gå fra København til Helsingør
May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Datoen er sat – gåturen fra Sydhavnen til Helsingør

Da jeg meddelte på min Instagram @sydhavnsmor.dk (som jeg jo deler laaangt mere på, end jeg gør på bloggen her – så hop gerne derover og følg med, hvis du har lyst <3), at jeg havde planer om at at gå fra Sydhavnen til Helsingør. Ja, så troede jeg ærligt at I ville synes jeg var helt skør. Men sådan forholdt det sig ikke. Mange af jer er åbenbart ivrige vandrere, der har gået både Caminoen, Camønoen og jeg ved ikke hvad… Men ved I hvad? Datoen er sat – gåturen fra Sydhavnen til Helsingør sker om bare lidt over en uge, og jeg glæder mig!

Fars dag!

På fars dag, næste fredag d. 5. juni, hopper vi i vores bedste travesko og vader hele de 48 km der er fra Sydhavnen til Helsingør på vores gamle bentøj. Vi er blevet anbefalet at tage et par skiftesko med, af jer vandte travere, og jeg tænker at alle gode råd modtages med kyshånd. Jeg læste lige om en (sej) dame der i weekenden løb 384 km på 48 timer – på den samme 2,2 lange strækning i Fårup Sommerland i Nordjylland. Ammen, så er det jo babymad at gå fra Sydhavnen til Helsingør på en dag.

Krak siger at det tager os 10 en halv time til fods, og ruten tager os af den fine vej, langs vandet, af strandvejen. Jeg har lagt en lynhurtig hvornår-skal-vi-afsted-plan. Jeg forestiller mig vi smider benene i vores bedste løbesko kl. 7 om morgenen og suser forbi Sluseholmen, hvor mine forældre bor, og smider de to krølhårede af. Derfra går vi senest kl. 8. Og jeg tager jer med på turen! Altså jer der gider 😉 Det foregår selvfølgelig på min Instagram @sydhavnsmor.dk, i mine stories.

SHIT hvor jeg glæder mig. Jeg er næsten sikker på jeg ikke fatter hvorfor jeg glædede mig, allerede når vi rammer Østerbro, og stadig har ca. 40 km tilbage, haha… men det er en kæmpe udfordring for mig, og jeg elsker den slags. Særligt efterfølgende 😉

Vi gør det sammen!

Da jeg i min story på Instagram spurgte mine følgere om de ku’ finde på at joine mig på en lang gåtur efter sommerferien var der virkelig mange der var friske. Så jeg overvejer ekstremt kraftigt at lave et gå-event engang i august, for jer der har lyst. Jeg tænker vi måske starter med en tur på små 30 km så vi ikke knalder helt hårdt ud, efter en sommer med (forhåbentlig – det er et godt tegn jo ;)) lidt flere sommerferiekilo. Lad os se hvad jeg finder på til den tid. NU er planen blot at gå HVER dag, om det så bare bliver 10.000 skridt, 10 km eller 15 er underordnet, jeg skal bare bevæge de skanker!

Hop gerne over på min IG & følg med fra Sydhavnen til Helsingør fredag d. 5. juni (jeg håber satme det er OK godt vejr den dag!), så går vi turen sammen næste gang! 🙂 Ha’ en helt fantastisk onsdag – MØS!

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top