Serier du skal se i januar

Nyt år, nye serier! Jeg spiser dem råt, dem der er gode og dem er der jo mange af! Her er mine anbefalinger af de serier du skal se i januar!

YOU 2

Kender du allerede Will eller Joe, skal jeg måske kalde ham? YOU åd jeg lynhurtigt sidste år – en serie om en seriemorder der forelsker sig i forskellige kvinder… på en ret absurd og besat måde. Serien kan fanges på Netflix, og er skide hamrende spændende og godt spillet, og så er han en snack hovedpersonen.

The Witcher

The Witcher ser vi herhjemme for tiden.

Jeg blev anbefalet serien af en veninde, der slet ikke kunne snakke om andet. Jeg er normalt ikke til sådan noget fantasy-noget og har heller ikke set hverken GOT eller Harry Potter, fordi jeg ikke tror jeg bider på. Men nu er jeg alligevel lidt i tvivl, fordi jeg synes Witcher er ret spændende, selvom jeg nogle gange godt kan grine lidt af figurerne der er med, da jeg synes de er dårligt lavet.

Men serien er spændende og så er hovedpersonerne bare pisse pæne. Dét tæller sgu da også lidt 😉

The Witcher kan streames på Netflix.

The Blacklist

En serie om en skurk der vil hjælpe FBI med at finde andre skurke – jeg ved ikke særligt meget om denne serie, andet end da jeg så en anden spørge ud i plenum hvilke serier man skulle se lige nu, så var 10 af 15 svar The Blacklist, så jeg tænker serien kan noget og derfor vil jeg hoppe på den asap!

Den kan ses på Netflix!

Hvilke serier vil I ellers anbefale os at se?

Læs også…

Den store serieguide

5 serier du skal se NU

Serier du skal se i august