May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

To uger på KETO-diæt

To uger på KETO-diæt / Foto er taget af fotograf Josefine Barrett

To uger på KETO-diæt

Jeg har nu været to uger på KETO-diæt. Jeg har spist efter KETO-principperne, der kort fortalt handler om at skrue kraftigt ned for sit kulhydratindtag og kraftigt op for sit fedtindtag, og få rigeligt med protein (min. 1. g pr kilo kropsvægt).

Det går stadig legende nemt med maden. Jeg spiser primært efter bogen “Keto på 4 uger”, hvor jeg den første uge gik slavisk efter bogens opskrifter. Tre om dagen, hvor jeg fik omkring 1600 daglige kcal. Men her i anden uge har jeg flekset lidt mere. 

Hvad med sulten? 

Jeg var ikke propmæt, som mange fortæller de er når de spiser KETO, den første uge. Heller ikke i starten af denne. Faktisk har jeg et par dage måtte tage en stor spsk. græsk yoghurt med en tsk. peanutbutter for at holde mig mæt til aftensmad. Og jeg var før KETO ikke paniksulten om morgenen, men det var jeg den første uge her. 

Mange spiser kun to måltider om dagen når de spiser efter KETO. Det kunne jeg simpelthen ikke. Jeg tester KETO, men jeg sulter sgu ikke mig selv! Men nu er jeg faktisk kommet dertil hvor jeg ikke hungrer efter morgenmad og de sidste par dage har jeg først spist til frokost. Uden at være sulten før. Ellers havde jeg spist! 

Maden – tager det lang tid?

Fejlagtigt troede jeg at det ville tage en krig at lave maden på KETO. Men tvært i mod! Ofte er der kun 4-5 ingredienser i rettterne og sammensætningen smager HVER gang fantastisk! Nu har jeg spist omkring 40 KETO-måltider de sidste to uger, og ikke ét har været kedeligt eller ikke faldet i min smag. Sågar tærten med bacon, selvom jeg ikke er så glad for bacon. 

Fedt – er det ikke voldsomt?

Jeg har ærligt været bange for det høje fedtindtag. Men jeg har den sidste uge, hvor jeg selv har sammensat dagenes måltider, valgt langt mere avocado, olie, nødder og frø end fløde og smør. Og så har vi spist rigtig meget fisk og skaldyr, men har også fået lidt oksekød.

Træthed 

Hver eftermiddag, de sidste tre-fire dage, har jeg virkelig fået en trætheds-nedsmeltning, i en times tid. Jeg har næsten ikke kunne holde mig vågen. Men efter en kort napper, med børnene i armene, i sofaen, er jeg vågnet frisk op igen. 

Jeg sover som en STEN om natten. Næsten så tungt at jeg ikke kan vågne igen, ha ha! Jeg har aldrig sovet godt. Men det gør jeg eddermame nu! 

Om jeg savner brød, pasta og slik? Og ikke mindst vin? 

Mærkeligt nok ikke. Og hvis jeg siger jeg ikke savner vin, så tænker man næsten der er noget galt, ik? 😉 

Jeg tænker det er nemmere at spise KETO når man arbejder hjemme som jeg. I dag var jeg fx på et photoshoot (billedet herover er derfra) og jeg sørgede for at spise inden jeg tog afsted så jeg ikke stod inde i byen og blev sulten. Så sprang jeg over den tunge frokost i stedet, og nappede min elskede lille græsk yoghurt med hørfrø (godt for maven, der godt kan være hård på KETO, skulle jeg hilse og sige! Jeg plejer ikke at have problemer med at tømme ryggen, som man siger 😉 men det har jeg nu. Har ikke været rigtig på toilettet i noget tid, men det kommer dog noget ud, ha! 

Så vær ikke bekymret 😉 

Jeg er god til at mærke hvordan min krop har det og passer godt på den. Jeg er sågar begyndt at hjemmetræne 25 min. dagligt med små YouTube-videoer der varer mellem 6-10 min hver. Jeg har aldrig været sporty, og det vil jeg heller ikke kalde mig nu, men jeg får nærmest gåsehudsglæde ved at køre de tre programmer til mave, baller og arme igennem hver formiddag. 

Vægten – hvad siger den?

Nu til det sjovere. Måske. I sidste uge vejede jeg mig, og lavede en kropsanalyse på min professionelle vægt jeg bruger i min kostvejledning. I kan se resultatet før jeg startede og efter en uge på KETO HER

I dag ser min strimmel (vægtanalysen) sådan her ud. Jeg har altså tabt mig.

Og denne uge ser den bedre ud. I kg har jeg smidt 0,7 kg, altså 700 g siden sidste uge. Men se lige forskellen på HER (sidste uge) og denne uges fedtprocent! DET er sgu da ret vildt (man skal dog lige huske at disse vægtanalyser er mest præcise, hvis man sammenligner efter en måneds tid. Så d. 2. april, hvor jeg har spist KETO i fire uger, er den mere præcis sat op til den første vægtanalyse). Det er jo fedtet (%) jeg gerne vil af med, og den som KETO blærer sig med at være så effektiv på 😉 

Så det går da lovende. 

Mit mål?

Jeg har intet. Jeg tester KETO fordi jeg synes det er spændende. Og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke også gerne vil ned i fedtprocent og op i muskelmasse. Og blive lidt stærkere. Om jeg vejer 60 eller 63 er underordnet, jeg vil bare være stærkere og mindske fedtet på min krop. Jeg har ligget stabilt på 60-62 kg i tre år nu (efter jeg tabte mig 10 kg), men de sidste måneder har der sneget sig nogle Coronakilo på, fordi jeg ikke har bevæget mig så meget som jeg har gjort tidligere.

Tak fordi I følger med. I stories på @sydhavnsmor.dk viser jeg dagligt hvilke måltider jeg spiser og jeg fornemmer der er rigtig mange af jer derude der også følger principperne med gode resultater. 

God weekend 🙂 

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top