May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

I sommers blev jeg alvorligt syg…

Corona fylder ALT lige nu. I går blev der meldt ud af kære Mette, at alle offentlig ansatte, daginstitutioner, skoler mv. lukker ned i 2 uger. Indtil videre. Måske det forlænges. Og jeg støtter fuldt op, synes det er den bedste idé, og stærkt besluttet – for SELVFØLGELIG skal vi passe på de svage og gamle – dem der ikke er stærke og som kan få fatale konsekvenser af denne virus. Vores firkløver herhjemme er ikke udsat – men det er der mange der er, og vi kender helt sikkert allesammen en masse mennesker der kan blive alvorligt ramt af Corona. I sommers blev jeg selv alvorligt syg…

I tirsdags skulle jeg, min agent og Miriam(sBlok) afholde et større event for 200 læsere/følgere og bloggere. Det aflyste vi. Vi havde brugt måneder på at arrangere og selvfølgelig var det skide hamrende ærgerligt, men selvfølgelig var der ikke andre muligheder.

Det er ikke bare dig og mig

Vi hører hele tiden “det er ikke kun dig og mig. Det handler om de svage”. Jeg har hørt nogle dumme kommentarer fra tilfældige mennesker der er blevet interviewet på TV, som siger at de ikke vil tage anbefalingerne alvorligt. For “Corona er sgu da så overdrevent. Så farligt er det da ikke?”. Men jo det ER skide farligt for mange mennesker, og det er vi fandme nødt til at tage alvorligt.

I dag er der 615 smittede i Danmark. Indtil nu er der heldigvis ingen der er døde. Men der ligger (mindst) to personer på hospitalet som er i meget kritisk tilstand. Det er to for mange! Og vi ved jo at der kommer flere, for nu går det edderdylme hurtigt. Lige inden vi i går zappede over på Nyhederne havde jeg netop smidt en story op på min Instagram hvor jeg skrev “jeg er helt sikker på at der ikke går mange uger før vi alle ender i karantæne”. Ca. fem minutter efter kom udmeldingen ud – og jeg bakker 100 % op (selvom jeg selv lige skal i Super B. for at hente lokumspapir, rødvin og Cola Zero inden stormen tager for hårdt fat ;)).

I sommers blev jeg alvorligt syg…

Før vi synker for langt og trygt ned i lænestolen, bliver vi nødt til indse at vi SKAL spidse ører, følge nøje med og følge alle anbefalinger. Er det en god idé at mødes med alle veninder til brunch lørdag, at skulle på date med manden i weekenden, tage i fitnesscentret osv…? Måske vi skal overveje hvad der er nødvendigt, og hvad der er lyst.

I sommers blev jeg selv alvorligt syg – meget akut. Jeg skrev et langt indlæg om det (læs her). Jeg fik på min mands fødselsdag ondt i maven og rundt midnat blev jeg hentet af en ambulance i vores sommerhus. Jeg lå på hospitalet i tre døgn og var alvorligt syg, med skyhøje infektionstal. Der var ingen tegn på at jeg var svag før mavesmerterne tog til – det kom pludseligt. Hvis det havde været nu havde jeg også været ‘en af de svage’ – en af dem der virkelig skulle passe på lige nu. Der er mange af ‘os’ – os der er raske, som pludselig rammes. Og det kan være dig eller din mand, bedste ven eller mor. Det kan komme i morgen. Det handler ikke kun om dig eller mig – eller måske gør det også. Vi har et ansvar for at passe på ALLE!

Det hele er lidt surrealistisk og uvirkeligt

Det hele virker surrealistisk og urealistisk. Danmark lukker ned. Det har store konsekvenser for alle – hele samfundet, økonomi mm. Hvordan det her påvirker os helt konkret ved vi ikke endnu. Der mangler stadig mange svar og det hele er usikkert. Vil hele denne lukning fortsætte efter 14 dage – ingen ved det. Men vi kan gøre vores bedste, og følge alle anbefalingerne, for at komme hurtigere tilbage til den normale hverdag.

Hvordan det påvirker min familie og jeg

Hjemme hos os har det selvfølgelig også store konsekvenser. Ligesom det har hos dig. Hos alle danskere. Jeg, som er selvstændig, tjener ingen penge i denne periode. Det er noget rigtig lård. Min mand arbejder indenfor et område som ikke har fri, og det betyder nok også at børnene skal være hos mig, som det ser ud nu. Mine forældre er verdens bedste og har i dag taget børnene med i sommerhus – for at komme væk og for at give dem mulighed for at komme ud og lege i en have. Jeg ved ikke om vi kommer efter, om vi får dem tilbage her i slutningen af ugen eller hvad planen er. Vi tager en dag ad gangen. Der er intet andet for.

Uma fylder 8 år om 12 dage. Hun glæder sig helt vildt. Pigerne fra klassen er inviteret i Bounce men det bliver vi også nødt til at udskyde. Ligesom vi ikke ved om vi kommer til at gennemføre familiefødselsdagen. Der er så mange ting man ikke ved – og sådan er det – og sådan skal det være.

Hvis man skal se positivt på det hele, får vi spontan ferie – familietid, rødvinstid og mulighed for at få ordnet alt det lort man ikke har nået i evigheder, herhjemme 😉 HOLD KÆFT, HER BLIVER SHINY! 😉 Og husk man gerne må kysse og kramme sin familie <3

HVORDAN KAN VI TAGE VORES FORHOLDREGLER?

  • Vi må passe på hinanden – begræns fysisk kontakt – ingen knus, ikke give hånd osv.
  • Host/nys I ÆRMET, IKKE i hånden
  • VASK hænder hyppigt – og sprit dem
  • Bliv hjemme ved sygdom
  • Undgå offentlig transport og steder hvor mange mennesker samles

Hvordan påvirker Corona jer og jeres familie?

PAS GODT PÅ JER SELV OG HINANDEN <3

Del på facebook
Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 37 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen