May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

5 gratis oplevelser i København

Gratis oplevelser – måske som gaver? Men er det så en gave? Smid en (hjemmelavet) middag oveni hatten – så er det vel da en fin gave at give? Jeg bliver personligt vildt glad når folk gider at gøre sig umage, at være kreative og spendere tid på mig. Så kan det sgu godt være tiden er knap, og man ikke kan være ligeså spontan og vild, som før man fik mand og børn, men derfor synes jeg alligevel oplevelsesgaver er toppen!

Guidet tur i København!

For nogle år siden gav min søster og jeg vores mor en guidet tur i København. Vi har altid boet her, men det er fandme sjældent man leger turist i egen by, og derfor er det sjældent man vælter byen rundt med det formål BARE at vælte byen rundt og nyde den. København (og mange andre danske byer, som fx denne lille romantisk perle byder jo på super mange spændende ting for en slik – eller helt gratis. Måske du kan inspireres her.

Boxland

Boxland er et urbant byrum i Sydhavnen, hvor masser af kreative mennesker har værksteder og virksomheder i containere. Om sommeren åbner de alle op, sælger ud, snakker og hygger og der er ofte sociale og musikalske arrangementer der ikke koster en klejne. Det er virkelig et fedt sted, en lille kreativ ‘by’, fyldt med god stemning, lækkert mad og hygge! Tag forbi og drik en kaffe, tag en snak, kig i de små butikker og hør noget musik!

Smut en tur på Rigsarkivets grønne tag med picnic!

Til sommer er det 11 år siden Rigsarkivet etablerede et grønt tag på 7.200 m2. Man kan cykle, skate eller bare slappe af og nyde naturen midt i byen oven på taget – snup en (hjemmebragt) picnic med og gå en tur ned til havnen efter og bæl en øl eller ti 😉

Læs også 10 hemmelige spots du skal kende i København

Glyptoteket om tirsdagen

Hver tirsdag kan du komme gratis på Glytoteket – det er fedt! Måske du kan tage en blok og nogle blyanter med, og sætte dig sammen med din ven/kæreste/søster/søn og tegne nogle af de fine statuer? Det synes jeg sgu da er hyggeligt og sjovt!

De seks glemte kæmper

Du skal liiiiige krydse Københavner-grænsen og bevæge til dig vestegnen, men så møder du altså de seks glemte kæmper – helt gratis! De seks glemte kæmper er lavet af genbrugskunstneren Thomas Dambo, og tænkt som en slags skattejagt, hvor man på vestegnen går på jagt efter de seks kæmper og oplever vestegnens fine natur.

Kan du anbefale nogle gratis opevelser / oplevelsesgaver, så smid endelig en kommentar <3

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Danmark
Sydhavnsmor

GUIDE: 48 timer på Bornholm

I weekenden tog min veninde Nanna og jeg bussen fra Hovedbanegården til Ystad, og herefter færgen til Rønne. Turen tog lige over 3 timer, og

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top