May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

3 dages juicekur – resultatet!

Reklame; da juicen var en gave
Reklame; da juicen var en gave


Det kan lyde skørt, at man kan glæde sig til at teste endnu en lynkur – eller nærmere et kickstart til en sundere livsstil, som de fleste nok kalde en juicekur. Men det har jeg altså gjort, efter at have testet pulverkur i en uge (LÆS HER), 4-dages kuren, som lover et vægttab på 5 kg (LÆS RESULTATET HER). Her er 3 min dages juicekur – resultatet!

Jeg har glædet mig, fordi jeg tidligere har været på juicekur, som var hårdt, men denne gang skilte juicekuren sig lidt ud, da den også indeholdt en smoothie og to supper dagligt. Det var et kæmpe plus, da variationen gjorde det nemmere at komme igennem. Jeg glædede mig til at SPISE frokost og aftensmad (supperne), selvom de heller ikke skulle tygges. Og at de smagte så godt, at jeg næsten ikke fik lov til at spise dem for mig selv, da ungerne hele tiden ville smage, var dejligt. Altså, ikke at de spiste dem, men at de oven i købet også smagte så godt.

Her kan I se hvad den økologiske 3-dages  juicekur fra Living Superfood indeholdt.

3 dages juicekur – resultatet!

Jeg indtog en juice, suppe eller smoothie hver 2-3 time mellem kl. 06-21. Juicerne var de samme hver dag, men alle forskellige. Alle juicerne indeholdt mindst 80 % grønt, og var dermed ikke for søde, som nogle juicer nogle gange kan blive, hvis de er lavet udelukkende på frugt. De ankom på frost, og kunne tages op løbende – dagen før – som jeg skulle bruge dem, sådan at de var helt friske, når de skulle sluges. Supperne skulle blot varmes i en gryde, på et par minutter. Og aftensmoothien var SÅ lækker.

I de 3 dage jeg var på juicekuren var min største udfordring at jeg ikke måtte drikke sort the. Jeg drikker mange kopper sort the om dagen (det er derfor jeg tidligere har testet hvordan man kan få hvide bisser 😉 ), men på juicekuren anbefales det kun at drikke urtethe og vand. Jeg må indrømme at jeg på 2.dagen indtog én kop sort the, uden mælk dog (som jeg ellers plejer), da jeg var til forældremøde i min datters kommende SFO, og det var tiltrængt for at kunne holde mine øjne åbne, da jeg var ret flad for energi på anden dagen. Første dag gik som smurt, jeg var ikke sulten på et eneste tidspunkt, men misundede dog min datter for hendes meget greasy toast, som jeg havde lavet til hende 😉

På tredje-dagen fik jeg energien tilbage. Jeg vidste det var sidste dag på kur – efter at have testet tre forskellige de sidste tre uger, og var ved godt mod. Jeg havde en fotograf på besøg, der tog billeder til et boligmagasin (ligesom jeg tidligere har haft, se HER) – jeg skal nok vise jer resultatet, når det er klart – og tiden fløj derfor hurtigt afsted. Om aftenen skulle jeg i biffen og se “Hver dag”, med Louise fra mit gamle arbejde, og mine bloggerkollegaer grinte lidt af mig, da jeg fortalte jeg måtte skippe både cola og poppere fordi jeg testede juicekur. De havde nemlig godt lagt mærke til jeg var gået all in i “se-hvor-meget-du-kan-tabe-dig-på-kort-tid”-projektet, og ved hvor meget jeg elsker snacks 😉

Hvorfor en juicekur? Primært for at afgifte sig selv, og måske også et bette kickstart til en sundere livsstil… der er mange meninger om juicekure, men jeg tror på at det er en god måde at rense ud i systemet på, engang i mellem. Ikke for tit, og ikke for længe ad gangen, men måske en gang hver anden eller tredje måned. Og jeg kunne sagtens finde på det igen! Jeg synes disse juices, kombineret med smoothies og supper har været fantastiske og nemme at komme igennem. På 2. dagen fik jeg dog lidt hård mave, hvilket jeg normalt aldrig får – jeg tog sågar 700 gram på, hvilket jeg undrede mig over, men vi ved jo alle at pøller vejer noget 😉 På 3. dagen var de væk igen, og det samme var den hårde mave – og den kende hovedpine jeg havde fået om aftenen, som smed mig tidligere i seng end normalt. Som en veninde sagde “skide godt, May, at du har hovedpine, det betyder at NU afgiftes kroppen”. Da jeg skulle veje mig på sidstedagen, tænkte jeg, at jeg nok ikke havde tabt mig en disse. Jeg havde jo allerede været gennem både DENNE og DENNE kur, og kunne jeg blive ved med at tabe mig på disse lynkure?

Men jo – jeg havde sgu tabt mig!

Startvægt 68,7 kg (18. marts 2018)

Slutvægt 67,9 kg (21. marts 2018)

Vægttab i alt 0,8 kg

Taget i betragtning, at jeg havde “udsultet” mig selv, som nogle kalder det, når man indtager langt færre kcal dagligt, end man forbrænder, i et par uger, inden jeg startede på kuren, synes jeg 0,8 kg var meget.

Havde jeg startet ud med denne juicekur i mit lynkur-projekt, som juicekuren var rosinen i pølseenden af, havde resultatet af vægttabet helt sikkert været større. Jeg er som sagt, godt klar over at man mister både væske og muskelvæv også.

81f7f570-d3c9-431f-b4bb-c4f787180ba3

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Bloggerløn
Livsstil
Sydhavnsmor

Min bloggerløn

      Jeg forstår det jo godt. Hvorfor så mange er nysgerrige på hvorfra de penge vi bloggere kan tjene, kommer fra. Når jeg skriver

Læs mere »
Kultur
Sydhavnsmor

Spis dig gennem Sydhavnen

Det er tid til et par fifs, til nogle gode spisesteder i Sydhavnen. Der er nok ikke mange, der har taget en South Harbour Gourmet Tour.

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top