May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

10 ting om mig, May

For nye, som gamle – her er 1o ting om mig, May. 10 ting jeg ikke tror, jeg har fortalt jer før. Hvis I gider så fortæl gerne noget om jer i en kommentar også – det er altid sjovt at høre hvem der sidder bag skærmen i den anden ende også 🙂

  • Den sidste bog jeg læste, slugte jeg på tre timer. Hvilket egentlig er ret vildt, for jeg læser nærmest aldrig. Jeg elsker til gengæld at lytte til lydbøger, særligt når jeg går ture (hvilket faktisk motiverer mig til at få gået), når jeg bager og laver aftensmad, når jeg træner… sidste er lyv. For jeg træner ikke. Men jeg gad godt! 😉 Bogen jeg slugte råt, handler om onani, sex, angst (som jeg selv har skrevet min egen historie om her og her – og i går .. so far!) og meget andet, ingen tør snakke højt om. Bogen kan lyttes til, gratis hos Mofibo HER, for nul og niks. Ingen oprettelsesgebyr eller binding – og der er 30 dages fri afbenyttelse af tjenesten, hvis det var noget (reklame).
  • Den sidste serie jeg afsluttede var The Affair, afsnit 5, på HBO Nordic. SHIT jeg elsker den serie. Jeg hååååber der kommer en sjette sæson. Tror I?
  • Hvis jeg fik en datter mere en dag, gad jeg godt hun skulle hedde Roberta. Hvis jeg fik en søn, skulle han hedde Siggi. Men vi er færdige med at avle. Vi har lavet én af hver – så vi har babysittere når vi bliver gamla.- det har de lovet os 😉
  • Jeg kigger igen, igen på huse. Lige nu er det byhuse i Helsingør. Der er top hyggeligt, men jeg ved jo godt, at det heller ikke bliver Helsingør. STOOOP, MAY!
  • Jeg fik sgu smag for Polsk mode, under sidste ophold i Stettin. Altså, det er ikke fordi det decideret kan kaldes en trendsetter-by, tror jeg – haha, men jeg er overbevidst om at selv de store fashionbloggere ku’ ribbe et polsk indkøbscenter med stor tilfredshed. Normalt handler jeg hovedparten af mit kluns i Zara. Pt er jeg totalt vild med ALT med farver, det kan ikke blive pang- og glimmer nok!
  • Mit næste feriemål, udenfor sommerhuset er Spanien. Vi er inviteret (eller dvs. invitationen er ikke faldet på plads endnu) til 40 års fødselsdag hos min australske ven, der bor i Melbourne, til foråret/sommer. Og så har vi også planer om en uge i det spanske til efteråret. Jeg kommer nok også til at tage et smut til Norge, hvor jeg har familie, inden. Jeg er blevet glas for at køre bus og tog – det er nemt, jeg føler mig meget sikker og så er det også bæredygtigt jo. Win win.
  • Min kagebog udkommer den 6. februar!!!! JEG GLÆDER MIG SYYYYGT!
  • Jeg ser alt for sjældent mine venner. Jeg synes det er alt, ALT for sjældent. Når man har børn, man gerne vil se, en mand, et job der også kræver aftenarbejde og sårn’ så er der sgu ikke meget venne-tid tilbage. Jeg beundrer virkelig dem der får det hele til at gå op, med hverdagsmiddage og nabo-hygge. Jeg er dårlig til det. Timerne sluges så hurtigt. Der er for lidt timer i døgnet, og vi ser ikke vores naboer privat. Det gjorde vi jo da jeg voksede op i huset, da jeg var barn. Der løb jeg bare gennem hækken og mine forældre var da også ofte hos naboerne og grine og snakke. Det er jo DERFOR jeg vil have et hus. Fordi det var så awesome, trygt og rart.
  • Jeg har brugt 26 % mindre online tid på min tlf. den sidste uge og det er FEDT. Jeg gider godt blive ved med det, for jeg føler faktisk jeg er blevet en smule bedre til at være tilstede med børnene – det vigtigste over ALT. Hvorfor fanden er man så afhængig af den skide telefon?
  • Nogle dage tænker jeg på, at jeg godt gad at læse igen. Jeg har egentlig aldrig været glad for at studere, bortset fra til kostvejleder, hvor jeg scorede et 12-tal til eksamen. Det har jeg ikke prøvet før, andet end en skriftlig pædagogik eksamen, på pædagogstudiet. Man kan selvfølgelig sige, at det var meget cool at få 12 i netop pædagogik, nu man læste til pædagog. Men altså, jeg fik også dumpe-karakterer i nogle fag. Man kan ikke være god til alt 😉
Del på Facebook

3 kommentarer til “10 ting om mig, May”

  1. Kom til Helsingør – her masser af nabohygge og fællesskaber og lokal miljø uden at blive en landsby

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Livsstil
Sydhavnsmor

10 ting om mig

Hej til dig der er ny herinde. Og hej til dig der gider at vende tilbage, igen og igen! Her på kanalen skriver jeg om

Læs mere »
Bolig
Sydhavnsmor

Mit SYDHAVNShjem

I dette indlæg viser jeg en lille bid af mit SYDHAVNShjem. Maleriet på billedet herover har min far, Ole malet. Det er vel næsten tre meter

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top