May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Ting der er billige i Polen

Jeg har før skrevet om ting der er billige i Sverige, og ting der er billige i Norge – nu er det Polens tur, for der er virkelig mange ting der er billige i Polen. Ja, faktisk alt – men noget er mere værd at gå efter, end andet, synes jeg.

Her er en række ting vi kvinder, der er på vores årlige Polens tur, altid går efter, når vi er afsted:

Uld, angora og cashmere i alle afskygninger, sokker, vanter, uldtæpper/skind, trøjer mv. Findes til super gode priser på markeder som fx Manhatten.

Honning er billigt i Polen – en god honning på 600 ml koster 35 kr. Sidst slæbte jeg med hjem, og havde glemt at pakke det tæt, så alle angorasokkerne jeg havde købt til Martin, var smurt med honning 😉

Pølse – de laver gode pølser i Polen og de koster ikke meget.

Sko er generelt billige i Polen. Mærkevarer kan du måske spare 30 % på. Men læderstøvler a la Dr. Martens kan du få for 400 kr i modsætning til 1200 kr hjemme.

Jakker og overtøj er der stor besparelse på. Jeg, som ikke bare hiver hvad som helst ned fra hylderne, skal lede lidt, men pludselig dukker der noget godt op. Der findes et par store indkøbscentre i Stettin som har ALT – her kan man nemt gå kørt kreditkortet igennem mange gange dagligt.

Smykker – guld og sølv er langt billigere i Polen. Ca. halv pris.

Dyner & puder – gider man at slæbe med hjem, er der meget at spare på at købe dun dyner og puder. Købes fx i de store supermarkeder i centrene.

Tøj generelt. ALT tøj er meget billigt. Du sparer ikke mange penge i de store kæder som Zara, men der er meget at spare hvis du køber i de polske shops, og faktisk er de ikke helt off, når det gælder mode. Man skal lede, men der gemmer sig gode ting i blandt.

Polen har små kage/søde-sager shops på alle gadehjørner

Spa, hud, hår og negle

Det er drøn billigt at få behandlinger i Polen. En tur til frisøren koster ingenting. Klip og farve koster 350 kr, en klip og permanent koster 250 kr, og en klip og hårkur det samme. Halvanden times ansigts og fodpleje (manicure og pedicure) koster ca. 350 kr.

Tandlæge – det er meget populært for danskere at tage til Polen for at ordne gebisset. Både hvis du skal have større tandoperationer men også hvis du skal blege tænderne. Det er helt trygt at bruge de polske tandlæger, det er faktisk højere standarter end vi har herhjemme og det koster en brøkdel af hvad det gør i Danmark. Så gør en tur ud af det, hvis du skal have fixet gebisset!

Kender du til andre ting der er billige i Polen, så skiv gerne en kommentar herunder?

Er man i Stettin skal man smutte til havnen og spise græsk på Athena

Del på Facebook

5 kommentarer til “Ting der er billige i Polen”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top