe hinanden i hverdagen med en masse praktisk, vores børn går i institution og skole sammen og det er nemt lige at smutte forbi til en kop kaffe eller en middag.

Louise: At der er mere ro på, mere søvn, børn der hviler i sig selv og hygge på terrassen om sommeren når ungerne er lagt.

Hvordan brugte i byen før – og nu? Hvad har  været den største forandring?

Line: Da vi boede i byen, brugte vi rigtig meget de parker og legepladser, der lå i nærheden. Torvehallerne var også et sted vi tit svingede forbi.

Vi tager ikke ind til byen, for bare at slentre en tur, efter vi er flyttet herud, men vi bruger stadig byen. Vi holder øje med, når der sker noget derinde, tager i zoo, bruger vandlegepladsen i Fælledparken og den slags.

Vi mødes stadig med venner i byen, måske i lidt mindre omfang end før, men som nævnt tidligere, tillægger jeg det også, at vi har to ret små børn. Det bliver helt sikkert mere med tiden.

Louise: Før var det en impulsiv gåtur, gik meget mere i biffen, shoppede en del og nød de gratis glæder der var for børnene som Fælledparken, Kgs. Have mm. Jeg handler en del mere på nettet nu, når børnene mangler noget men efterhånden også til mig selv.

Jeg får ikke taget ind til byen for at møde venner længere. Vi mødes efterhånden steder, hvor jeg nemt kan parkere, da jeg er blevet så afhængig af min bil!

Når jeg tager ind til byen er det som regel en familietur, hvor vi hygger med børnene, Nyhavn eller andet hygge. Eller fordi jeg skal ind til min elskede frisør, he he.

Er jeres sociale liv vokset eller mindsket?

Louise: Både og… Mit sociale liv med mine veninder er mindsket. Har et par stykker jeg jævnligt får set.Men vi har flere parmiddage nu. Så der er altså ikke nok tøsesjov…

Line: Mit sociale liv er nok mindsket en lille smule, men jeg bilder mig ind at det skyldes en kombination af det at vi er flyttet ud af byen samt det at vi har to små børn. Jeg synes at jeg i takt med, at vores yngste bliver ældre, begynder at komme noget mere ud, men der er der ingen tvivl om, at afstanden til byen, da er en faktor når man arrangerer at ses med folk. Det er dog ingen hindring.

Vil I tilbage til byen når ungerne er store eller er I blevet forelskede i (række)hus- livet?

Louise: Jeg kan godt forestille mig, at flytte tilbage. Jeg synes dog lige nu, at tanken om at bo i lejlighed er lidt uoverskuelig!

Line: Helt sikkert tilbage til byen og dyrke mig og os!

Nævn jeres tre favorit børne – og voksen spots i Vestegnen, som en københavner burde smutte ud af byen for at besøge…

Line:

  1. Badesøen -er helt sikkert et besøg værd, når det er godt vejr. Et badeland for både store og helt små. Der er masser af grønne områder omkring med plads til picnic, der er legeplads og mulighed for køb af mad, is og kaffe. Og hver onsdag tændes der op i grillen, så du kan tage din egen mad med og der bliver spillet live jazz.
  2. Albertslund børnefestuge –varer i tre dage og afholdes en gang om året for alle Albertslund kommunes institutioner og skoler. Der er den hyggeligste festivalstemning med teltlejre og en masse forskellige boder og aktiviteter fra pandekagebagning over bål til ansigtsmaling, live musik og en masse andet. Helt fantastisk.
  3. Herstedhøje Naturcenter –Et kæmpe naturområde med får, høns og kaniner. Der er et lille ”bjerg” (som nogen kalder det), som indbyder til en god travetur i sommerhalvåret og en gedigen kælketur om vinteren.

På pladsen er der nogle store bålhuse, man kan leje til børnefødselsdagen eller bare komme og bage et snobrød. Der er et lille hus med cafe og en lille udstilling af div. udstoppede dyr.

Voksenspotsne leder jeg stadig efter! 😉

Louise:

Børn:

Herstedhøje naturcenter

Vestskoven

Badesøen

Voksen:

Tag ind til byen!!! 😊

 

Hvis du vil læse mere Sydhavnsmor er du meget velkommen til at følge med på Facebook og Instagram

15 minutes of Julemand

image

Må børn tro på julemanden?

I går hold vi pre-jul på Sluseholmen, hos mine forældre. Fordi den 24 skal vi nemlig mod syd-vest og fejre julen med and og chips – dyppet i sovs! Og jeg glæder mig. Men hold da op en fin dag og aften vi også havde i går, hos mine forældre. Jeg elsker jul. At være sammen med familien. Derfor er det ekstra luksus, at jeg hvert andet år faktisk holder to af slagsen.

Til jul hører en julemand. Og sådan en havde jeg ikke set i mange år før jeg selv fik børn. Sidste år legede min geniale søster julemand og var skide god til det. Jeg blev nærmest i tvivl om det var hende eller ‘den rigtige julemand’. Derfor fik jeg sgu overtalt hende til at gentage succesen igen i år. Og ungerne elskede det. Ligesom mig.

Hva’ synes I? Ser hun ikke skøn ud i kostumet?

Selvfølgelig skulle jeg selv lige selv opleve følelsen af at være selveste Mr Christmas, så jeg hoppede efter ungernes overskredne sengetid selv i kostumet og havde mine 15 minutes of julemand (nederste billede til højre).

I min iver over hvor fedt det faktisk er med ham/hende der julemanden/kvinden, er jeg faktisk, helt tilfældigt, faldet over et ret fint indlæg af psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen, som skriver om hvorfor det er vigtigt at tro på julemanden. Det handler nemlig om fælleskab. Og så er det altså heller ikke så farligt, når vores børn (og vi) finder ud af at ham der julemanden er en ideologi. Læs med herunder:

“Vi ved alle – både voksne og børn, at julemanden er en tyk mand med langt hvidt skæg, der har en rød nissehue, rødt tøj, små briller på næsen og en helt fantastisk mild og kærlig latter …. Ho Ho Ho.

Han bor i Grønland, hvor han i sit juleværksted laver julegaver til alle de søde børn. Til jul rejser han hele vejen fra Grønland og rundt i verden i sin kane, som trækkes af hans rensdyr – og det er Rudolf med den røde tud, der er forrest i rækken af de mange rensdyr. Det er ren magi!

Samhørighed og fællesskab
Fortællingerne om julemanden, rensdyr, nisser og anden magi, er med til at bringe juleglæden frem i både store og små. Det skaber et fællesskab, og det er noget, der frembringer glæde i vores børn.

Der sker noget magisk med os alle, når vi taler om og fortæller historier om julemanden. Prøv at lægge mærke til, hvordan vores opmærksomhed med barnet bliver meget intens, når vi taler om julemanden, vi bliver meget lydhøre og meget nærværende. Måske fordi vi voksne er på opdagelse i, om vores børn stadig tror på myten.

Vores opmærksomhed bliver næsten, som når vi taler med et spædbarn, vi får et helt bestemt blik og stemmeføring.
Fantastisk og magisk!

Læg trygt fornuften til side
Det er jo bare en leg, vi har med hinanden – børn og voksne. Vores børn elsker det, og faktisk har de fleste voksne et barn indeni, der elsker det.
Det dur ikke at lægge en rationel tilgang for dagen. Her skal vi lægge fornuften til side. Lad troen blive – og myterne leve, de er med til at skabe en magi fyldt med eventyr af den dejlige slags. Den gode, den runde, den lattermilde og rare julemand er symbolet på noget, vi er fælles om i juletiden. Han er et fantasivæsen af den gode slags, der vil alle børn det bedste.

Børn har brug for gode historier, og brug for at lege. Min opfordring til alle forældre er, at fortælle alle de gode historier, de har om julemanden og alle hans hjælpere.

Når børn opdager, det er en myte
Det er en del af aftalen, at børnene opdager det der med julemanden, det var noget vi legede. Erkendelsen af at julemanden ikke eksisterer, kommer ikke fra den ene dag til den anden, det er noget, der sker over tid med udviklingen og mor og fars hjælp.
Det kan godt være, at vores børn opdager, at det er morbror Jens der er klædt ud, fordi de kan kende hans briller. Alligevel går der en rum tid, inden børnene forstår, hvordan det hænger sammen.
Nogle forældre spørger, om det ikke kan ske, at børnene mister tilliden til dem, når de har “løjet”.
Nej – det gør de ikke! Børn elsker historier og myter om gode personer, og specielt når de leger legen med mor og far.
Børn kan fint håndtere, at det var noget vi bare legede og tager på ingen måde skade af, at erfare de barske kendsgerninger.
Alle de gode historier fortjener at blive fortalt og gerne til vores børn, som elsker dem. Tænk bare på, hvordan du selv oplevede det med julemanden, da du var barn. Hvad var det, der virkede magisk for dig? Prøv at huske tilbage på, hvor dejligt du havde det med magien, historierne og forventningens glæde.

Om at dele ”voksenhemmeligheder”
Når børn holder op med at tro på julemanden, sker der noget nyt, som også er fantastisk.
Sammen med andre voksne har man nu en fælles “hemmelighed”: man ved nemlig, at julemanden ikke findes i virkeligheden.
Mange børn forsætter dog legen lidt endnu efter ”opdagelsen”, ved at ”lade som om” de tror på det, men ved godt, at forældrene ved de ”lader som om”. Det er en ny form for magi, næsten et helt overgangsritual til voksenverdenen.
Måske ”lader de som om”, for ikke at ødelægge oplevelsen for mindre søskende. De forstår de voksnes spilleregler og accepterer, at vi leger at julemanden findes.
Børn elsker at tro på julemanden, og der er ingen børn, som tager skade af at miste troen igen.
De får blot en anden opgave, nemlig at fortælle myten videre til dem, der endnu er for små til at forstå.
De store børn bliver de nye historiefortællere.

Det er ren magi!”

Indlægget er fra barneguiden

Kan I huske (de gode) jule(mands)minder fra I var børn?

Følg Sydhavnsmor på Facebook

På falderebet: 10 gaveideer til manden og kvinden (der mangler spænding)

urbanhigh

 

Det kan være skræmmende svært, at finde på gaver til sin partner in crime. I hvert fald hvis det skal være nogle gaver der batter lidt og viser at man faktisk har tænkt over hvad der gis’. Jeg elsker normalt at give gaver – og helst i sådan en gaveregn, så det virker ornli’ åndssvagt-overdrevent. Det er det bedste.

I år har jeg bare været spejlblank ift. hvad jeg skal donere til manden. Lige indtil nu. Derfor deler jeg lige ud af mine i-mega-sidste-øjeblik-ideer til alle jer (andre) der har det på samme måde som mig.

Well, når man er blevet mamma (og farmand) til dejlige krapyler er det sgu vigtigt at dyrke den der kærlighed – også til sin partner – not only the kids, engang i mellem. Derfor er flere af mine ideer til årets mandejulegave oplevelser, som man kan nyde, udfordres i, forkæles i, være skræmt fra vid og sans over osv. – sammen! Og et par andre…

  • Hvem for snøvsen slog bøvsen, har ikke altid brug for en afslappende oplevelse som fx. at komme i spa? Jeg synes Sofiebadet er en glimrende sted at folde sine unisex-håndklæder ud (der er fælles omklædning for ladies og gentlemen). Men fx Øbro-badets temabade og Frederiksberg Svømmehals kurbad byder også på fine faciliteter.
  • Et gavekort til en frokost/brunch – fx på Mad og Kaffe som jeg er overordentlig syg med. Den ligger på Sdr. Boulevard (Vesterbro), i København og laver den vildeste sammensæt-selv-hvad-du-lyster brunch.
  • Spa ophold overhavs-  i det luksuriøse (men til-at-betale) spa Ystad Saltsjöbad eller måske en længere tur til en af de billige(!), men gode spahoteller i Polen – eksempelvis Hotel Alma.
  • Tænk hvis du kunne flyve? Det kan du nu – I Copenhagen Air Experience. Min mand har faktisk allerede været ‘i luften’, så derfor ved jeg at det er en skide sjov oplevelse – både for manden, men også for den flyvske kvinde 😉 Det hedder “bodyflight” og under denne ud-af-kroppen-oplevelse, kommer du ind i en vindtunnel og bliver skudt op i luften og svæver frit. Ret cool!
  • Eller hvad med en VILD! klatre oplevelse på Holmen i Urban Ranger Camp? Verdens højeste “urban high robing”, kaldes det min svigerinde gav min mand og jeg i julegave – sidste år, men som vi stadig har til gode – og nøøøøj jeg glæder mig (se billedet for oven -det er derfra!). I en højde af 50 meter (shiiiat!) skal man gennem en forhindringsbane af den vanvittigste art. Man skal dælme være modig og det ved jeg slet ikke om jeg er. Er du? Men jeg glæder mig som et lille barn til at udfordre mig selv med en oplevelse for livet.
  • Jeg lavede, under min kandidat, feltarbejde i Meyers Madhus på Nørrebro. Jeg deltog i en del Meyers madkurser, bl.a. bage -og italienske. Jeg var ‘i felten’ som antropolog, men det så ud til at de der deltog hyggede sig og lærte lidt om bagning og god mad. Måske var det ideen til din partner – og dig selv?
  • En bog er heller aldrig helt af vejen (eller er den?) – fx om “Saltning og røgning”, om hvordan man selv bygger en ovn til kold – og varmrøgning (mænd elsker den slags?!) , “Aamands kryddersnaps” -opskrifter på 38 forskellige snaps eller Anne Hjarnøes “Syltebog” som indeholder en masse opskrifter på syltning af grøntsager, frugter og bær. Hmm… ku det være noget?
  • Orv! Whiskeyglas og en sej “Dollars”-karaffel klæder jo alle hjem med god smag 😉 – Jeg har endda lige set sådan et børge-sæt i Søstrene Grene. Det ka’ jo ikke være andet end piv-billigt så!

pibe

  • En sej pibe a la den fra “Inglorious Bastards! Den er fe’! Du kan købe sådan en (halvpebret) javertus fx lige her. Skal det være fint, skal det være fint!
  • Ikke alle, men mange mænd (og kvinder) vil i den grad sætte pris på en god flaske alkohol. Ikke en slavevodka, men en god flaske rom, whiskey eller måske portvinHerhjemme falder den slags altid i (rigtig) god smag – specielt sammen med ovenstående pibe 😉 Hvis ikke du kender meget til den slags dråber kan jeg anbefale de tre mærker og årgange jeg har linket til lige herover (markeret med lilla). Du kan jo evt. hælde indholdet fra flaskerne i “Dollars”-karaflen (og ja – selv ryge piben og læse en af ovenstående bog-forslag inden du donerer gaven videre til din mand (eller kone). Bare et (lidt lumst) forslag.

Håber du er blevet inspireret og har du selv fået en hamrende god ide til en gave du bare må dele med os andre, så vil jeg elske at du gør det 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

 

 

 

 

 

 

Jule-throwback, gavebrainstorm og en vinder

jul

 

Før jeg fik børn ?‍?‍?‍? pyntede jeg ikke meget op til jul. Jeg hang min farmors hjemmelavede og meget fine julekalender op og måske smækkede jeg en stjerne på ruden. Det var det. Men efter jeg i samarbejde med Martin har produceret min egen familie har det ændret sig: I år har Uma pyntet op med julepynten vi har skrabet sammen gennem de sidste par år, hvor min mor har pakket forskelligt pynt fint ind i små pakker til os, gennem de første 24 dage af december. Hun synes vist at vi var lidt for lidt julede…

Når det er jul  ?elsker jeg at kværne æbleskiver, ris a la mande med kirsebærsauce (uden kirsebær), brunede kartofler og sauce. Ja- jeg elsker bare at spise. Ligesom resten af året.

Jeg er som sådan ikke religiøs, men jeg husker de juleaftener vi holdt da vi var børn, i Nordjylland og Norge hvor vi tog i kirke ⛪️juledag og mødte alle andre julestemte mennesker. Det var jeg total vild med. Jeg savner det faktisk lidt. Og så tror jeg også på julemanden og på, at en and, der har haft er godt liv bag sig, har en smule bedre karma og dermed bedre smag. Derfor sætter jeg pris på at når vi kaster svesken på disken, så er den økologisk (uden at være hellig – for er der noget bedre end kartofler på glas?).

Går I i kirke juleaften – og har I bestemte (sjove) traditioner? Og hva spiser I egentlig?

I år vil jeg give oplevelsesgaver ? og måske gaver familien ønsker sig. He he. Uma får noget kreativt vi kan kan lave sammen med hende og Sofus får noget der larmer med alt for mange farver. Sådan noget mega-importeret, farligt plastik crap… Det ka ungerne bedst li! Men ka vi? ??

Jeg ønsker mig faktisk ikke rigtig noget. Jeg er så privilegeret og synes næsten det er små pinligt – hvert år, både til jul og min fødselsdag – at det er så vanskeligt at finde på noget. Så har man altså for meget, ik? Men man kan altid bruge et par strømpebukser, nye sokker, underhakkere, en Rudolph Care deo, en lækker hårkur, en ansigtscreme fra Nuxe, en læbepomade eller en ny parfume fra fx Marc Jacobs eller Chanel, oplevelser; spa, (fod) massage, en klip, koncert, bif, en rejse ?? (høhø) . Kan man ik?;)

Og så skal jeg selvfølgelig storbage ? og lave så meget konfekt at jeg sprækker bare ved tanken. Jeg tror måske at marcipan og nougat (i en sammenlagt burger) er min livret. Sammen med fritter fra Kinagrillen. Ja dét ønsker jeg mig også til jul – at jeg må æde fritter resten af året uden dårlig samvittighed.

Hvad ønsker I jer til jul? Bring us some ideas, pliiiiis!

Og ej må jeg forglemme midt i julestress og jag – at jeg faktisk har trukket vinderen ???af 4. – og sidste advent-konkurrence. Tillykke Lisa Tschammer du har vundet en super fin Molberg cardigan fra SHOP. Jeg sender dig en mail 🙂

Hvis du vil læse mere Sydhavnsmor er du meget velkommen til at følge med på FacebookBloglovin’ og Instagram

En overset og i den grad upcoming Københavnerbydel

Bare 2,5 km fra Rådhuspladsen ligger Sydhavnen. En Københavnerbydel i rivende udvikling! Læs med her og find ud af hvorfor du ikke skal være så forskrækket over bydelen der bl.a. byder på tre nye (hyggelige og seje) cafeer, masser af kulturelle tiltag og oplevelser, masser af VAND (havn!), Københavns største fredede grønne område og Danmarks sejeste giga naturlegeplads! Og går du og overvejer at købe en ny bolig – så er priserne stadig skide gode her i havnen – men skynd dig, for de er på vej op!

upcomingbydelsydhavnen

Priserne på boligerne her i Sydhavnen er stadig meget lavere end de fleste andre steder i København og mange (inklusiv mig og min familie) har fået øjnene op for bydelen som Københavns Kommune har kastet en ordentlig sjat penge efter de sidste par år. Der er metro og strandpark på vej, den lokale skole Ellebjerg Skole er Københavns mest nyrenoverede og efter sigende flotte skole i byen – og i Sydhavnen møder du altid mennesker der har tid og lyst til at hilse og hjælpe dig. Der er et ekstra rart fællesskab jeg ikke har mødt mange andre steder i København.

Trods for at der bor mange resourcesvage mennesker herude, er det her, i Sydhavnen, at jeg oplever et enormt socialt overskud. Mange familier er rykket her til, her bor både advokater, sygeplejersker,politimænd, mennesker på bistand, førtidspension,  sosu-assistenter og psykologer. Præcis som der gør alle andre steder i København.

Og ja – så er det en ekstrem børnevenlig bydel med masser af små grønne spots – og et par (meget) store; det naturfredede område Tippen og Valby parken hvor du finder Danmarks største og megavilde naturlegeplads. Og så ligger Sydhavnen klods op af Vesterbro – Københavns mest eftertragtede brokvarter!

Sydhavnen er den bydel i København med flest mennesker på overførselsindkomst og hold kæft hvor er det befriende og skønt at bo i en bydel hvor der rent faktisk er plads til alle mennesker. Dem der er smidt væk fra Vesterbro. Det er noget af det jeg holder aller mest af ved bydelen – det frie sind, det upolerede og ikke mindst varmen og det sociale liv bydelen indbefatter.

Ungerne hopper rundt på gaderne i haveforeningerne herude, der i mine øjne er Sydhavnsnes svar på Christiania; selvbyggede huse, billige(re) huslejer og sociale aktiviteter i beboerhusene. Bare uden Pusher Street. Jeg er vild med haveforeningerne. Jeg er vild med Sydhavnen.

Smutter du over Sydhavnsgade kommer du til den mere polerede – nye del af Sydhavnen; Sluseholmen & Teglholmen. Områder af byen jeg også holder meget af – men som står i stærk kontrast til dem gamle bydel, Kongens Enghave. I dag bor der både stinkerige og mindre økonomisk stærke mennesker i Sydhavnen. Og jeg siger det igen igen; kom og vær en del af vores lille landsbysamfund herude – I vil sgu ikke fortryde det! Få km. fra byens centrum ligger dette lille paradis.

rallys

Jeg slår slutteligt et (sydhavns)slag for de tre nye fantastiske cafeer i bydelen (billederne er fra “Rallys”) som alle burde hoppe på cyklen og drøne mod havnen for at sippe en kaffe, æde en toast eller nyde en morgenkomplet hos; “Wolfie” på Mozarts Plads (hvor du kan få taspasretter, lækre sandwiches og sunde juices, som ejes af Lasse, en Sydhavnsdreng der også ejer den populære kæde “Grød“), “Hula” på Borgbjergsvej 39 (der serverer rigtig god kaffe, lækre og store portioner morgenmad til få penge og drinks om aftenen) – og selvfølgelig “Rallys” på Mozartsvej 9, en rå og dejlig (og ret sej) cafe, der byder på lækre eksklusive toasts, retro sodavand, kaffe men også god alkohol.

Vi ses i Sydhavnen!

PSSST! Husk det er sidste chance for at deltage i konkurrencen om en Molberg Monsoon Oversize Cardigan til 899kr. lige her, inden jeg trækker en heldig vinder i morgen kl. 12!

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

Snyd ikke dine børn og dig selv for disse unikke jule-oplevelser!

luciachrborgamalienborg

Skattejagt under Christiansborg slotsplads

At tage på skattesjagt i Absalons borg, i ruinerne under Christiansborg er en ret blæret ting at opleve. Ligesom i julekalenderen “Absalons hemmelighed” kan man vælte rundt i de mørke underjordiske gange under Christiansborg slotsplads.

Her kan I ta’ hen tirs-søn i hele juleperioden mellem kl. 10-17 (dog lukket d. 24,25 og 31 dec). Det koster 25 for børn og en halvtreller for voksne.

Læs mere info her.

Disney-klassikere i Cinemateket

Det er som regel ikke svært at få tiden til at gå i julen med børn. Der sker mange ting rundt omkring. Og hvis man ikke gider gå ud, er det jo også meget dejligt bare at sidde og skovle konfekt og juleknas indenbords, mens man ser (jule)klassikere. Lidt ud skal man dog før man kan sætte nummi i sædet og hygge sig foran skærmen i Cinemateket, hvor de i hele december viser Disney-klassikere for børn – og voksne til 70 kr. pr. tud.

I kan eksempelvis se Dumbo, Askepot og Snehvide og de syv små dværge. Der er et hav af film at vælge mellem. Her kan vi forældre døse hen, ved siden af vores ynglingskræ’s og flashe tilbage til egen barndom, mens vi blunder i ny og næ og indhenter lidt af den manglende nattesøvn – uden nogen opdager det i mørket 😉

Se hele programmet her.

Red julen på Amalienborg 

Sidst men ikke mindst ville jeg ikke snyde familien for julejagt på Amalienborg. Wow, hvor blæret. Jeg tror, at jeg tager min prinsessekjole på den dag jeg skal derind og så håber jeg på at møde Frede aka Pingo – eller Prinsgemalen, mjaaarj helst ikke… – og få et lille møsser. Hvis du og krapylerne vil det samme så er det sidste chance her i weekenden (19/20) og på tirsdag d. 22 dec. kl. 11.15 og 13.15. Børnene skal redde julen ved at løse nogle opgaver rundt omkring på slottet. Der er også mulighed for at lave julepynt og gå lucia optog.

Gratis for de små men 90 kr. for os store (voksne).

Yderlige info her.

God fornøjelse, måske vi ses så 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

Top 10 indlæg

frafestabe2

Oh migardo & Jesus! Det er gået stærkt! 2015 er ved at være omme og jeg synes hovedsageligt at det har været et godt år – jeg har fået lov til at tilbringe en masse masse tid (på barsel) sammen med dem jeg elsker aller højest – mine børn! Og så er jeg begyndt at skrive igen! JUHUUUU! Efter en pause på 3,5 år som skribent for modemagasiner og dame -og herremagasiner (altså den tid jeg har haft børn) er jeg endelig røget i skrivesaksen igen – og jeg er bare helt vild med at skrive her på Sydhavsnmor for jer! Hvorfor jeg elsker (og synes det er åndssvagt vigtigt) at skrive om obskure og ordinære hverdagemner, kan I læse om her 🙂

Now to the point:

Det 10. mest læste indlæg har været “En dag på barsel“, hvor jeg slavisk – og uden lyv, fortæller om ‘the real life’, når man går hjemme med sine babies. Det er sikkert skræmmende genkendeligt for jer der har børn (eller?), men trods for udplukket af et skrækscenarie (høhø) har mine barsler jo være over fede.

Alle ‘mor’-indlæggene har været meget læste, men “Alene – og singlemor” er det 9. (aller) mest læste indlæg , hvor Maria – mor til Helena på 7 år, fortæller meget åbent og ærligt om det til tider benhårde og udfordrende liv som alene-mor (og single).

Det 8. mest læste indlæg var et af mine første skriverier – som jeg på opfordring fra en veninde (jeg havde lånt sommerhuset i Tisvildeleje af, hvor den tåkrummende episode foregik) skrev. Det er “Må jeg se din tissekone, Kronprinsesse?“, hvori jeg fortæller om en rocker pinlig oplevelse jeg havde med min datter – og ja – den helt ægte, som i Mary(!), kronprinsesse!

10 facts om mig” er det 7. mest læste indlæg. Titlen siger vist sig selv 🙂

Hvis jeg lige gennemsnitter læsertallene på “… måneds mor jeg beunder” og “… måneds seje far” ligger de på en klar 6. mest læste-plads 😉 Indlægget om min veninde og skuespillerinden Katrine Greis-Rosenthal var det første, så kom min ven pædagogen Tobias Jarnvig til, derefter Sydhavns Teaters grunlægger og skuespillerinde Mille Maria Dalsgaard, min gamle chef fra Det Kongelige Teater, Henrik Mørk Nielsen og senest tøjdesigneren Isabella Molberg Pedersen (som pt. udlodder en af hendes vildfede styles i min 4.advent-konkurrence, som du kan deltage i lige her på sydhavnsmor.dk).

Det 5. mest læste er et af mine egne favoritter – her fortæller jeg i “Kærlighed til en campingdronning og en festlig farmor – og om at ryge sin første cigaret som 7 årig” om mit særlige bånd til mine bedstemødre – som også mine egne børn har til sine.

Hvorfor uglen i hulen “7 års krisen – er det min tur nu?” blev skamlæst må være fordi så mange kender til det? I hvert fald er det mit 4. mest læste indlæg.

Holy Moly det ville jeg gerne have vidst før jeg fik børn” er det 3. mest læste indlæg. Når jeg læser det igen kommer alle de der nybagt-forælder følelser frem igen; helt fantastiske men også følelser som pil-så-af-med-jer-for-h… for det er jo en hel ny verden af alt mellem ubeskrivelig kærlighed til psyko-angst der åbner sig når man bliver forælder…

Kæmpe store tissekoner og babyer ud af numsen” ligger på en klar 2‘er.

Og ta da da dahhh… det mest læste indlæg er “Fra festabe til rimelig rolig mamma”, som også var et af mine virgin-indlæg.

Det er så dejligt at I læser med og jeg elsker når I kommenterer og gir jeres besyv med, så mange tak for det 🙂 Knus May

Hvis du vil læse mere Sydhavnsmor er du meget velkommen til at følge med på FacebookBloglovin’ og Instagram

Scroll to Top