May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Billeder fra mine boglanceringer

Nu ved jeg godt, jeg bader rimelig meget i udgivelsen af min kagebog “Søde sager med grøntsager” for tiden. Men det er jo kæmpe stort for mig, og snart skal det også handle om noget andet herinde 😉 Men mange har været nysgerrige omkring dagene og hvordan jeg fejrede udgivelsen. Derfor har jeg valgt at lave et skriv om det, fyldt med fotos, så I på en eller anden måde også var med, til trods for I ser det hele bag en skærm 😉

“Åbent hus” på tirsdag – kom og sig HEJ!

MEN, når det er sagt, så har jeg meddelt på min Instagram @sydhavnsmor.dk at jeg på tirsdag d. 18. februar mellem kl. 13-14, på mit kontor u Ryegade 6 på Indre Nørrebro, opholder mig med åbne arme for alle jer der kunne tænke sig at købe en (signeret) bog til en 200-lap. I så tilfælde kan man lige smide mig en mail på may@sydhavnsmor.dk inden således at jeg ved, at jeg skal tage en bog med til dig også, og så kan vi lige hilse – det synes jeg bare er tophyggeligt! 🙂

Men for at vende tilbage…

ER I HELT GALE, HVOR HAR DET VÆRET NOGLE GODE DAGE… TIL BOGLANCERINGERNE!

Først afholdt jeg presse/blogger/kollega-venne boglancering på Café Livingstone (reklame) i torsdags, da bogen udkom og derfor nu kan erhverves både på eget domæne og i boghandlerne. Fx også online her (til en god pris!). Fredag var der partY i bådklubben for familie og venner med vin, KAGE (sæføli!), BANKO med VILDT fede præmier (se fotos længere nede, og se hvad der var i goodiebags og bankopræmier).

Jeg har svært ved at få armene ned over hvor mange dejlige mennesker der har været med til at fejre min nye bog, som er udgivet på forlaget People’s Press. Og HOLD NU KÆFT, hvor har jeg gaflet meget kage de sidste par dage – og dagene før, hvor de skulle smages til, bages og pyntes og jeg ved ikke hvad, mand! PU HA – godt man ikke holder boglanceringer hver dag, så ville man alligeveller nok rulle rundt som en bold, da 😉

BOBLER, BOGLANCERING OG BLOGGER-VENINDER

Café Livingstone, som er en af mine favoritcaféer, holdt jeg, i deres aflukkede rum, på første sal (som kan bookes ved privat selvskaber op til 24 personer, og som har den smukkeste udsigt over Sortedam Dossering), boglanceringen for mine kollegaer og veninder om torsdagen. Nogle meldte fra i sidste øjeblik, men jeg er så taknemmelig over at så mange søde damer (og Allan aka FarTilFirePiger) kom og fejrede bogens udgivelse sammen med mig.

Vi spiste Livingstones fine, fine frokost, som er små tapas tallerkener i alle regnbuens farver og skønne smage, drak bobler, spiste kager – jeg havde bagt citronkage (med pastinakker) og grøn mazarinkage (med spinat) og lavet romkugler med sød kartoffel. Signe Mørkeberg, som har PCOS og derfor holder sig fra raffineret sukker og gluten, sagde det var de bedste glutenfri kager hun nogensinde havde smagt! Dét var eddermame’ en kompliment der ville noget <3 Hun fik alle kageresterne med hjem til hende og hendes datter, Sophia 😉

Det var en helt vildt fantastisk dag som jeg aldrig vil glemme.

FEST, VIN, BANKO OG MERE KAGE…

Fredag havde jeg inviteret familie & venner i bådklubben. Vi spiste kage, drak vin, spillede banko med et hav af lækre sponsorede præmier (ligesom vi også gjorde torsdag på Livingstone). Det var en FANTASTISK aften. Men jeg fik ikke taget et eneste billede den aften fordi jeg var rundt og knævre og lege bankovært hele aftenen 😉

Bankopræmierne var populære – man kunne vinde gavekort byens bedste burgere (og milkshakes) hos Jagger, den sygt lækre marokkanske brunch hos vores Sydhavns café South Harbour (se brunchen her), vegansk og toplækker & flot mad hos Organic Boho, drøngod brunch, som jeg ofte selv har gaflet hos Sidecar (se billeder af deres lækre brunch her), hotelophold på vores lokale Moxy Hotel i Sydhavnen inkl. morgenmad, fineste, bæredygtige smykker fra Grube Graphics, smukke havkæder og armbånd fra Nirrimis, farverige glastallerkener fra Bitz, fine smørrebrikker, skærebræt og toiletpung fra AM Lykkebang (som laver så meget FINT!), smukkeste hårspænder fra fantastiske Maanesten, termokander, thekande mm. fra Rosendahl, lækre plejeprodukter fra MDerma og Derma, den evigt gode Skin Food fra Weleda, super lækre produkter fra Australian Bodycare (til håret og kroppen – der er Tree Tea Oil i deres produkter og jeg ELSKER duften og effekten!), lækker rosévin på dåse fra rosevine.dk som jeg altså er super fan af, fordi man lige kan smide et par dåser ned i tasken og sætte sig på kajen eller knappe én i toget, lissom’ andre gør med øller ;), råsnacky chokoladebarer fra Nicks mm <3

Selvom jeg virkelig var presset da jeg skulle skrive bogen, udvikle alle opskrifterne og ikke mindst bage alle kagerne og style dem til fotos i vores sommerhus i sommer, er jeg i dag SÅ glad, stolt og lettet over at stå med sådan en skide flot bog i hænderne, som jeg har lavet – sammen med holdet fra People’s Press, min stylist Signe Leth aka A Million Miless og fotografen Tobias Lauesen, som har taget de pisse flotte fotos!

Bogen sælges landet over i boghandlerne og på min blog, og selvfølgelig online hos diverse online forhandlere. Så hvis du gerne vil gafle kage med bedre samvittighed, snyde grøntsager i dine unger, for kage som de vil elske, så kan du altså købe bogen fx lige her – til en skarp pris <3

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Familie
Sydhavnsmor

Når et barn bliver væk

Hold kæft, hvor kan det være farligt bare at gå på legepladsen! For noget tid siden, da Uma og jeg var på legepladsen med et

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top