sydhavnsmor.dk søger en praktikant

sydhavnsmor.dk søger en praktikant

sydhavnsmor.dk søger en praktikant

sydhavnsmor.dk søger en praktikant 

(Fra september 2020 min. i 3- 6 måneder)

Siden 2017 har sydhavnsmor.dk været mit fuldtidsjob, og jeg søger nu en praktikant der kan hjælpe mig med forskellige opgaver som fx: 

  • udvikling & bagning/madlavning af glutenfri og sukkerfri opskrifter 
  • til at tage fotos (af madbilleder, til events, til kampagner mm.)
  • at lave videocontent 
  • idéudvikling af indlæg 
  • SEO
  • udsendelse af nyhedsbrev via Mailchimp 
  • hjælp til at lave (e-)bøger med opskrifter 

Opgaverne er alsidige og arbejdstiden er fleksibel, og ligger i dagtimerne (mellem 9-16) i hverdagene. Mange af opgaverne kan laves hjemmefra. Vi aftaler nærmere hvor mange timer osv. når vi ses. 

Mit arbejde

Min arbejdsuge er meget vekslende. Jeg bruger 90 % af tiden på at lave alt det man ikke kan se. Det kan fx være at jeg mandag holder møde med min agent fra Voxblog Agency, tirsdag tager jeg fotos til en kampagne og redigerer billederne, onsdag skriver jeg indlæg til bloggen, torsdag er jeg til et event og fredag vejleder jeg mine klienter i kostvejledning – online og fysisk. Udover dette bruger jeg dagligt flere timer på fx at svare mine læsere på bloggen og følgere på Instagram @sydhavnsmor.dk, brainstorme, inspireres (af at følge med på andres sociale kanaler, aviser og magasiner, google osv.), holde møder med samarbejdspartnere, teste produkter, udvikle opskrifter og bage.

GLUTENFRI CITRONKAGE

Der vil også være mulighed for at sidde sammen med min agent, Nana Voxtrup (@voxblogagency.dk) et par dage om ugen, så du får et kendskab til hvordan kampagnerne bliver opbygget, komme med til møder med andre influenter og kunder, løse mindre AD hoc opgaver som invitationer til events, udarbejdelse af tilbud og præsentationer mv.

Praktikken skal være en del af dit uddannelsesforløb på en videregående uddannelse, og dermed er du berettiget til SU, under praktikforløbet.

Jeg forestiller mig at du er god til, og ikke mindst har stor interesse for sociale medier, at billedredigere, tage billeder, elsker at lave mad eller bage (gerne uden mel, og i den sundere ende 😉 ), og måske også kender til WordPress, som jeg arbejder dagligt med. 

Samtidigt ønsker du at udfordres og hjælpe mig i mit daglige virke som blogger og kostvejleder (Sydhavnsmors kostvejledning). Jeg forventer selvfølgelig ikke at du kan alt, men det er vigtigt du er dedikeret og ønsker at lære og at der er en god kemi mellem os. 

Send en mail til may@sydhavnsmor.dk hvis det lyder som noget for dig – jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂

Kærligst May