glutenfri, bløde søde kartoffel boller

Glutenfri, bløde søde kartoffel boller

Jeg ELSKER søde kartofler. Jeg bruger dem i meget af mit bagværk, bl.a. også i den lækre brownie der er i min e-bog “Kager – hver dag”. Men det er ikke kun i kager, at sød kartoffel smager dejligt – det giver nemlig en lækker blødhed og saft i boller. Opskriften på disse glutenfri, bløde søde kartoffel boller skal I næsten prøve, hvis I er bolle-glade, for de smager ikke bare vildt godt, men er også nemme at lave 😉

Læs også… grønne proteinboller uden mel – 60 kcal og luftige glutenfri fødselsdagsboller

Tilsætter I kardemomme får de bollerne en sødere smag, hvilket mine børn elsker. Man kan snyde flere grøntsager i sig selv, og ungerne ved at tilsætte lidt gulerod i bollerne også. Gulerødderne giver ekstra sødme.

Glutenfri, bløde søde kartoffel boller

Det skal du bruge til 9-10 mellemstore glutenfri, bløde søde kartoffel boller

  • 25 g gær
  • 2-3 dl mælk eller plantemælk
  • 250 g skrællede, kogte søde kartofler
  • 2 æg
  • 2 tsk salt
  • 300 g (glutenfri) havregryn
  • 1 spsk. gul Fiber HUSK
  • 2 tsk. kardemomme
  • Evt. 1 håndfuld revne gulerødder

Sådan gør du

Skræl den søde kartoffel og kog den mør i ca. 10 min. Herefter blendes den med lidt af mælken og havregrynene. Har du ikke cøliaki, kan du blot anvende alm. havregryn. Gør gæren blød i lidt lunken vand, og mix den med havregryns-blandingen og tilsæt herefter resten af ingredienserne.

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Lad dejen hvile i 20 min.

Mix 9-10 boller og læg dem på en bageplade, beklædt med bagepapir. Bag bollerne i ovnen i 12-14 min. til de er gyldne på toppen.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev HER for at få info når jeg fx deler nye (gluten- og sukkerfri) opskrifter 🙂

Find info om min kostvejledning HER.

Glutenfri søde kartoffel boller

I kan finde et hav af andre glutenfri og sukkerfri opskrifter her på bloggen, ved at klikke lige HER.