May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

10 ting om mig

Hej til dig der er ny herinde. Og hej til dig der gider at vende tilbage, igen og igen! Her på kanalen skriver jeg om alt fra en festlig bytur og rejser til sundere kager og mode. I dag skriver jeg et indlæg der omhandler 10 ting om mig. Og forresten – rigtig god INTERNATIONAL KAMPDAG, KVINDER! <3

  • Jeg var som rætti’ ung vild med at være publikum i alle mulige dødsyge tv-programmer. Tror det føltes som en slags 15 seconds of fame, at afgive røvsved på en plastikstol i et brandvarmt studie, imens Pernille Aalund interviewede sine gæster. I dag har jeg svært ved at forestille mig noget værre end at sidde og klappe på kommando.
  • Har jeg haft et crush på Thomas Bo Larsen & Jonathan Spang. I dag er jeg nok mere til Wafande-typen.
  • Er jeg typen der både ser X-factor & MGP når det sendes, hvis jeg er hjemme. ALENE vel at mærke – det er stensikkert jeg får stuen for mig selv. Og det er også stensikkert at jeg synes det er dødssygt, men alligevel skal jeg åbenbart se det. Lidt som at bælle en sidste drink i byen, selvom man skal direkte hjem i seng. Dumt og ligegyldigt.
  • Drikker jeg udelukkende kaffe når jeg besøger min faste frisør i Køge. Hvis jeg skal drikke alkohol, vælger jeg altid vin. Øl kan jeg egentlig rigtig godt lide, men øllen kan ikke lide mig og lægger sig som en kæmpe bombe i min mave. Hvis jeg skal drikke drinks er en (eller TI!) mojito(s) my girl(s)!
  • Har jeg virkelig mange forskellige vennegrupper. Jeg har altid haft et hav af venner og bekendte. Samlet på dem. Jeg elsker at være social og møde nye mennesker. Jeg har altid holdt fødselsdage – hvert år siden jeg rykkede hjemmefra, hvor jeg har inviteret alle mine venner til fest. Jeg synes det er mega fedt at mange af dem også er blevet venner på kryds og tværs. Man kan sgu ikke få for mange venner. Men selvfølgelig har jeg nogle få tætte, som jeg har mere kontakt med end andre. Og de er uerstattelige <3
  • Bor vi i det gamle Sydhavnen. Her hvor ingen ville bo førhen, men hvor priserne de sidste 6 år, efter vi købte lejligheden, er eksploderet. Vi gav i 2013 under 800.000 kr for en andel på knap 100 m2, der i dag er lavet om til en 6-værelses. I kan se vores lejlighed her, da Femina har lavet en boligreportage for et par år siden.
  • Synger jeg rigtig dårligt. Min søster derimod, har netop udgivet et debutalbum der er for RÅT! LYT!
  • Vil jeg aldrig eje et dyr. Jeg er desværre ikke god til dyr. Jeg synes de er søde. På billeder. Men ikke i min lejlighed.
  • Har jeg altid været et udpræget B-menneske, der både elskede at være oppe hele natten og sove den halve dag. Men efter vi for snart 8 år siden avlede vores førstefødte er det et mirakel hvis jeg kan holde mine øjenlåg oppe efter kl. 23 og sove til efter 7.
  • Går jeg i seng nu. NU! Klokken er OVER 23 (23.21). Det ER et mirakel. Og skal derfor dokumenteres og være det sidste og 10’ende punkt.
Del på facebook
Del på Facebook

1 kommentar til “10 ting om mig”

  1. Det er også sådan jeg har det med kæledyr – ikke en særlig populær holdning, men jeg takker pænt (og respektfuldt for andres) nej 😀
    Vin og mojitos holder tilgengæld.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

børneplakater
Bolig
Sydhavnsmor

Fede, billige børneplakater

ANNONCE Fra øverst til venstre: Moonship Poster, Business Poster, Verdenskort Dyr Plakat, Minionstegning lavet af min far, Hvalen Plakat De sidste mange måneder har vi

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 37 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen