Blogkrise og nedbrændt hjerne
Jeg har en nedbrændt hjerne for tiden, hvilket resulterer i en blogkrise. Efter fire et halvt år som blogger, ved jeg, at det er helt normalt. At være uinspireret en kortere periode, men jeg ved heldigvis også, at krisen vender og at lysten og overskuddet kommer tilbage. Jeg synes jeg er yderst priviligeret, at jeg efterhånden har kunne kalde mig fuldtidsblogger et par år. At leve af sin store hobby, er luksus.
Men nogle gange slår det mig også, om det ville være nemmere at have et 8-16 job. Det har jeg prøvet før – så har man fri, når man har fri. Ingen deadlines, ingen stress på samme måde, som når man laver hvad jeg gør. Det er befriende og luksus på en anden måde.
Men så får jeg alligevel kriller ved at tænke på ikke at skulle gøre hvad jeg synes bedst om; at skrive. Selvom det i perioder har taget for meget tid fra mand og børn, venner og andre fornøjeligheder. Men det har været et aktivt valg, og der er kommet så mange spændende og gode ting ud af det. Hver dag lærer jeg nyt, fordi jeg selv skal finde ud af det hele. Der er ingen der betaler mig, hvis jeg ikke gør en stor indsats. At være på konstant, brainstorme, være kreativ, nytænkende og aldrig ligge på den lade SoMe-side.
Men det har jeg altså gjort lidt på det sidste. Ligget på den lade. Og det har faktisk også været rart. Nu tror jeg snart jeg er ved at dukke op igen til overfladen og være klar med nye skriv, fra min krøllede hjerne.
Hvis I har idéer til blogindlæg der kunne være spændende, så sig endelig til. Alt fra DIY’s, tips og tricks, sjove læserhistorier (emner?), osv. er meget velkomne <3
