Glutenfri gammeldags æblekage uden sukker

Jeg husker min farmor ofte lavede gammeldags æblekage, og jeg elskede det så højt. Jeg har ikke spist det meget, efter hun gik bort for ret præcist 24 år siden. Og det er en skam, for det er jo både en dessert der er rimelig nem at lave, og som smager så hjernedødt godt. Jeg har, fordi det jo er blevet ‘tingen’ herinde, lavet en glutenfri version, uden sukker, som smager bragende lækkert.

Det skal du bruge til glutenfri gammeldags æblekage uden sukker – 6 personer

800 g æbler, skrællede og fri for kernehus

0,5 dl vand

5 store spsk. Sukrin Gold

1 tsk. vaniljepulver

Rasp

100 g glutenfri rasp

50 g smør

3 spsk. Sukrin Gold

Topping

2 dl piskefløde

Sådan laver du glutenfri gammeldags æblekage uden sukker

Skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i grove tern og smid dem i en gryde sammen med vandet. Lad det hele småkoge indtil æblerne er faldet sammen, tilsæt Sukrin Gold og vaniljepulver.

Imens æblerne kogerne laver du raspen. Glutenfrit rasp kan efterhånden købes i mange store supermarkeder og helsekost butikker. Smelt smørret på en pande, kyl rapsen i og tilsæt Surkin Gold. Lad raspen blive gylden og sprød, før den tages af kogepladen.

Pisk fløden til flødeskum.

Når æblegrøden er kogt, moses den med en gaffel. Fordel enten den gammeldags æblegrød i 6 glas eller i en glasskål. Start med et lag æblegrød, herefter rasp, tag endnu et lag æblegrød og endnu et lag rasp. Til sidst topper du med flødeskummet.

Stil den gammeldags æblegrød på køl til den skal fortæres.

Er du til makroner, kan du også tilføje dette – de findes også glutenfri, men indeholder sukker.

Find mange flere glutenfri og sukkerfri opskrifter HER.