May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Jeg savner mine børn!

Man siger at kede sig er sundt. Jeg håber det er løgn, for de sidste par måneder har jeg været mere travl, end hvad sundt er. Nogle gange falder det hele ned over en på én gang – også de gode ting. Sådan er det for mig lige nu, og jeg har dårlig samvittighed. For når det går så hurtigt, som det har gjort det sidste (for lange) stykke tid – også selvom det er sjove ting jeg spenderer tiden på – så går det ud over nogle- og noget andre/andet.

Søvnen, vennerne, støvsugningen, manden og i særdeleshed børnene, der har stået for skud. Og sådan vil jeg ikke have det skal være! For min familie og venner kommer før alt andet.

Kagebog

Når jeg lige har haft hoved over vand, et par minutter eller ti, dagligt, har jeg forsøgt at sige til mig selv, at jeg må skære noget fra. Men det har jeg ikke kunne gøre. Jeg er lettet, STOLT og latterlig glad for at være færdig med manus og fotoskydning af min fysiske kagebog, der udkommer i starten af det nye år. Den bliver SÅ flot – og lækker! 😉 Det har været skide spændende at udvikle opskrifter, teste dem af (og æde kagerne undervejs ;)), men det har – helt ærligt – også været hamrende hårdt! SHIT – jeg troede sgu ikke det var så stor en opgave, da jeg i foråret skrev en mail til People’s Press 😉 Men efter at forlaget var i mit sommerhus og skød fotos til bogen, og var vilde med kagernes smag, SÅ har jeg fandme haft bedre nattesøvn! 😉 Jeg laver snart et behind-the-scenes indlæg så I kan få en forsmag på bogen <3

Nyt kontor

Oven i færdiggørelsen af bogen åbner jeg i morgen op for personlig kostvejledning i mit kontor på Ryesgade. Det har, trods for min super seje kontormakker og veninde, har været voldsomt aktiv i hele processen og fikset SÅ meget for os begge, sammen med hendes søde mand, været en stor ting, som også har fyldt meget. Og taget meget tid. I morgen kl. 9 kommer min første (nye) kunde, og jeg glæder mig VILDT til at hjælpe en masse mennesker! 🙂

Nyt blogdesign og ny webshop!

Som rosinen i pølleenden, er Carina Due, der er kvinden- og badass businesswoman, bag BrandSome – i gang med at forvandle min blog til noget virkelig lækkert shit 😉 – den bliver MEGET mere brugervenlig og nem at “svømme” rundt i. Jeg har allerede luret på testsitet, og jeg kan slet ikke få armene ned, over hvor flot den bliver! Der går ikke mange dage, før I også kan se det 🙂

Det hele har fyldt mere end de 24 timer jeg har i døgnet, og de små øjeblikke hvor jeg har (forsøgt at) være(t) til stede med børn og mand, har ikke været lange nok. DET skal der laves om på – for det holder ikke for nogen af os. Jeg savner min mand og mine børn! Selv når jeg ligger ved siden af dem om natten. De veninder jeg har set mest det sidste stykke tid, har jeg set hver 4-6 måned, og jeg har arbejdet hver eneste aften i flere måneder.

Jeg føler mig faktisk ikke stresset. Det er længe siden jeg har kunne trække vejret så dybt ned i maven som jeg kan lige nu. Måske det hænger sammen med at jeg hele tiden har vidst at der var lys for enden af tunellen. For ellers havde jeg ikke hoppet i med begge ben. Og nu er jeg ved at nå hertil. Det føles bare vanvittigt rart.

Det hele har været- og er VANVITTIGT spændende, og jeg ELSKER mit arbejde. HVER DAG! Det her indlæg er ikke ment som en klagesang. For jeg vil og kan ikke klage. Alt er eget valg og egne drømme. Men mit arbejde skal ikke fylde alt. For selvom jeg elsker mit arbejde så meget, at jeg kniber mig selv i armen dagligt, over at være så heldig, at få løn for min hobby, så er min familie det vigtigste i mit liv – altid! 🙂

Har I også haft periode, hvor I har løbet hurtigere end jeres Adidas var skabt til? 😉

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top