Det er blevet fransk uge – og ugen er næsten allerede ved sin ende. Derfor deler jeg to styks opskrifter lige i røven på hinanden – denne glutenfri coq au vin og chevre chaud i morgen, som jeg ÆLSKER! Fik I forresten prøvet den glutenfri og sukkerfri créme brülée af blot 4 ingredienser? Ellers kan I finde den enkle opskrift her, der smager himmelsk. Den findes også i en mere alternativ form, nemlig i no-bake udgave med avocado her, hvis du vil prøve <3
Men nu til måltidet, som jeg selv knuselsker, glutenfri coq au vin. En familieret, trods for den er fyldt med rødvin. Men altså – man kan (desværre) ikke blive fuld af kogt rødvin 😉 … så den kan du sagtens stikke dine unger også …

Det skal du bruge til glutenfri coq au vin til 4 personer
1,2 kg unghane (evt. fritgående kylling), gerne forhåndsopskåret, ellers udskåret i lår, bryst mm.
2 tsk. smør
1/2 pakke / 3-4 skiver kalkunbacon
6 pillede perleløg
200 g rensede champignoner, skåret i kvarte
2 spsk. maizenamel
1/2 flaske rødvin
1 dl hønsebouillon
2-3 fed hvidløg, halve
4 store gulerødder, skåret i tyndere skiver
bredbladet persille
laurbærblade
flagesalt & peber efter smag
Tilbehør
Mos:
500 g søde kartofler
1 lille frisk blomkål
1 spsk. smør
Flagesalt

Sådan gør du
Smelt smør i bunden af stor gryde. Fjern skind og sener på unghanen.. Steg unghanen sprød på en pande, 3-4 min. på hver side. Tag kyllingen ud af gryden. Steg baconen sprød i ovnen på 200 C i 20 min imens.
Svits løg, hvidløg, gulerøddder og champignon i unghane-fedtet i gryden. Lav maizena-mix af lidt vand og maizena. Tag unghanen tilbage i gryden til grøntsagerne og vend maizena-blandingen heri. Tilsæt bouillon. Herefter rødvin, salt, peber og laurbærblade.
Lad det småkoge under låg i ca. 30 min. til kyllingen er mør.
Imens laver du mosen; kog de søde kartofler, uden skræl, i 10 min. Tilsæt herefter blomkål i buketter. Lad det koge 10-15 minutter mere, indtil det hele kan knuses med en gaffel (når vandet er hældt fra). Tilsæt salt & smør og rør rundt. Det skal ikke blendes, men knuses med gaffel, så mosen bliver grov i stedet for for blød.
Smag rødvinssaucen til med salt & peber.
Når unghanen er mør er retten færdig. Fordel mos & coq au vin i en skål og drik da gerne et glas ‘frisk’ rødvin til 😉
Find mange flere (glutenfri) opskrifter her.
Følg gerne @sydhavnsmor.dk for mere inspiration <3
