11. oktober 2020

uldjakke med tern

Min uldjakke med tern

Efterårsferien tilbringer vi i sommerhuset, i Kulhuse. Shit, her er lækkert. Solen skinner, og trods for bare 10 grader, er vejret mildt og rart. Ungerne leger i haven, klatrer i træer, henter de sidste friske bær ind, bager kager og leger med hjemmelavede rullinger. Jeg arrangerer Sofus 6 års fødselsdag, som både skal holdes på dagen (fredag) her i Kulleren, og på søndag for familien, i Sydhavnen. Og så får jeg taget fotos af mit nye tøj, som jeg blev opfordret til af flere følgere på min Instagram @sydhavnsmor.dk 😉 Jeg holdt nemlig online loppemarked i midten af ugen, hvor jeg solgte ud af min garderobe, og det meste røg. Efterfølgende har jeg fået tøj hjem, som løbende bliver vist på min IG (fordi det åbenbart er noget mine følgere synes er sjovt, heh!). Men i dag får I altså lige et kig på min uldjakke med tern.

Uldjakke med tern – min overgangsjakke (reklame)

Jakken, som også fås i frakke – altså i en længere model, faldt jeg pladask for, da jeg så den på Instagram. H O L D N U K Æ F T, hvor synes jeg bare den er flot. Og mindst lige så fin i virkeligheden. Jeg har altid været sådan én der har det varmt, og kunne nøjes med lidt tøj, men der skete bare et eller andet med mig, da jeg blev mor. Jeg blev kuldeskær, og fryser nemt. Uld regulerer så fint ens kropstemperatur, og derfor er jakken perfekt til mig. Ja, den er jo god til alle, fordi den netop både egner sig til en der har det varmt og en der nemt fryser. Den er blød og kradser ikke, som mange uldjakker eller trøjer gør. Den er nemlig 60 % uld.

Den fås i mange farver og, som sagt, flere længder, og jeg havde ret svært ved at vælge hvilken farve jeg skulle vælge den i. Først tænkte jeg at jeg ville nappe den grønne, men var også vild med denne her lyserød/røde model er jeg også HELT tosset med, og den er endda på tilbud! Men jeg måtte vælge en, og det blev den blå/brune model, som jeg er meget tilfreds med <3

Som sagt er der et hav af forskellige farver, og de er virkelig fine alle sammen – I kan se dem alle her.

Bukserne er fra Second Arrival og til og med onsdag får du 20 % på hele shoppen med koden “May20”

Glutenfri engelsk klassiker: Scones med chokolade

glutenfri scones

Britisk, eller engelsk, madtema i denne uge på bloggen kalder på SCONES. Ugens søde emne på sydhavnsmor.dk. Opskriften er delt herinde for år tilbage og har været en klassiker, men jeg har taget nye fotos og serveret dem for min familie igen, og både jeg og de havde glemt for fandens gode de er. Søde, trods de ikke indeholder sukker, bortset det der er fra naturens side (i æblerne). Glutenfri engelsk klassiker: Scones med chokolade er én af de opskrifter der er VIRK’LI nem at gå til, og som hitter i alle munde jeg indtil nu har serveret dem for. Vil du prøve dem os´? – Så finder du opskriften herunder…

Glutenfri engelsk klassiker: Scones med chokolade

Det skal du bruge til 14 stk.

2 dl kokosmælk / evt. alm. mælk

1 spsk. kokosolie eller blødt smør

4 æg

40 g mørk chokolade

2 spsk. Fiber HUSK

1 tsk. vanillepulver

2 tsk. bagepulver

2 æbler, groftrevet på jern

2,5 dl kokosfibermel

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 190 C.

Pisk (kokos)mælk, smør/kokosolie og æg sammen. Hak chokoladen og tilsæt den, sammen med Fiber HUSK, vanille – og bagepulveret. Vask æblerne og riv dem groft på et rivejern (fjern kerner først), og smid dem i dejen. Tilsæt kokosfibermel og ælt dejen med en gaffel. Lad dejen samle sig i 10 min. Form herefter ca. 14 boller af dejen og smid dem midt i ovnen i ca. 20 minutter.

Herefter har du Københavns – måske Danmarks aller bedste scones. De er søde, bløde, lækre, dejlige, smukke, fantastiske, nemme at lave, hurtigt spist – og ikke mindst vanedannende 😉

Hver scone indeholder 135 kcal.

Find mange flere opskrifter her. Hvis du har lyst er du meget velkommen til at følge med på min Instagram @sydhavnsmor.dk for mere (mad- og kage)inspiration <3

glutenfri scones
Scroll to Top