
Jeg har tidligere delt en opskrift på en glutenfri drømmekage, som er lidt henne i samme boldgade som denne. En nem, sukkerfri drømmekage uden mel. Men den her version er bobbet op, og gjort et hak bedre, synes jeg. Billederne er ikke verdens pæneste, men smagen er GOD! Og jeg håber selvfølgelig at I er enige <3
Har I forresten lyst til at følge med på min Instagram @sydhavnsmor.dk, hvor jeg deler alt fra kageinspiration, lange live-gåture (gik for nylig 50 km fra Kbh til Helsingør og delte turen i mine stories), til remake af min bolig mm., så er I meget velkomne her <3
NU handler det om en klassiker de fleste af os elsker – nemlig drømmekagen. Og til trods for den både er sukkerfri og glutenfri, så synes jeg denne version batter max! PRØV den <3
Der er nok kage til 6-8 personer.


Det skal du bruge til den nemme, sukkerfri drømmekage uden mel
80 g mandelmel
2 store, eller 3 små, æg
3 spsk. kartoffelmel
1 dl glutenfru havregryn
1 1/2 spsk. neutral olie, fx raps
1 dl kokosmælk, light
2 spsk. Sukrin Gold (med top)
1 spsk Fiber HUSK
Lidt vaniljepulver
Lidt flagesalt
Til topping
50 g smør
100 g kokosmel
2 spsk. Sukrin Gold
1 dl kokosmælk, light
Evt. lidt kanel
Lidt flagesalt
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 C / 180 C varmluft.
Mix alle ingredienserne til kagen og lad dejen hvile i 10 min.
Hæld massen i en form, ca. 15 x 20 cm, og bag kagen i ovnen i 20-25 min.
Imens kagen bager laver du toppingen.
Smelt smørret og mix med øvrige ingredienser. Når kagen har fået 20-25 min. tager du den ud af ovnen og fordelen toppingen over, og giver drømmekagen yderligere 5-10 min. til toppingen er blevet gylden.
FÆRDIG! <3
Find mange flere glutenfri og sukkerfri opskrifter her.
8 kommentarer til “Nem, sukkerfri drømmekage uden mel”
Når nu man tit kan bruge kokosolie i stedet for smør, går jeg ud fra der er en særlig grund til, at du har valgt smør til toppingen her; er det fordi det ellers bliver alt for meget kokos, eller gør smørret bare noget andet end kokosolien ville gøre? 🙂
Ja, jeg tænker det ville blive for kvalmt og for meget med kokos på toppen også 🙂
Ved du hvor mange kalorier, der ca. er i et stykke, eller i hele kagen? 🙂
Ps. den ser enormt lækker ud!
Vh,
Amalie
Desværre ikke hvor det ikke står, men du kan nemt regne ud i Lifesum 🙂
Bruger du alm kokosmel eller fedt reduceret ?
Vi brugte den til min datters fødselsdag. Den smager virkelig godt – næsten ikke til at smage forskel ifht. almindelig drømmekage.