Matas Mild Striber til sensitiv hud
May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Tre budgetvenlige favoritter til sensitiv og tør hud

Jeg har, som tidligere nævnt, døjet med en meget tør og sensitiv hud, siden jeg var barn. Jeg har prøvet alt der kan smøres i ansigtet, men jeg synes hurtigt det kan blive en kæmpe udskrivning, at pleje huden ordentligt. Derfor er jeg så glad for mit samarbejde med Matas, da de laver budgetvenlige og bæredygtige produkter, jeg kan stå 100 % inde for.

Jeg har testet et hav af deres egne Striber, for at se hvad der virker effektivt på sensitiv hud, som min. Nogle produkter var klart bedre til min hud end andre. Det har været vanskeligt kun at vælge tre produkter ud, fordi jeg har testet mange, jeg synes om. Jeg har valgt tre produkter jeg bruger i min dagligdag, som virker på mig.

Matas har relanceret deres striber i form af nyt, flot design og emballage – men med samme indhold, som før. Krukkernes emballage er fx også reduceret med 30 % plastik, og det er noget Matas gør en stor dyb ud af – at have stor omtanke for miljøet. Mild-serien er mærket med Den Blå Krans, er svanemærket, vegansk og uparfumeret.

Matas nye serie henvender sig til begge køn, alle aldre (også børn) og hudtyper. Min mand bruger fx også deres Striber. De har lavet tre nye serier af Striberne – den ene er Matas Mild, som jeg bruger til min sensitive hud. Mild-serien findes også til almindelig, og kombineret hud. Desuden findes Matas Anti Wrinkle til 35 +, og Matas Firming til 50 +. Så der er noget for enhver 🙂

Mine tre favoritter

Micellar water

Micellar Water renser jeg huden med efter at have smidt ungerne i seng 😉 Jeg synes det er bedst at pleje hunden før jeg er for træt, så jeg har overskud til at påføre de cremer jeg også bruger. Også selvom det hele kun tager max 5 minutter.

Ofte ser jeg serier om aftenen – pt. ser jeg Unbelievable og 5. sæson af The Affair, og når først klokken er 22-23 er jeg ofte så træt, at jeg synes alt er uoverskueligt at gøre meget andet end hoppe direkte på hovedet i seng.

Micellar Water fungerer, efter min mening, godt. Den indeholder en emulagator baseret på kokos, der danner opløsende miceller, som blidt renser makeup og snavset fra ansigtet og øjnene. Indholdet af allantoin modvirker irritation og beroliger huden, mens antioxidativ algeekstrakt tilfører fugt og virker opstrammende. Jeg kan se en stor forskel på min hud, efter jeg er begyndt at rense den dagligt. Mine porer er mindre synlige, og jeg har færre synlige hudorme. Desuden er min hud blevet mere jævn og mindre tør. En stor flaske på 500 ml. koster kun 69,95, så priserne er skarpe og for alle. Find den her.

Matas Mild Striber dagcreme

Dagcreme

Jeg er glad for konsistensen på dagcremen til sensitiv hud. Den er nem at smøre ud, og fedter ikke. Man kan derfor tage makeup på lige efter. Den findes også, i en lidt tykkere konsistens, som natcreme (se her). Den bruger jeg også – om natten 😉 Men dagcremen er min favorit. Den laves i en størrelse som passer godt i tasken, hvis man, som jeg, også lider af ekstra tør hud om efteråret og vinteren, som vi jo går i møde nu. Find dagcremen her – den koster 64,95 kr.

Dagcremen indeholder allantoin som har en fugtgivende og blødgørende effekt på huden, og så virker den anti-irriterende og beroligende på huden. Den indeholder også jojobaolie, der både holder på fugten og virker plejende. Sidst tilfører det aktive ingrediens betaine også huden rigeligt med fugt. 

Bodyscrub

Bodyscrubben bruger jeg 2 gange over hele kroppen et par gange om ugen, når jeg er i bad. Et par gange om måneden eksfolierer jeg også fødderne med scrubben i forbindelse med et fodbad. Det gør fusserne dejlig bløde. Bodyscrubben er en uparfumeret skrubbecreme, som er god til alle hudtyper.

Huden har brug for eksfoliering et par gange om ugen for at sætte gang i cellefornyelsen. Matas Mild Bodyscrub synes jeg er god, da den indeholder eksfolierende skrubbekorn fra bambus, der skånsomt sliber de døde hudceller af og dermed hjælper til at forebygge urenheder. Bodyscrubben er rig på pentavitin, der hjælper med at bevare hudens naturlige fugtbalance samt allantoin, som beskytter huden mod irritation, som min hud ellers hurtigt bliver.

Huden bliver dejlig blød efter en omgang scrub, men man skal huske ikke at skrubbe den mere end et par gange om ugen, ellers kan den virke modsat – og irritere huden. Vær ekstra varsom, når du anvender den i ansigtet. Og skyl gerne efter med kold vand 🙂 Find bodyscrubben her – den koster 49,95 kr.

27 vs 37

Det lyder måske fjollet, men jeg synes min hud er pænere i dag, end den var for 10 år siden. Dengang var jeg kun 27, men til gengæld gjorde jeg ingenting for min hud. Jeg sov næsten altid med makeup. Det gør en stor forskel, at man renser makeuppen af, inden man går i seng. Det tager kun 2 minutter, og jeg synes det føles meget rarere at gå i seng “ren”, og vågne op, uden at mine øjenvipper klistrer sammen rundt om øjnene.

Min hud er ikke perfekt, men den er ikke irriteret, rødmosset og træt at se på, som før.

Vil I teste nogle af Striberne?

Jeg er selv glad for at få gode tips om bæredygtige, gode produkter – der har dokumenteret effekt, som Striberne fra Matas har. Derfor søger jeg snarligt et par læsere/følgere der har lyst til at teste nogle af Striberne, og videregive testresultater via bloggen; hvilke produkter I synes bedst om, og hvorfor. Hold øje på min Instagram @sydhavnsmor.dk, hvis du kunne tænke dig at være med 🙂

Hvilke Striber/produkter er jeres favoritter?

Matas Mils Striber micellar, bodyscrub, dagcreme til sensitiv hud
Del på facebook
Del på Facebook

13 kommentarer til “Tre budgetvenlige favoritter til sensitiv og tør hud”

  1. Jeg bruger de samme produkter, men også bodylotion og så synes jeg også det er en god Skin Tonic. Kan du anbefale en god øjencreme?

  2. Jeg elsker også den michellar water og den holder i virkelig lang tid. Købte den da du anbefalede den første gang, og selvom jeg bruger den hver dag, har jeg stadig en halv flaske tilbage. 👏🏼👏🏼👏🏼

    1. Sydhavnsmor

      Kære Lone

      Ja, det er en ordentlig fætter, den dunk 😉 Jeg har netop skiftet min for første gang. Mener den første er fra januar – så den holder virkelig længe ja 😉 Dejligt du også er glad for den, og glad for du kunne bruge min anbefaling <3 KH og god aften, May 🙂

  3. Gode sunde produkter til billige penge. Der er seriøst ingen grund til at bruge dyre domme, når man kan få kvalitet til få penge. Matas er gode, skal så meget prøve den serie der.

  4. Henriette Jørgensen

    Raunsborg er super mod tør og sensitiv hud… Men bruger også striberne.

  5. Karin jakobsen

    Hej jeg bruger Ecooking og det er da også godt !!!!😏men er ikke særlig budget venlig , men er Matas striber lige godt ? Jeg tænkte på om du har prøvet den økologisk Matas creme ? Om det er godt ?
    Mvh Karin Jakobsen

    1. Sydhavnsmor

      Jeg kan ikke sammenligne dem, for hender ikke Ecooking godt nok, men jeg synes Mild-serien er god og effektiv. Jeg bruger tre daglige produkter – Micellar, serum (fra anti wrinkle) og dagcreme/natcreme HVER dag uden undtagelse – de andre (skintonic mv.) forsøger jeg også at få ind i den daglige rutine. Men de tre nævnte gør en stor forskel for min hud som ellers er tør og irriteret.

    2. Husk du kan få det mærke E-cooking meget billigere online f.eks hos LuxPlus.dk. Personligt køber jeg aldrig selv hudpleje i Matas butikker, da man altid kan få mindst 20% andre steder online i de mærker man bruger. Synes dog Ecooking er noget meget tykt og fedtet stads :/ Har selv sensitiv hud, og har haft rosacea på hagen efter første graviditet. Har været glad for Dermalogica, og en creme lægen gav mig for de vilde udbrud på hagen, kun brugt i 3 mdr og det har aldrig været der siden.

      1. Sydhavnsmor

        Jeg kender ikke E-cooking så godt, men Matas Striber virker – og koster meget mindre end alt andet. Jeg har fået nogle læsere til at teste striberne og udgiver snart et indlæg med deres omtale, det glæder jeg mig til 🙂

  6. Jeg bruger serien Ivy aïa, som er uden parfume og kan købes til næsten ingen penge i Normal.

    Jeg har også meget sensitiv hud og har brugt store summer på hudpleje igennem årerne.

    Jeg elsker specielt deres dagcreme, som er den første der fugter og beroliger min hud, uden at den bliver fedtet og glinsende. Og så koster den kun 40 kr for 100 ml
    Deres micellar water også rigtig god.

    1. Sydhavnsmor

      Hej Nielsen, dejligt du har fundet nogle produkter, der ikke koster dig mange penge, som virker for dig 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 37 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen