Nogle gange må man vælge fra, selvom det er svært

Langt de fleste dage ser jeg det som en kæmpe gave, at jeg kan arbejde hvorfra jeg vil. At mit job som blogger er så fleksibelt at det er underordnet om jeg befinder mig i Sydhavnshytten, i sommerhuset eller på den anden side af kloden. Andre dage savner jeg – bare en lille smule – fællesskabet på en ‘almindelig’ arbejdsplads. Kollegaer man møder ind til dagligt, griner sammen med, spiser ostepops og drikker cola med i pauserne og hører røverhistorier fra.

Men når alt kommer til alt, er det jo en kæmpe luksus at jeg laver det jeg synes bedst om, at skrive og formidle, og samtidigt har den store frihed til at kunne takke ja til spændende events og arrangementer og hente børn tidligt, tage på café en torsdag kl. 12 og ses med de veninder der er på barsel eller jobsøgende, uden at det går ud over tiden med mine børn.

Men nogle gange må man bare vælge fra, selvom det er svært. Jeg befinder mig pt i en tid, hvor der sker en masse ændringer rundt mig arbejdsmæssigt og privat. Ting som både kræver overskud og tid, og som gør at jeg egentlig bare har aller mest lyst til at være sammen med familien. Uma fylder 8 år om et par uger, og glæder sig som en vanvittig til den store dag. Hun ønsker sig sådan et ringe-ur, man kan ringe til- og fra. Martin og jeg har været meget enige om at hun er for lille til at have sin egen telefon. Men efter vi hørte om en børnelokker på skolen for nyligt, blev vi enige om at det måske alligevel var meget trygt at hun fik sådan et ringe-ur. Et ur hvorfra vi forældre koder nogle få numre ind (os og bedsteforældre) så hun til hver en tid kan ringe til os, hvis hun føler sig utryg eller er ked af det. Ikke bare lige fordi hun synes det er sjovt – det skal hun nok først lige lære 😉

Jeg havde egentlig planer om at være bortrejst på hendes fødselsdag, da der dumpede et ekstremt godt tilbud ind i min mailbox. Jeg blev inviteret på pressetur til Lissabon af et portugisisk mediebureau, hvor jeg i fire dage skulle – sammen med en masse andre journalister og influencere fra verden over – skulle spise mig gennem byen. Jeg kan love jer for at jeg også havde planer om at drikke mig beruset i portvin, som jeg elsker. Men min mavefornemmelse sagde mig, efter at næsten alt var på plads, at jeg skulle prioritere anderledes. Derfor valgte jeg at takke nej, til trods for at det lød vanvittigt spændende med et vildt program!

I går modtog jeg så endnu en rejse-invitation. Og her begynder det at lyde som om jeg SERIØST har verdens fedeste job. Det HAR jeg – ingen skam i at sige det, men hvis du tror jeg bliver rig af det, må du tro om. Jeg lever helt gennemsnitligt og har ingen opsparing, spiser også leverhakkermadder til frokost (og havregrød til aftensmad) mange dage. Invitationen lød på fire dages tur til Marokko. Og helt ærligt – har man været i Marokko, siger man ikke nej. Men dælme om den tur ikke også lå lige oven i Umas fødselsdag og en masse andet der er vigtigt for mig lige nu. Så jeg overvejede det ikke engang, til trods for turen var SPÆKKET med vilde oplevelser i Marrakech, Essaouira og Agadir. Jeg var for ret præcist to år siden på pressetur i Agadir og har tidligere været med en veninde i Marrakech og jeg ELSKEDE begge rejser!

Her giver jeg mine bud på en budgetvenlig tur til Marokko – og jeg kan næsten ikke holde ud at jeg har sagt nej tak. For jeg drømmer om flere marokkanske tæpper og synes det er et af verdens fedeste destinationer med gode folk (ok, der er også mange mænd der er lidt grænseoverskridende, men jeg er stærk 😉 ), god mad, kultur og farver! Og shopping of course 😉

I stedet skal jeg fejre mit ældste barn 3 x på seks dage – én gang for pigerne i klassen, på hendes rigtige fødselsdag d. 24. marts og weekenden efter for familien. Så mens jeg sidder og synger fødselsdagssang og spiser lagkage sender jeg al den gode tangin og portvin jeg kunne have slugt sydpå nogle kærlige tanker, og glæder mig i stedet over at jeg har det aller vigtigste i mit liv lige her – i min hverdag. Man kan ikke få det hele og nogle gange skal man vælge – og så er det sgu om at vælge rigtigt, og det føler jeg i dén grad at jeg har gjort <3