Onsdagsfest i Sydhavnshytten!

I onsdags fyldte jeg 37. Jeg har ellers gået hele sidste år og sagt at jeg var 37. I min alder lyver man normalt ikke dén vej om ens alder, men jeg har vitterlig troet, at jeg var 37. Anyway, så er jeg det nu, og det føles sgu egentlig meget godt 😉

Jeg plejer at invitere venner over, når jeg fylder år. Ikke fordi jeg er specielt stor fan af at være i centrum til en fest, men fordi jeg synes det er så dejligt at se mine venner. Den slags sker ikke, i store flokke, så ofte som jeg kunne ønsker mig længere, og særligt ikke efter at have videregivet mine gener. Børnene elsker fest, og synes det er åndsvagt optur, når vi får besøg. Ofte har jeg holdt fødselsdag, med fuld tryk på alkohol og dans, men i år tænkte jeg, at jeg ville gøre det anderledes.

Jeg elskede hverdagen i min egen barndom. Mine forældres dør stod altid åben. Vi havde stort set middagsgæster dagligt, og alle var velkomne. Ingen risiko for at understimuleres af selskab 😉

Burgere og milkshakes

Fødselsdagsfejring med burgere fra jagger og Milkshakes
Silas, Sofie & Mia – Silas og jeg deler fødselsdag, han er bare et år yngre end mig. Alle er gamle venner <3

Tabita og Maria – Tabita har jeg engang interviewet om at bryde ud af Jehovas Vidner (læs her), og Maria om at være singlemor (læs her) – i dag er hun gift og har fået en sød baby mere 😉

Reklame

I år ramte min fødselsdag en onsdag. Så jeg tænkte – hvorfor ikke onsdagsfest? Jeg inviterede ca. 30 venner og familie over til burgere, kyllingenuggets til ungerne og milkshakes, venligst sponsoreret af Jagger fastfood, som laver de S V E D I G S T E burgere og byens absolut bedste milkshakes! Og der var ingen tvivl om at mine venner var enige i dét udsagn.

Min agent, baby Gertrud og min gode veninde Josefine der blogger under navnet Yogamor

Mit agentur, Voxblog Agency fyldte 1 år i foråret, hvor vi også celebrerede med Jaggers mad og drikke.

Min søster, der på en eller anden måde kan takkes for at jeg idag lever af bloggen, lider af cøliaki og spiser derfor glutenfrit. Og dén klarer Jagger også med bravour! De har nemlig nogle latterlig lækre, glutenfri boller, som gør at hun og andre, der ikke tåler gluten, kan spise burgere lissom’ os andre. Det er ikke sådan nogle kedelige, tørre boller, som man ofte støder på. De er ligeså bløde og luftige som de glutenholdige. Jeg har selv gaflet dem af flere omgange, fordi jeg er vild med dem. I kan se menuen her.

Onsdagsfesten var yderligere en god idé fordi hverdagen sagtens kan gøres til en fest. Det forsøger jeg hver eneste dag. Nogle dage lykkes det bedre end andre, bl.a. i onsdags 😉 Ungerne var med, og flere af mine venner havde deres unger med. Så alle havde optur, bællede milkshakes i store mængder, og fik fyldte, meget tilfredse nuggets- og burgermaver 😉

Danielle og Sasha er to af de sjoveste piger jeg kender. Og så er de pisse flotte, og halvt amerikanere. Jeg har kendt dem siden Dani (øverst – som er storesøster til Sasha) var 16 og gik i korte plyskjoler og mavetoppe, og jeg selv var halvflippet med spikes. I dag er jeg den der er mest poppet 😉
Mig og min svoger <3

Martin tog røven på mig

Der er ikke ligefrem tradition for at Martin og jeg overrumbler hinanden med gaver. Altså, jeg synes det er sjovt at give gaver, men fik vist ikke givet ham noget i sommer da han fyldte år. Til gengæld endte jeg på hospitalet 😉

Men i år tog han sgu alligevel røven på mig. Da onsdagsfesten startede kl 15 med shake’n bake kage (ja, dét kan jeg også ;)), snacks, snak, vin og hygge var Martin blot i gang med at skifte tøj på job. Jeg havde ikke lige timet tidspunktet for ankomst, med min mands job. Heldigvis har jeg en mor og far der altid hjælper, og min mor sørgede lige for at snitte 5 kg grøntsager til burgermenuen, inden det væltede ind af døren med de bedste mennesker.

Jeg fik simpelthen de VILDESTE fine gaver af mine venner, hver og én var så gennemtænkt og personlig, og det var så rørende. Jeg blir så fin nu 😉

Da alle gæsterne var gået, slog Martin og jeg røven i sæderne i sofaen, og så noget røvsyg sport. Jeg hentede noget danskvand i køkkenet og da jeg kom tilbage, fik jeg et sammenfoldet papir, hvorpå der stod tillykke med fødselsdagen. Da jeg åbnede det lå der to plader chokolade. Jeg selv har købt. Haha. Jeg kender Martins tørre humor, og tænkte der var hans måde at sige hurra på 😉 Men så vendte jeg papiret om, og så havde han sgu printet et billede ud af en storby. En storby jeg ikke kunne kende. Den lignede sgu lide København, men var det ikke. Der gik lidt tid, før han afslørede at han havde spurgt min mor om hun kunne passe, hvis han hev mig med til Stockholm i det nye år.

Der blev Sydhavnsmutter fandme overrasket. Han havde arrangeret en rejse, sgu! Så nu skal jeg sgu – for første gang i mit 37-årige lange liv, til Stockholm og spise kanelbullar <3 Der tog han sgu alligevel røven på mig, ham den flotte.

Tradition

Jeg kunne egentlig godt finde på at gøre det til en tradition, det her med hverdagsfejringer. Ikke bare fødselsdage, men generelt. For jeg synes om det. Drop ind, efter job.

Der var selvfølgelig også vin til de alkotørste, men eftersom jeg røg akut på hospitalet i juli måned i tre døgn, skal jeg fremover holde igen med alkohol. Suk. Og jeg som har vin som min livret 😉 Men ingen er døde af et enkelt (godt) glas, så det handler blot om at slukke tørsten i noget af det gode 😉

Vive la hverdag – elsker I også hverdagsfester?